• Print
  • Bookmark and Share

Tag føringen og kæmp fortsat for kvinderne

Årgang 2015, nr. 9, Medlemsmøde 2015

Kompleksiteten i jordemoderarbejdet er øget i dag. Dette er blandt andet opstået på grund af ændringer i folkesundheden. Men kompleksiteten opstår også af den måde, vi tilrettelægger svangreomsorg og fødselshjælp på.

Af: Jette poder, informationsmedarbejder

Rikke Maimburg, jordemoder, MPH og leder af forskningsenheden ved obstetrisk afdeling, Århus Universitetshospital, startede med at konstatere, at det er en udfordring at bevare fødslen så normal som muligt, selvom kvinderne bliver betragtet som risikogravide, når de kommer.

Der er i dag en stigende kompleksitet i fødslerne; flere fødende er over 35 år, flere er overvægtige, har fået fertilitetsbehandling, har diabetes og så videre. Der er samtidig en stigende grad af interventioner.

Men hvordan kan vi så håndtere den stigende kompleksitet? Rikke Maimburg peger blandt andet på, at patientforløbsplaner har fokus på hospitalets organisering: Hvornår skal kvinden til hvilke undersøgelser?

Meget få patientforløbsplaner tager udgangspunkt i kvindens behov. Ved at tage udgangspunkt i den enkelte kvinde, kan vi opnå bedre resultater og større tilfredshed.

Et andet område, som Rikke Maimburg lægger vægt på, er at arbejde evidensbaseret:

- Vi skal arbejde mere evidensbaseret. For nogle er det et rigtig træls ord, men jo nemmere bliver vores jordemoderarbejde. Måske kan vi på den måde trække nogle af risikokvinderne lidt ned i kompleksitet.

Rikke Maimburg understreger, at det ikke er ensbetydende med stramme regler og guidelines. Der er mange måder at gøre det på. Det vigtigste er, at forskningen ikke må stå alene, men at den kommer ud i klinikken.

Fødselsoplevelsen er mere kompleks end LUP.

En kvindes fødselsoplevelse kan have stor betydning for resten af hendes liv. Den har fx indflydelse på, hvor mange børn hun får efterfølgende.

LUP-undersøgelserne (Landsdækkende Undersøgelse af Patienttilfredshed) fortæller, at kvinderne opfatter deres fødsler som gode. Men der er mange aspekter i det. Fødselsoplevelsen er langt mere kompleks end LUP-tallene antyder, og den afhænger af tidspunktet, man spørger på.

Som belæg for dette fortalte Rikke Maimburg om undersøgelsen ’Parat til barn’. Her fandt man, at kvinder, der fik fødselsforberedelse, var mindre bekymrede, fik færre indgreb og vidste mere om amning. Undersøgelsen kunne ikke sige noget entydigt om fødselsdepressioner, da tallene var for små, men der var dog en tendens til færre depressioner hos gruppen, der havde fået fødselsforberedelse. Selve fødselsoplevelsen var der dog ikke forskel på.

Man målte fødselsoplevelsen for den samme gruppe igen efter fem år. Her havde ca. 50 procent samme score, ca. 10 procent en højere score, mens ca. 40 procent havde en lavere score. Samme fænomen er påvist i en svensk undersøgelse. Kvinderne bliver altså mere kritiske over for deres fødselsoplevelse med tiden. Dette viser, at tallene fra LUP-undersøgelsen ikke er tilstrækkelige til at belyse kvinders fødselsoplevelser.

Brug guidelines med omtanke
Den næste case, som Rikke Maimburg fortalte om, handlede om primær vandafgang, PROM.

Her satte Rikke Maimburg fokus på guidelines, hvor forskellige organisationer (WHO, NICE, ACOG og DSOG) henviser til samme Cochrane review, men ud fra det giver forskellige anbefalinger. Anbefalingen går fra igangsættelse af fødslen fra umiddelbart efter PROM til 24 timer efter. I sådanne tilfælde opfordrer Rikke Maimburg til, at jordemødrene går med ind og diskuterer, hvordan de læser undersøgelserne.

Rikke Maimburg viste resultater fra Louise Lilleøre Kjeldsens endnu ikke publicerede undersøgelse, som hun har lavet i forbindelse med sin cand.scient. san. uddannelse.

Louise Lilleøre Kjeldsen har udregnet ventetider fra vandafgang, til barnet bliver født. Undersøgelsen viser, at tidligere stimulering leder til kortere fødsler, undtagen for multipara kvinder.

Men her er det også vigtigt at se på den enkelte kvinde. Den flergangsfødende, som måske først skal have passet de store børn, får stress, hvis hun bliver bedt om at skynde sig ind på fødegangen. Den førstegangsfødende har måske lige brug for at sove lidt, før hun kommer ind. Stress og træthed gavner ikke en fødsel, så det er vigtigt at tage de individuelle aspekter med. 

Rikke Maimburg understregede, at guidelines er et godt arbejdsredskab, men der skal tages individuelle hensyn. En guideline skal ikke presses kritikløst ned over alle, men bruges med omtanke.

Da Sofie blev til 41+2
Den tredje case handlede om postterme graviditeter. Der er lavet mange studier af risikoen ved disse graviditeter, men stort set ingen undersøgelser af, hvordan kvinderne oplever det. Derfor lavede Rikke Maimburg sammen med en antropolog en kvalitativ undersøgelse på Skejbys igangsættelsesklinik, hvor de fulgte 31 kvinder.

Studiet viste, at kvinderne følte sig set som et tal; 41+2, 41+3 og så videre. Tiden og tallene blev holdepunktet, og kvinderne følte sig kategoriseret og begyndte nærmest at opfatte sig som syge. De gik fra at opfatte sig selv som aktiv gravid til passiv patient.

En af de gravide sagde, at da hun var ”almindelig gravid” (før hun blev postterm), var det hende, det drejede sig om. Hun var den vigtige person. Nu følte hun sig ikke så vigtig.

Men det er jo stadig kvinden, der er i centrum, fremhæver Rikke Maimburg:

- Det kan godt være, at vi har pillerne og igangsættelsen, men kvinden er jo sund og rask. Jo raskere, man føler sig, jo bedre forløb får man.

Derfor skal vi ifølge Rikke Maimburg veje vores ord og fokusere på det positive samt på den enkelte kvinde. For meget fokus på organiseringen kan skabe unødig kompleksitet.

Hvordan kommer vi videre?
Ved at tage udgangspunkt i den enkelte kvinde, så det er hende og hendes situation, der er i centrum, kan vi på kort sigt gøre en kæmpe forskel. Vi skal evaluere os selv, snakke med de gravide og med hinanden.

Rikke Maimburg sluttede med at sige:

- I skal møde kvinden og gøre det fagligt. I skal tage føringen og blive ved med at kæmpe for kvinderne, fordi I gør det så godt. 

Medlemsmøde 2015

Læs alle artiklerne fra Medlemsmøde 2015

160 jordemødre mødtes til medlemsmøde i Vejle, hvor emnet var, hvordan vi i en kompleks verden kan bevare fødslen normal. Dagen bød på to hovedtalere, Rikke Maimburg og Soo Downe, samt fem workshops, som deltagerne kunne vælge sig ind på. Undervejs blev årets bachelorpris uddelt. Som afslutning satte Laura Sparholt gang i salen. 




De gravide passes ind i sygehusets rutiner. Det burde være omvendt, sagde jordemoder Rikke Maimburg.