• Print
  • Bookmark and Share

Stress gør professionelle til novicer

Årgang 2015, nr. 9, Medlemsmøde 2015

Det starter med den enkelte, som skal huske at sige ”well done” til kollegaen, der har gjort noget godt. Hvis man samtidigt tager udgangspunkt i den enkelte kvinde, så kan det ændre hele systemet. Soo Downe kom også i sit oplæg ind på, hvad stress gør ved mennesker.

Af: Jette Poder, informationsmedarbejder

Hvis vi har for travlt, bliver vi ude af stand til at udvikle os, fortalte den engelske jordemoder og professor Soo Down.

Der er ikke noget galt med frygt, fortalte Soo Downe, jordemoder, ph.d. og professor på University of Central Lancashire, England. Det er en forsvarsmekanisme, men hvis det bliver kronisk, så er det galt.

Soo Downe gennemgik en række undersøgelser, der beskriver, hvad langvarig stress gør ved læger. Undersøgelserne viser, at når man er stresset, laver man langt flere fejl end ellers.

Her fortalte Soo Downe anekdoten om tusindbenet, som blev spurgt om, hvordan det dog kunne styre sine mange ben. Det havde det ikke tænkt over, det kunne det bare. Men da det begyndte at tænke over, hvor svært det egentligt er, så gik det galt. Det blev stresset over presset. Pointen er, understregede Soo Downe, at kronisk stress gør professionelle til novicer. De kommer til at agere, som om de ikke har erfaring, men får brug for universelle regler, som medfører en begrænset og ufleksibel adfærd.

Når vi får for travlt, siger Soo Downe, så holder vi os nederst i Maslows behovspyramide, hvor de basale fysiologiske og sikkerhedsmæssige behov ligger. Grundelementerne er i orden, så ingen kan komme efter os. Men til gengæld mangler vi alt det, der ligger i toppen; de psykologiske behov og behovet for selvrealisering. Og det influerer på problemløsningen.

- Folk agerer efter parolen ”Just tell me what I need to do and I’ll do it”, fortæller Soo Downe.

For at ændre verden må man ændre samtalen
Hvordan vi taler om fx fødslen, er meget essentielt. Hvis vi beskriver en fødsel som noget hårdt, smertefyldt og risikabelt, så får det indvirkning på kvindernes oplevelse. Helt anderledes bliver det, hvis vi beskriver den som fantastisk, euforisk og som en kæmpe kropslig præstation.

I det etablerede sundhedssystem fokuserer man på risikofaktorer. Som modsætning til det står den salutogenetiske tilgang, som tager udgangspunkt i at bibeholde fx de gravide raske ved at tage udgangspunkt i deres styrker (se faktaboks).

Men den salutogenetiske tilgang kan også anvendes blandt personalet. Det betyder noget, hvordan man i personalegruppen taler til hinanden. Man skal rose hinanden, når der er grund til det. Det skal man gøre ikke kun til sin jordemoderkollega, men også til fx overlægen, mener Soo Downe.

Soo Downe fortalte også om et forsøg på en meget travl engelsk hospitalsafdeling, hvor sygeplejerskerne blev bedt om at introducere sig til patienterne ved hvert vagtskifte med en opfordring til patienterne om, at de bare skulle kalde, hvis de manglede noget, på en måde så patienten fik indtryk af, at der var god tid til og omsorg for vedkommende. Det resulterede i, at antallet af kald faldt med omkring 50 procent og sygeplejerskerne gik betydeligt færre skridt. Samtidigt steg både patienttilfredsheden og personalets tilfredshed.

På afdelingen viste man tillid til hinanden og formidlede denne tillid videre til patienterne. På den måde bevægede alle sig højere op i behovspyramiden.

- Hvordan overbeviser man lægerne om, at dette er det rette at gøre?, lød et spørgsmål fra salen. Soo Downe svarede:

  - På den pågældende afdeling startede de med at sige tak til hinanden. Der skal kun to til at ændre verden. 

Læs alle artiklerne fra Medlemsmøde 2015

Salutogenese 
Saluto = Sundhed
Genese = Oprindelse

Teorien er udviklet af professor i medicinsk sociologi Aaron Antonovsky, som interesserede sig for, hvad der gør og holder mennesker robuste, sunde og raske. Der er tale om en bred og dynamisk sundhedsopfattelse, hvori der indgår både fysiske, psykiske, sociale, kulturelle og eksistentielle faktorer.

Antonovsky fandt, at mennesker, der forbliver sunde trods store helbredsbelastninger, har nogle fællestræk, som han kaldte Sence of Coherence (SOC) – på dansk følelse af sammenhæng i livet. Jo mere et menneske føler at hans eller hendes liv hænger sammen, jo bedre mulighed synes der at være for at vedkommende kan håndtere de kriser og ydre pres, som livet kan byde på. Han definerede SOC som en global tillid til, at tilværelsen er begribelig, håndterbar og meningsfuld.

Kilde: Institut for Folkesundhed