• Print
  • Bookmark and Share

Ungdomsmodtagelse på dansk grund

Årgang 2013, Nr. 6

De første to ungdomsmodtagelser efter svensk forbillede er åbnet i Danmark; på Frederiksberg og i Frederiksværk. Bag de to modtagelser ligger et gennemarbejdet koncept, som initiativtagerne håber, vil brede sig ud over landet.

Af: Tekst: Anne-Marie Kjeldset Foto: Henrik Frydkjær

Lise Bjerre (fra venstre), Gabriella Rehfeld og Ditte Herskind er ansat som forskningsjordemødre, men arbejder sideløbende med oprettelsen af ungdomsmodtagelser i Danmark efter svensk forbillede. De første to modtagelser er nu indviet.

Det første man ser, når man kommer ind i entreen i den netop åbnede Ungdomsmodtagelsen på Frederiksberg, er et vitrineskab med tøjdyr på alle hylder. Hvert dyr er nøje udvalgt til at symbolisere en kønssygdom. En lille rund lyserød skabning står ved skiltet ”Clamydia”, mens figuren Darth Vader, sort men udformet i blød plys, skal minde om det frygtede HIV-virus.

Den lidt bizarre samling af tøjdyr er placeret netop der, så de unge, der kommer i Ungdomsmodtagelsen, lige fra starten ser, at her kan man tale om tingene på en uhøjtidelig måde. Når man går længere ind, kommer man til en stor stue, hvor et knaldrødt mødebord fylder op i den ene ende, og i den anden ende indbyder et sofaarrangement af ældre dato og en lænestol fra et lokalt loppemarked til, at man slår sig ned. På den ene væg er diverse pjecer sat dekorativt på skrå hylder. Her stod ungdomsmodtagelsens Go-Card, et med en stiliseret vignet af kvindekønnet og et ditto med mandekønnet, også side om side. Men selvom de tre jordemødre bag Ungdomsmodtagelsen er rigtig glade for tegningerne og postkortene, der også står ude på byens cafeer, så er de taget ned fra hylden – i hvert fald i den heteroseksuelle kombination. På Ungdomsmodtagelsens hjemmeside, hvor dreng- og pigesymbolet også før stod side om side, vises de to symboler nu i skiftende kombinationer.

- Det er sådan en lille ting, som vi ikke havde tænkt over, da vi fik designet postkortene. Vi syntes, at de klædte hinanden godt, men for den dreng, der ikke har sex med piger, er det jo ikke meget indbydende, hvis vi med vores grafiske udtryk signalerer, at det handler om det kvindelige over for det mandlige, siger Gabriela Rehfeld, der er en af de tre jordemødre bag Ungdomsmodtagelsen.

Overvejelserne om, hvordan de to vignetter skal bruges, er bare en af mange i den normkritiske tilgang, som Ungdomsmodtagelsen bygger på.

- Vi skal ikke tage for givet, at ham eller hende, vi sidder og taler med, er heteroseksuel. Det er vigtigt, at vi også har fokus på os selv og erkender vores egne fordomme og normer, så de ikke kommer til at stå i vejen for samtalen og forståelsen af den unge, siger Gabriela Rehfeld.

- De unge er bange for at blive fordømt, siger Ditte Herskind, jordemoder og medinitiativtager til ungdomsmodtagelserne i Danmark.

- Vi tror, at vi er åbne for alt, men vi kan i vores dialog med de unge komme til at reproducere normer, så vi ikke får stillet de rigtige spørgsmål. For eksempel så kan det være vigtigt at spørge den unge, om han eller hun har sex med flere for at sikre, at vedkommende vælger den rigtige prævention, siger Ditte Herskind.

Det hele liv med sex
Ungdomsmodtagelsen på Thorvaldsensvej 26, som Tidsskrift for Jordemødre har besøgt, åbner dørene i slutningen af maj for unge mellem 12 og 25 år med bopæl i Frederiksberg kommune. Den anden modtagelse, som de tre jordemødre også står for driften af, drives af Halsnæs kommune og ligger i Frederiksværk. Konceptet bag begge modtagelser bygger på erfaringer fra Sverige, hvor de første ungdomsmodtagelser blev oprettet i 70’erne. I dag er der ca. 250 ungdomsmodtagelser fordelt over Sverige med ca. 200.000 årlige besøg. Målet er at fremme fysisk og psykisk sundhed samt at styrke unge i deres identitetsudvikling og at forebygge uønskede graviditeter og seksuelt overførte infektioner. Den professionelle grundstamme i de svenske ungdomsmodtagelser består af jordemødre og socialrådgivere. Flere steder er der ansat mandlige sygeplejersker, der tager sig af undersøgelse for kønssygdomme hos drengene, og der er tilknyttet gynækologer, psykologer mv.

Også i de to nye danske ungdomsmodtagelser er det jordemødre og socialrådgivere, der kommer til at udgøre kernen, men der er en gynækolog tilknyttet og med tiden, er det planen, også at have en psykolog med på holdet. Alle fagfolk skal have deres møder med de unge i ungdomsmodtagelsen.

De tre jordemødre, Gabriela Rehfeld, Ditte Herskind og Lise Bjerre arbejder - ved siden af Ungdomsmodtagelsen - som forskningsjordemødre på Frederiksberg Hospitals Koordinerende Forskningsenhed, hvor de gennem et år har haft kontakt med tusindvis af unge op til 28 år, der medvirker i et forskningsprojekt omkring HPV-vaccine. De unge i projektet kom med seks måneders interval, hvor de får foretaget en gynækologisk undersøgelse og har en samtale om deres seksuelle adfærd.

- Vi kunne gennemføre hver undersøgelse og samtale på syv minutter, fortæller Lise Bjerre.

- Men hvis vi spørger ind til fx deres præventionsvalg og særligt, hvis vi lader dem tale, når vi foretager den gynækologiske undersøgelse, så åbner de ofte op, fortæller Lise Bjerre. Gennem samtalerne med de mange unge i projektet har de tre jordemødre fået stor indsigt i de unges tanker, drømme og bekymringer.

- Vi har i den forbindelse konstateret et massivt behov for opfølgning af den almindelige seksualvejledning og undervisning og en omfattende mangel på individuel rådgivning omkring seksuel sundhed, siger Lise Bjerre.

Oplevelserne fra mødet med de unge projektdeltagere fik de tre jordemødre til at overveje, hvordan man kunne komme de unge og deres behov i møde. Hos egen læge er tiden ofte knap og en undersøgelse* viser også, at egen læge er tredjevalg, når de unge søger rådgivning om sex og prævention. Undervisningen i folkeskolen er af svingende kvalitet, blandt andet fordi det kan være svært for lærerne at komme ud over både egne og de unges blufærdighed ved emnet. Mange steder er der desuden møder med unge, der kommer ud på skolerne og er med til at skabe dialog om de mange spørgsmål, der rører sig.

- Det er nemt at forstå ung-til-yngre-ideen, der er den fremherskende seksualundervisningsform i Danmark. Man vil undgå det, der kaldes tovejstabu, hvor en fagperson, for at undgå at overskride de unges grænser, ikke kommer ind på de mere private emner. På den anden side, så tænker den unge måske ”nå, så er det ikke vigtigt, det jeg har på hjerte”, siger Gabriela Rehfeld og erkender, at det kræver stor indsigt og en meget åben tilgang, hvis man som læge eller jordemoder skal nå de unge. Men den vigtigste kvalifikation som rådgiver om sex og sundhed bør ikke være, at man kan tale de unges sprog. Sex og sundhed skal ses i en større sammenhæng og rent fagligt kræver det uddannelse at forene konkret viden med de mange eksistentielle spørgsmål, der opstår i puberteten og i ungdomsårene, mener initiativtagerne til konceptet bag de danske ungdomsmodtagelser.

Koncept til udbredelse
Overvejelserne er nu resulteret i en ”policy”; en model for ungdomsmodtagelser i Danmark. Her beskrives værdigrundlag, fysiske rammer, aktiviteter ligesom der er udarbejdet arbejdsbeskrivelser for de forskellige fagprofessioner.
- Vi lægger op til, at der skal ansættes jordemødre og socialrådgivere – halvt af hver. Vi kan det normale og ser mennesket i sin helhed, og vi er uddannet til at tage den personlige samtale og til både at kunne samtalen men også håndværket – for eksempel ved den gynækologiske undersøgelse, siger Ditte Herskind.

Et absolut must for at kunne blive ansat i en ungdomsmodtagelse er, at man brænder for at arbejde med de unge, og at man ser potentialet i det tværfaglige samarbejde. Og så skal jordemoderen have en anerkendt sexologisk uddannelse ovenpå sin grunduddannelse.

De svenske jordemødre lærer at lægge spiral op på grunduddannelsen og har ret til at udskrive hormonel antikonception. Den mulighed har danske jordemødre ikke umiddelbart.

De to ungdomsmodtagelser har endnu kun åbent nogle timer to dage om ugen. Det er muligt dagligt at komme i kontakt med jordemødrene telefonisk, men det ideelle ville være, at der også kunne være fysisk åbent hver dag.

- Det er en afart af det ideelle med vores nuværende åbningstider, fordi vi ved, at tilgængelighed er så vigtig. Man skal kunne komme til, når tankerne opstår, siger Gabriela Rehfeld. Det er henholdsvis Frederiksberg og Halsnæs kommuner, der står for driftsudgifterne til de to ungdomsmodtagelser og for løn til socialrådgiverne. Regionerne betaler for jordemødrenes løn. Rådgivningerne løber som et treårigt projekt finansieret af penge fra satspuljen.

Når man går forbi det røde mødebord og ind i næste lokale, så kommer man ind i det rum, hvor de gynækologiske undersøgelser foregår. Det er nok de færreste, der glæder sig til at lægge sig op på lejet, og for mange unge piger kræver det stor overvindelse. Jordemødrene håber, at stemningen i huset kan være med til at dæmpe angst og negative forventninger.

- Vi vil arbejde for at afmystificere den gynækologiske undersøgelse ved at være meget nænsomme, når vi udfører den. Og så ønsker vi os meget en gyngestol, hvor man bedre kan se hinanden lige i øjnene, når undersøgelsen står på. Så hvis nogen kunne tænke sig at forære os sådan en…., opfordrer Lise Bjerre grinende.

* Undersøgelsen er gennemført af den Koordinerende forskningsenhed på Frederiksberg Hospital i 2011 og omfatter 528 unge i alderen 12-29 år.

Ungdomsmodtagelsen

  • Ungdomsmodtagelserne på Frederiksberg og i Frederiksværk er de første af sin art i Danmark.
  • De er bygget op efter en ”policy” udarbejdet af tre jordemødre, der også skal står for driften af dem.
  • Det er målet, at der oprettes ungdomsmodtagelser i alle danske kommuner efter samme koncept.
  • Ungdomsmodtagelsen er for unge mellem 12 og 25 år
  • Der gives rådgivning om sex, samliv og livet i al almindelighed
  • Man kan få udskrevet recept på hormonel antikonception og få lagt spiral op
  • Man kan få gratis kondomer.
  • Besøg er anonyme og gratis.
  • Viden om Ungdomsmodtagelserne bliver spredt via skolerne og sundhedsplejen, som jordemødrene er i kontakt med.
  • Jordemødrene tilbyder klassebesøg i kommunernes skoler samt besøg ved lærer- og forældremøder.
  • Viden om Ungdomsmodtagelserne spredes desuden via GoCards på byens cafeer, hjemmeside, Facebook og plakater.
  • Ungdomsmodtagelsen er et tre-årigt projekt, der skal dokumenteres via indsamling af data til journalsystem og gennem et evidens baseret system der giver et statistisk billede af de besøgendes oplevelse af hver konsultation.

Adresser:
Thorvaldsensvej 26
1871 Frederiksberg C

Familiehuset i Frederiksværk
Vognmandsgade 12
4800 Frederiksværk
Telefon 38 16 33 56 (fælles)
Facebook: Ungdomsmodtagelsen www.ungmod.dk

Policy
Den Danske Ungdomsmodtagelse. En konkret løsning på fysiske, psykiske, sociale og kulturelle behov blandt unge mellem 12 og 23 år
Udarbejdet af Gabriela Rehfeld og Lise Bjerre
Frederiksberg, januar 2013
Fås ved henvendelse til Gabriela.Rehfeld@ regionh.dk

Relaterede artikler
Den danske ungdomsmodtagelse – en nødvendighed?
Af Gry Senderovitz m.fl.
Tidsskrift for Jordemødre, nr. 9, 2011

Seksuel sundhed. Kan vi lære af Sverige?
Af Gabriela Rehfeld og Lise Bjerre
Tidsskrift for Jordemødre nr. 7/8, 2011