Jordemødre fra Norge, Sverige, Finland, Færøerne, Island, Danmark og enkelte fra Estland mødtes i starten af maj til kongres i Nordisk Jordemoderforbund. Finland var denne gang vært og havde valgt at holde kongressen i Turku eller Åbo, som den hedder på svensk.
Fra Danmark var der ca. 40 jordemødre, hvoraf mere end hver fjerde bidrog på kongressen med oplæg eller posters.
Foruden fem hovedtalere var der 52 jordemødre, der præsenterede deres forsknings- og udviklingsprojekter over de tre dage, kongressen fandt sted. Oplæggene blev holdt på engelsk eller svensk, som mange danskere forstår, men som nogle finner har det sværere med. Tilbage til normaliteten Kongressens omdrejningspunkter kan ridses op i to spørgsmål: Hvad skal vi gøre for at bevare den normale fødsel normal? Hvad skal og kan vi gøre ved den stigende sectiofrekvens og antallet af indgreb i øvrigt?
Danmark ligger på en tvivlsom førsteplads, hvad angår antallet af kejsersnit, men også i de ørige nordiske lande ses der en markant stigning i kejsersnitsfrekvensen (se fig. 1).
På Island tilbyder doulaer i stigende antal at støtte kvinderne under fødslen.
– Doulaer reklamerer med, at de kan det, de gamle jordemødre kunne, fortalte Gudlaug Einarsdóttir, der er formand for den islandske jordemoderforening. Nogle jordemødre bliver fornærmede over doulaerne, men Gudlaug Einarsdóttir mener, at det i stedet skal tages som et tegn til jordemødrene om, at noget er galt.
– En stigende indgrebsfrekvens tyder på, at vi ikke gør det, vi siger vi gør, nemlig at holde fødslen normal, sagde den islandske formand.
Også i Finland fortæller statistikken om stigende indgrebsfrekvenser. De finske jordemødre arbejder kun i meget ringe omfang i svangreomsorgen inden fødslen, da sygeplejersker tager sig af graviditetsundersøgelserne. På trods af at de finske gravide tilbydes mere end 20 konsultationer i graviditeten viser en undersøgelse, der blev præsenteret på kongressen, at en stor del af de finske kvinder ikke føler sig godt forberedt til fødslen.
– Vi arbejder på at få svangreomsorgen tilbage, fortalte Terhi Tasanen, der er formand for de finske jordemødre. Men manglen på jordemødre kan blive et problem, idet mange finske jordemødre er på vej på pension.
I Norge arbejder jordemødre for at bevare en decentral fødselsomsorg med fødestuer ude i de tyndt befolkede egne. De norske jordemødre forfølger fortsat et slogan om ’jordmor der mor bor’. Også i Norge får den normale og spontane fødsel god opbakning fra kongefamilien, hvor Märtha Louise nu for anden gang har født hjemme.
På Færøerne har jordemødrene det seneste år været optaget af at bevare ledelsen af jordemødrene på jordemoderhænder. En resolut beslutning fra den færøske sundhedsminister sikrede i starten af året, at der ansættes en jordemoder til at lede svangre- føde- og barselafdelingen. Forinden havde samtlige jordemødre på fødeafdelingen i Thorshavn sagt deres stillinger op i protest mod ledelsesforholdene. Eyfrid Jacobsen, der er formand for de færøske jordemødre, mener ikke, at der længere er nogen på Færøerne, der er i tvivl om jordemødrenes styrke.
– Jeg oplever en faglig stolthed blandt jordemødrene, som vi ikke går på kompromis med. Med beslutningen om at en jordemoder skal lede hele svangreomsorgen, kan vi være med til at sikre, at graviditet bliver behandlet som en normal livsproces, og derfor trak alle jordemødre deres opsigelser tilbage, fortæller den færøske formand. Next stop København Den næste kongres i Nordisk Jordemoderforbund finder sted i København i 2010, hvor det er den danske jordemoderforening, der er vært, og hvor det nordiske fællesskab kan fejre 60 års jubilæum. Planlægningen er så småt gået i gang og har foreløbig resulteret i et logo (se side 8).
De danske deltagere har efter kongressen i Turku beredvilligt svaret på en række spørgsmål om deres syn på kongressens indhold og form. Svarene giver anledning til, at vi, i forberedelsen af kongressen i København, er opmærksomme på både at kunne præsentere videnskabelige arbejder af højt karat og mere erfaringsbaserede indlæg.
”I skal huske, at de fleste af os er praktikere og vil altid være det. Jeg mener absolut, videnskabelige studier er nødvendige, men hvis de skal ændre noget i hverdagen, så skal det præsenteres på en måde, så det fænger”, står der i et af svarene. ”Det faglige niveau var af og til på noget lavt niveau, men når jeg tænker på, da vi sidst var i Finland, hvor det var læger, der holdt oplæg, synes jeg, at der er en verden til forskel”, står der i et andet svar.
Tak til alle, der bidrog med deres erfaringer. De vil blive brugt i planlægningen af næste kongres.
Helle Kirchheiner , basisjordemoder ved Aalborg Jordemodercenter
Er de første gang, du er til kongres i Nordisk Jordemoderforbund (NJF)?
Nej, jeg har været med to gange før. Hvad har gjort størst indtryk på dig ved at deltage? Fork (vokalband, der åbnede kongressen, red). Jeg har været ude i byen og har fundet en cd med dem.
Hvordan vil du bruge dine erfaringer, når du kommer hjem?
Det er vigtigt at møde andre jordemødre, så man måske kan komme hjem og gøre op med dårlige vaner.
Hvem holder NJF-kongressen næste gang?
Danmark.
Betaler du selv for at deltage?
Nej, jeg vandt turen i en lodtrækning blandt regionens jordemødre.
Hvad er den største udfordring, som jordemoderfaget står over for i Danmark?
At vi holder os ude af sygdomstænkningen. Jeg tror at den megen fokus på forskning og på statistik kan være med til at sygeliggøre graviditet og fødsel. Resultaterne skal i hvert fald formidles med både hoved og hjerte og gerne være tæt på jordemorens hverdag.
Charlotte Bjerre , chefjordemoder Roskilde Sygehus
Er det første gang, du er til kongres i Nordisk Jordemoderforbund (NJF)?
Nej, jeg var med i København i 1992.
Hvad har gjort størst indtryk på dig ved at deltage?
Mangfoldigheden. At høre om så mange forskellige begreber og se og høre om, hvor langt vi er nået i forskningen i vores fag. Men der har ikke været nogen aha-oplevelser.
Hvordan vil du bruge dine erfaringer, når du kommer hjem?
Jeg er blevet endnu mere opsat på, hvordan vi modtager de gravide, der kommer meget tidligt i fødslen ind på fødegangen. Det nytter ikke noget bare at sige ”gå hjem og hvil dig”. Det er jo netop det, de ikke kan. Måske vi kunne gøre noget for dem: Rådgive om hvad de skal spise og drikke og måske give dem bricanylmikstur. En lang latensperiode udtrætter moderen, så her er det vigtigt at sætte ind.
Hvem holder NJF-kongressen næste gang?
Danmark.
Betaler du selv for at deltage?
Nej, det gør min arbejdsplads.
Hvad er den største udfordring, som jordemoderfaget står over for i Danmark?
At holde den normale fødsel normal — først og fremmest at nedbringe sectiofrekvensen. Vi skal have en fortløbende debat om sectiofrekvensen og finde ud af henholdsvis jordemødrene og obstetrikernes ansvar i det spørgsmål. Jordemødre skal turde tage ansvaret for at skelne mellem det normale og det patologiske.
Kongres i København i 2010
Om tre år, den 3.-5. juni 2010, er det Danmark, der byder velkommen til kolleger fra hele Norden. Forberedelserne er så småt i gang og er foreløbig resulteret i udarbejdelsen af et logo og slogan, hvor jordemoderen er i centrum, og hvor vægten er lagt lige på praksis og videnskab.
– Jordemoderen står mellem praksis og videnskab, ikke klemt, men udfordret, sagde Lillian Bondo, da hun præsenterede logoet på kongressen i Turku. Lillian Bondo sagde videre:
– Vi har viden fra forskning, der skal implementeres i praksis og praksis, der skal undersøges videnskabeligt. Erfaringsbaseret viden vægter ikke lige så højt som evidensbaseret viden. Men vi har brug for ikke at lade vigtig erfaring gå til spilde på den konto, derfor vil vi fokusere på både konkret handling, på erfaring og på forskning.
 |
Er det første gang, du er til kongres i Nordisk Jordemoderforbund (NJF)?
Nej, jeg var med i København i 1992.
Hvad har gjort størst indtryk på dig ved at deltage?
Mangfoldigheden. At høre om så mange forskellige begreber og se og høre om, hvor langt vi er nået i forskningen i vores fag. Men der har ikke været nogen aha-oplevelser.
Hvordan vil du bruge dine erfaringer, når du kommer hjem?
Jeg er blevet endnu mere opsat på, hvordan vi modtager de gravide, der kommer meget tidligt i fødslen ind på fødegangen. Det nytter ikke noget bare at sige ”gå hjem og hvil dig”. Det er jo netop det, de ikke kan. Måske vi kunne gøre noget for dem: Rådgive om hvad de skal spise og drikke og måske give dem bricanylmikstur. En lang latensperiode udtrætter moderen, så her er det vigtigt at sætte ind.
Hvem holder NJF-kongressen næste gang?
Danmark.
Betaler du selv for at deltage?
Nej, det gør min arbejdsplads.
Hvad er den største udfordring, som jordemoderfaget står over for i Danmark?
At holde den normale fødsel normal — først og fremmest at nedbringe sectiofrekvensen. Vi skal have en fortløbende debat om sectiofrekvensen og finde ud af henholdsvis jordemødrene og obstetrikernes ansvar i det spørgsmål. Jordemødre skal turde tage ansvaret for at skelne mellem det normale og det patologiske.