• Print
  • Bookmark and Share

Tilsyn med plads til læring

Årgang 2019, nr. 1

I år er det blandt andet føde- og jordemoderområdet, der bliver kigget efter i sømmene af Styrelsen for Patientsikkerhed. Både offentlige og private behandlingssteder kan blive udtrukket til at få et tilsynsbesøg. Tilsynet skal først og fremmest fremme patientsikkerheden, men målet er også, at det fører til læring i organisationer og blandt de sundhedsprofessionelle.

Af: Anne-Marie Kjeldset

Både offentlige og private fødesteder og jordemoderklinikker vil fra 1. februar 2019 og året ud få besøg af repræsentanter for Styrelsen for Patientsikkerhed. Ikke alle steder får besøg. Udvælgelsen foregår ved lodtrækning, men der vil dog blive set på den geografiske spredning. Så hvis den computerbaserede lodtrækning for eksempel kun har fundet frem til fødesteder i Jylland, vil lodtrækningen kunne gå om eller blive udvidet. Ved udvælgelsen ser man på ’behandlingssteder’, der skelnes altså ikke mellem en privat klinik med kun en jordemoder tilknyttet og en større privat jordemoderklinik eller et regionalt fødested. Styrelsen for Patientsikkerhed kan ikke oplyse, hvor mange behandlingssteder inden for føde- og jordemoderområdet, der får besøg af tilsynet, det vil løbende blive vurderet.

Mette Jørgensen er ansat i Styrelsen for Patientsikkerhed til at forberede og gennemføre besøg. Hun har blandt andet været med til at udarbejde de målepunkter*, som føde- og jordemoderområdet vil blive præsenteret for ved tilsyn.

- Vi har et fælles sæt af målepunkter på tværs af alle områder og faggrupper. Disse er efterfølgende blevet tilpasset, så de er relevante på jordemoder- og fødeområdet fortæller hun. En arbejdsgruppe, hvor der blandt andet sad to jordemødre, der repræsenterede Jordemoderforeningen, samt en regional repræsentant for jordemoderlederne, var med ved udarbejdelsen.

- De specifikke målepunkter for fødeog jordemoderområdet blev til ud fra viden om klagesager, indberetning af utilsigtede hændelser på området og på baggrund af klinikernes vurdering af, hvor risici findes, siger Mette Jørgensen.

- Vores udgangspunkt er, at det er behandlingsstedet, der bliver undersøgt. Enkeltpersoner vil være anonyme og det er kun ledelsen, der bliver nævnt i den efterfølgende rapport, siger Mette Jørgensen. I særlige tilfælde kan organisationstilsynet dog føre til tilsyn med enkeltpersoner.

- I helt særlige tilfælde kan et tilsyn af et behandlingssted føre til, at vi opretter en individsag, som Styrelsen for Patientsikkerhed også varetager. Det kræver eksempelvis, at vi oplever, at en sundhedsfaglig person er påvirket, fortæller Mette Jørgensen.

De i alt 14 målepunkter på føde- og jordemoderområdet tager udgangspunkt i lovgivning. Punkt fem handler for eksempel om journalføring, hvor den tilsynsførende gennemgår et antal journaler og ser på om de opfylder kravene i Bekendtgørelse af sundhedspersoners patientjournaler og under punkt tre skal den tilsynsførende gennemgå skriftlige instrukser om for eksempel visitationsregler, instrukser for den ukomplicerede fødsel og for overflytning ved hjemmefødsel. Ved gennemgangen af dette punkt refereres der til Vejledning om udfærdigelse af instrukser.

Tilsyn dækker kun en flig
Ann-Birgitte Havelund Nielsen var den ene af Jordemoderforeningens repræsentanter i arbejdsgruppen. Hun erkender, at der gik noget tid, før hun forstod den opgave, som hun havde påtaget sig, og hun er stadig i tvivl om, hvor meget tilsynet vil gavne patientsikkerheden for den store gruppe af fødende.

- Det er ikke kvaliteten af fødselshjælpen, som det nye tilsyn måler på. Når vi som fagpersoner taler om sikkerhed, så tænker vi ofte i de gængse kvalitetsmål – for eksempel indsatsen for at nedbringe antallet af sphincterrupturer eller undgå større blødninger. Men det er ikke det, som tilsynet måler på, men på om lovgivningen er overholdt, forklarer Ann-Birgitte Havelund Nielsen.

Tilsynet ser groft sagt ikke på, hvordan det går mor og barn, men om de lovgivningsmæssige rammer bliver overholdt.

- Tilsynet ser for eksempel på, om der er givet fyldestgørende information før et sectio eller en igangsættelse, og om information og samtykke er dokumenteret. Men de ser ikke på, om afdelingen laver flere sectio end patiengrundlaget berettiger til, hvis bare der findes retningslinjer for udførelse af sectio, siger hun.

Ann-Birgitte Havelund Nielsen synes, at det er ærgerligt, hvis tilsynet bruger uforholdsmæssigt mange ressourcer på de private behandlingssteder, som Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi gerne ser det. For selv om hun fortsat er tvivlende over for, hvor meget det risikobaserede tilsyn vil højne patientsikkerheden, så ser hun også muligheder i tilsynet, der skal komme det store flertal, der føder på de offentlige sygehuse, til gode.

- Med tilsynet kigger vi kun på en lille flig af alt det, der gør godt for patienterne. Men der er bestemt brug for at sikre, at vi overholder lovgivningen for eksempel omkring patienternes retsstilling: Deres ret til information før et indgreb eller en behandling og deres ret til at sige nej til en behandling. Og ikke mindst deres ret til at kende til alternativer til en tilbudt behandling, siger Ann-Birgitte Havelund Nielsen, der er vicechefjordemoder på fødegangen på Aarhus Universitetshospital, Skejby.

Tilsynet i praksis
I 2017 gennemførte Styrelsen for Patientsikkerhed de første risikobaserede tilsyn med medicinhåndtering og prøvesvar i patientforløb som overordnede temaer. Dette år var blandt andet bosteder, hjemmeplejen, psykiatriske sygehusafdelinger og fysioterapiområdet udpeget til tilsyn. I 2018 havde styrelsen overordnet fokus på medicinering og overgange i patientforløb og besøgte blandt andet psykiatriske speciallægepraksisser og genoptræningscentre. Målgruppen i 2018 var også optikere, misbrugscentre, tandklinikker og flere andre.

Temaet for 2019 er diagnostik og behandling med fokus på det kirurgiske område samt sårbare patienter og omfatter foruden føde- og jordemoderområdet blandt andet vaccinationsområdet og kiropraktorområdet. Tilsynet med bosteder startede i 2017, men fortsatte i 2018 og kører videre i 2019. Dette er et eksempel på, at styrelsen løbende kan vurdere og udvide tilsyn medområderne, hvor der findes behov for det.

Seks uger før et besøg får behandlingsstedet brev fra Styrelsen for Patientsikkerhed med oplysninger om, hvornår tilsynet kommer, og hvem der kommer. Behandlingsstedet bliver også bedt om at orientere sig i målepunkterne og de love, bekendtgørelser og vejledninger, der ligger til grund for dem. Alt efter hvilket område, der skal have besøg, skal stedet have fundet et antal journaler frem til stikprøvekontrol. På en fødeafdeling skal der udvælges to journaler for sectiopatienter, to journaler for sårbare gravide, en journal hvor der er sket overflytning til neonatalafsnit samt en journal for fødende i medicinsk behandling. For private fødeklinikker og behandlingssteder hvorfra jordemødre varetager hjemmefødsler, kræver tilsynet indsigt i tre journaler for normale fødende inklusiv kontakten i graviditeten samt to journaler for fødende, der er blevet overflyttet under eller umiddelbart efter fødslen.

Besøget starter med en samtale med stedets ledelse, men relevante fagpersoner kan med fordel deltage ved gennemgang af procedurer, instrukser og journaler.

Efter besøget vil styrelsen udarbejde en rapport som behandlingsstedet får i høring. Det er styrelsens vurdering, at langt de fleste behandlingssteder ikke har problemer af betydning for patientsikkerheden eller kun mindre problemer. Styrelsen har mulighed for tre grader af sanktioner, hvis et behandlingssted viser sig at have brist i patientsikkerheden. Stedet kan blive bedt om at udarbejde en handlingsplan, hvorefter stedet skal foretage en eller flere ændringer, der kan gives påbud om at opfylde et eller flere krav, eller der gives påbud om, at behandlingsstedet helt eller delvist skal indstille virksomheden.

De endelige rapporter efter et tilsyn offentliggøres på www.stps.dk.

Også til læring
Umiddelbart efter tilsynet og igen fire måneder senere modtager de ansatte på behandlingsstedet et spørgeskema, hvor der bliver spurgt til, om tilsynet giver anledning til ændring af procedurer eller til refleksion over stedets praksis. Der vil også blive spurgt om, hvordan tilsynet er blevet oplevet.

- Tilbagemeldingerne kan hjælpe os til at blive endnu bedre og justere tilsynsbesøgene, hvis der er behov for det, fortæller Mette Jørgensen. Det er hendes erfaring, at mange frygter for tilsynet, men hun vil gerne være med til at mane unødig bekymring i jorden.

Helst ser hun, at der er åbenhed om de områder, hvor der er erfaring for, at patientsikkerheden kan være udfordret. På fødeområdet har det indledende arbejde op til tilsynsbesøgene afdækket et område, som Mette Jørgensen særligt vil opfordre de private jordemoderklinikker til at få styr på, så forholdene er i orden før, tilsynet kommer på besøg.

- Vi ser, at nogle private behandlingssteder ikke steriliserer sutureringssæt og saks til navlen korrekt. Hvis man ikke bruger sterilt engangsudstyr, skal man have adgang til sterilisering i en autoklave. Hverken afspritning, kogning eller afbrænding er nok, siger Mette Jørgensen.

*’Målepunkter for føde- og jordemoderområdet’ findes på www.stps.dk 

Det er planlagt, at 'det risikobaserede tilsyn' skifter navn til 'det sundhedsfaglige tilsyn'.

 

Læs også:
Registrering af behandlingsteder, Tidsskrift for Jordemødre nr. 1 2019

Politisk pres om mere tilsyn, Tidsskrift for Jordemødre nr. 1 2019