Magtesløshed og utilfredshed i en kollegagruppe kan være en medvirkende årsag til, at enkelte i gruppen går ned med stress.
Psykolog og stressforsker Tanja Kirkegaard, arbejdsmedicinsk Klinik i Herning, fortæller, at det især kan ske i en sammentømret gruppe, hvor man taler meget sammen og er vant til at arbejde tæt sammen og hjælpe hinanden og også vant til at dele stort og småt.
Medarbejderne føler sig måske magtesløse, fordi de er blevet pålagt ekstraarbejde og ikke har mulighed for at handle i forhold til de nye krav. I ekstra travle perioder kan dette medføre, at de fokuserer kollektivt meget på deres fælles problemer, og de kan ende med at tale situationen op.
– På den måde kan man sige, at stress kan "smitte". Der udvikles en kollektiv magtesløshed. Og dette ses især hos grupper, som ikke oplever støtte og hjælp fra ledelsen, siger Tanja Kirkegaard.
Det er meget individuelt, hvem der ender med at bukke under for belastningerne og må sygemelde sig med stress.
– Her spiller private forhold og sårbarhed hos den enkelte selvfølgelig også ind, fortæller Tanja Kirkegaard. Måske er skilsmissen eller bedstemors død lige den faktor, der får læsset til at vælte, fordi man i forvejen befinder sig i en sårbar situation. Måske er det arbejdsmæssige forhold, der er med til at vælte læsset, hvis arbejdet er blevet intensiveret, og mulighederne for at håndtere det ekstra pres opleves som begrænsede.
Det er Tanja Kirkegaards erfaring, at medarbejdere og ledere ser meget forskelligt på stress. Der kan være en tendens til, at lederen opfatter stress som et problem hos den enkelte, mens medarbejderen omvendt ser stress som en følge af arbejdssituationen.
Stress skyldes en bred vifte af faktorer, men manglende indflydelse på egen arbejdssituation er en gennemgående faktor.
– Hvis en afdeling bliver stressramt, kan det skyldes, at man har en meget lukket kommunikation. Man har måske en afdelingsleder, der afviser medarbejdernes klager over øget tidspres og for få hænder med et: "Vi er blevet pålagt at spare. Der kommer ikke flere hænder. Det er et vilkår", fortæller Tanja Kirkegaard.
Hun vil gerne advare mod det vilkårstyranni, hun oplever i den offentlige sektor, og som efter hendes erfaring kan skabe en form for handlingslammelse både for ledere og medarbejdere. Mange offentligt ansatte ledere er i disse år underlagt massive sparekrav og har intet økonomisk råderum til at ansætte flere medarbejdere.
– Lederne indordner sig vilkårene oppefra, mens medarbejderne siger til sig selv, at sådan er vilkårene altså på den her arbejdsplads. Take it or leave it! Der er ingen muligheder for at handle eller skabe en ændring. Derfor går medarbejderne ikke i tide ind til deres nærmeste leder og siger fra. De venter, til de absolut ikke kan mere, og så er de typisk så syge, at det tager lang tid, før de kan vende tilbage til arbejdspladsen, siger stressforskeren.
Ledelse mod stress
Kan god ledelse afhjælpe eller forhindre stress?
– En god leder udfordrer de givne vilkår og sætter medarbejdernes trivsel højest. Hun viser en belastet medarbejder, at der er veje ud af belastningen.
Medarbejderen skal måske have hjælp med at prioritere sine opgaver eller måske gå ned i tid i en periode, siger Tanja Kirkegaard. Medarbejderne har vigtig viden om, hvordan arbejdet kan effektiviseres, såder kan frigives ressourcer. Man kan nå langt, hvis man inddrager medarbejderne i planlægningen og tilrettelæggelsen af arbejdet. Er der noget, der kan justeres, noget der kan gøres anderledes?
– Lederen bør være nærværende og med på gulvet og erkende, at medarbejderne er pressede. Lederen skal melde klart ud: "Det her kan vi ikke nå i dag". Det skal være i orden at lade mindre vigtige opgaver ligge, så medarbejderne ikke skal gå hjem med dårlig samvittighed, siger hun.
Tanja Kirkegaard er i øjeblikket ved at lægge sidste hånd på et forskningsprojekt om ledelse og psykisk arbejdsmiljø i den offentlige og private sektor, herunder på en fødeafdeling. I samarbejde med adjunkt Janne Skakon fra Københavns Universitet har hun gennemført en række analyser, der bl.a. skal klarlægge hvilke ledelsesredskaber, der kan være befordrende for et godt psykisk arbejdsmiljø.
Social kapital forebygger stress
En god social kapital i afdelingen kan være et solidt fundament og være med til at medarbejderne kan modstå ekstra belastninger.
– Hovedsagen er, at medarbejderne føler sig set og hørt. Så er man langt i sin stressforebyggelse, fortæller stressforsker Tanja Kirkegaard.
En leder, der melder klart og tydeligt ud, skaber tryghed. Medarbejderne skal have tillid til, at de kan gå til lederen og blive taget alvorligt.
Mange ledere ved ikke, at medarbejderne allerede er ved at knække sammen, når de først har taget sig sammen til at gå ind på hendes kontor og fortælle, at de har svært ved at klare presset. De har typisk vendt problemerne med familie, venner og kolleger i månedsvis forinden.
– Det er også afgørende for afdelingens videre trivsel, at ledelsen tager ved lære af en stresssygemelding. Ellers bliver den første sygemelding, næppe den sidste, lyder det fra stressforskeren.
Hvordan vender man tilbage
Er det muligt at vende tilbage til arbejdspladsen efter at have været sygemeldt med stress?
– Ja, hvis arbejdspladsen er indstillet på at lave en realistisk genopstartsplan. I starten skal den stressramte primært have rutineopgaver og så lige tå stille tilbage til sine normale funktioner. Det er også vigtigt, at der er taget hånd om de problematikker, der var med til at udløse sygemeldingen. Og ledelsen skal have øget bevågenhed på, hvordan medarbejderen klarer at være tilbage, siger psykolog og stressforsker Tanja Kirkegaard. Hun fortsætter:
– Nogle stressramte medarbejdere på sygehuse peger på, at det har været svært for dem at starte op to timer om dagen. De foretrækker at arbejde flere timer pr. dag og så holde fri den næste. Men det er meget individuelt, og noget som ledelse og medarbejder i fællesskab skal finde ud af. En stresssygemelding er typisk lig med et fravær på trefire måneder. Men det afhænger helt af, hvor langt den stressramte har været kørt ned og af symptomernes alvor.
Ifølge Tanja Kirkegaard er den stigende individualisering, én af årsagerne til tidens mange stressramte. Tidligere gik man mere kollektivt til værks, hvis man var utilfreds med sine arbejdsforhold. Man protesterede og nedlagde arbejdet. I dag håndterer man arbejdsmæssige problematikker mere individuelt og gør sig selv personligt ansvarlig for de ting, der tilsyneladende ikke er lykkedes.
– Tidligere gik man på arbejde, i dag er man sit arbejde, forklarer stressforskeren.