Siden efteråret 2002 har en lille gruppe jordemødre med forskellige supervisionsuddannelser haft tre møder, hvor vi har diskuteret vores erfaringer som supervisorer. Vi har ønsket at etablere et forum, hvor jordemødre med supervisionsopgaver kunne hente kollegial støtte og finde inspiration til egen udvikling. Der er bragt mødeindkaldelse i Tidsskrift for Jordemødre, og det har vakt interesse hos kolleger, som ønsker at tilslutte sig uden at have haft mulighed for det endnu. Vi håber på en voksende tilslutning, fordi vi anser det for at være et bidrag til, at supervision på jordemødrenes arbejdspladser bliver en succes.
Jordemødre arbejder i et felt, hvor relationer og personlig fleksibilitet spiller en voksende rolle. Der sker løbende store ændringer i personalestrukturen og i den teknologiske og jordemoderfaglige udvikling – forhold, som stiller større og større krav til den enkelte.
Alle ønsker at kunne udføre deres job på en tilfredsstillende måde både for brugerne og for samspillet i personalegruppen og for sig selv. Der opstår hurtigt et behov for at reflektere over de daglige problemstillinger og for at kunne gå videre med et nyt sæt handlemåder, som giver fornemmelse af kvalitet og mening i arbejdslivet.
Supervision – en nødvendighed
Hvordan beredes vejen til et harmonisk og tilfredsstillende arbejdsliv for de mange jordemødre, der brænder for faget, men også brænder op? Hvordan lindres frustrationen over, at et pragtfuldt og livsnødvendigt fag drukner i struktur, effektivitetskrav og økonomi? Hvordan tilvejebringes idérigdom og ny kreativitet i den faglige udvikling?
Vi mener, at supervision er et uovertruffent værktøj til at skabe større klarhed i den kompleksitet, som jordemoderens nuværende funktion rummer. Gennem supervision sættes der ord på tanker og følelser, og der skabes en bedre forståelse for verden omkring én. Hermed er grundlaget skabt for ny indsigt og selvudvikling, for klarhed i retningslinjer, klarhed i kommunikation og klarhed i opfattelser af rolle og relationer. Det ligger indbygget i supervisionens mål, at den, der fremlægger problemstillinger, skal styrkes i sine fremtidige handlinger og forståelser. Det handler om at kunne finde frem til sine egne ressourcer for at både at kunne orientere sig bedre og handle mere hensigtsmæssigt fremover.
Supervisorrollen er udfordrende
En del arbejdspladser har igangsat supervision efter forskellige modeller. Ofte er valget blevet supervision i egen gruppe, nogle steder etablerer man blandede supervisionsgrupper. Nogle steder bruges ekstern supervisor, flere steder har man valgt, at supervisor er en jordemoderkollega. Denne løsning kan have fordele, fx det at være sammen med kolleger med lignende problemstillinger. Men det kan også have ulemper, og netop nogle af disse ulemper kunne være oplagte emner for det supervisorforum, som vi forsøger at etablere.
De kolleger, der fungerer som supervisorer, påtager sig en uriaspost. Rammerne for supervisionen er altid en udfordring for en supervisor, og kollegial gruppesupervision stiller ganske særlige krav om forståelse for gruppedynamik og samværets aftalegrundlag. Den kollegiale fortrolighed kan stå i vejen for at skabe den nødvendige distance, når emner af særlig følsom karakter berøres. Andre udfordringer er ændringen af indbyrdes roller – fra kollega til supervisor – den fælles historie og behandling af konflikter med fælles kolleger, chefer osv.
Tryghed i det kollegiale forum kræver på forhånd aftalte regler om, hvordan man taler om problemet, hvordan man taler om hinanden, hvordan man taler til hinanden og klarhed over, hvad man forventer sig af supervisionen. Der er således behov for, at supervisor mestrer et grundlæggende sæt etiske regler for samvær, og at hun kender sin egen rolle. Uddannelse og supervision til supervisor er oftest et behov og en nødvendighed.
Supervision er også omsorg
Jordemødres talent for at give tryghed og omsorg til de fødende falder alle helt naturligt. At give omsorg til kollegerne kan føles mindre naturligt. Her kommer supervisionens spilleregler ind som en hjælp. Supervisionsgrupper er personalets egenomsorg og et naturligt forum til at styrke arbejdspladsens relationer, til at afklare niveauet for den jordemoderfaglige service og til at skabe teams på tværs af funktioner og faggrænser.
Jordemødre bør kunne udveksle erfaringer om supervisionen for at blive klogere, kunne overvinde negative erfaringer og stille nye krav til supervisorerne. Det kræver en debat, og vi mener, at Tidsskrift for Jordemødre kunne være et forum for udveksling af disse erfaringer. Lad dette være en opfordring.
Vi lægger gerne hus til flere møder.
Marianne Løffler er uddannet jordemoder og har overvejende arbejdet på jordemoderskolen. Har siden 1990 arbejdet som selvstændig konsulent. Underviser i kommunikation, individuel coaching og supervision. Kan kontaktes på marianne@remove-this.dansknlp.remove-this.dk.
Fania Wajntraub-Korski er uddannet jordemoder. Nu selvstændig konsulent med virke indenfor individuel, familie- og organisationssupervision. Kan kontaktes på systemicvision@remove-this.post.uni2.remove-this.dk