• Print
  • Bookmark and Share

Stramt tungebånd hos det ammede barn

Årgang 2008, nr. 5

Hensigten med denne artikel er på baggrund af den eksisterende litteratur at beskrive forekomsten af stramt tungebånd hos det nyfødte barn, hvilke problemer det kan give for henholdsvis mor og barn og hvad, der kan gøres ved det

Af: Ingrid Nilsson, sygeplejerske

Tungen er et særdeles mobilt organ, som består af muskelfibre, der forløber både horisontalt, på langs, på tværs og vertikalt. Tungebåndet, som er en fold af mukøst bindevæv, forbinder midten af tungens underside med den nederste del af mundhulen. Er tungebåndet kort, stramt eller usædvanligt tykt, kan det begrænse tungens bevægelighed (1, 2).

Under amningen svøber tungen brystet og fører det ind i munden, så brystvorten når overgangen mellem den hårde og bløde gane. Her er risikoen for beskadigelse af brystvorten mindst (1). Barnets underkæbe løftes, og den forreste del af tungen bevæges op, så mælken tømmes ud af brystet. Barnet laver derefter en bølgebevægelse med tungen bagud i munden og op mod ganen og komprimerer derved mælkegangene (3). Tungen bevæges derefter ned igen, og det negative tryk i barnets mund stiger markant. Kombinationen af tungens mekaniske malkning af brystet og det vakuum, der dannes i munden, når tungen bevæger sig ned, bevirker, at mælken fra de mælkeproducerende alveoler tømmes (3, 4). Tungens frie bevægelighed har således stor betydning for både brystvortens beskyttelse og mælkens udtømning under hele denne proces (1).
Definition og forekomstDer har været gjort flere forsøg på at definere behandlingskrævende stramt tungebånd, både ved hjælp af scoringsinstrumenter og ved beskrivelser — uden at der er opnået enighed. Det kan skyldes, at det normale har vide grænser, og at diagnosen ikke kan stilles på baggrund af tungens udseende alene. Tungebåndets tykkelse og elasticitet har også stor betydning (1, 5, 6). Der er imidlertid enighed om, at tungens funktion er en vigtigere parameter end dens udseende (5).

Flere undersøgelser har vist, at 3-4 % af alle nyfødte børn har stramt tungebånd (1, 2, 5). Af en gruppe mødre, som henvendte sig med ammeproblemer efter udskrivelsen, viste det sig, at 13 % af problemerne skyldtes stramt tungebånd hos barnet (7). Nogle undersøgelser har vist, at der er en øget forekomst af stramt tungebånd hos drenge, og at stramt tungebånd har en arvelig dimension (5). Andre undersøgelser kan imidlertid ikke genfinde noget arveligt mønster (7).
Problemer hos mor og barnDet største problem ved amning af børn med stramt tungebånd er smerter og sårede brystvorter. Et case-kontrol studie viser, at dobbelt så mange ammende mødre til børn med stramt tungebånd har ekstremt sårede brystvorter, og at sandsynligheden for at stoppe amningen en uge efter fødslen er tre gange så stor hos disse mødre sammenlignet med mødre til børn uden tungebåndsproblemer (5). Flere studier viser, at omkring 80 % af mødre til børn med stramt tungebånd har sårede brystvorter og smerter ved amning (5, 8) og at 15 % udvikler brystbetændelse (8).

Hos børnene har et stramt tungebånd betydning for deres evne til at få godt fat om brystet, stimulere mælkeproduktionen og få tilstrækkelig mælk til, at de kan trives (9). I et studie havde 82 % af børnene med stramt tungebånd således problemer med sutteteknikken og 52 % af børnene spiste ineffektivt og faldt i søvn af udmattelse, men var stadig sultne og vågnede derfor hurtigt igen og ville spise. Lignende problemer ses også hos børn med stramt tungebånd, som flaskeernæres (8).

Australske undersøgelser har vist, at børn med stramt tungebånd danner mindre vakuum i munden end normalt, når tungen bevæges nedad i den almindelige suttecyklus under amning. Det kan forklare de problemer, barnet har med at stimulere mælkeproduktionen tilstrækkeligt og få nok mælk (9).

Undertiden kan barnet lave en klikkende lyd og sluge meget luft, når det sutter på brystet, fordi det ikke kan danne tilstrækkeligt vakuum.
Hjælp til mor og barnDet er almindeligt, at mødre har ømme brystvorter under amning i de første dage efter fødslen. Har en mor imidlertid smerter ud over det almindelige, er det en god ide, at sundhedspersonalet vurderer amningen. En vurdering af sutte- og ammeteknik omfatter en undersøgelse af, hvordan barnet ligger ved brystet, og hvordan mor sidder/ligger med barnet. Almindelige begynderproblemer vedrørende sutte- og ammeteknik skal udelukkes inden fokusering på barnets tungebånd (1, 7, 8).

Diagnosticeringen af stramt tungebånd skal primært foregå på baggrund af observation og analyse af ammeproblemerne. Et tungebånd, som ser stramt ud, behøver ikke give mor og barn problemer. Nogle børn kompenserer på anden måde, så det ikke får praktisk betydning. Disse børn skal ikke have klippet tungebånd (1, 7, 8).

Flere studier viser imidlertid, at stramt tungebånd, som giver både mor og barn problemer, kan afhjælpes ved at klippe tungebåndet (frenulotomi) (2, 8, 9). Frenulotomi betegnes som en simpel, lavrisiko procedure og ikke en operation (8). Efter frenulotomi ses umiddelbart signifikant forbedring af det vakuum, barnet skaber, og som er en forudsætning for både stimulation af mælkeproduktion og udtømning af mælk fra brystet. Således viser en undersøgelse af 24 børn med stramt tungebånd, at alle børn undtagen ét øgede deres mælkeindtag signifikant efter frenulotomi (9). Et randomiseret studie viser ligeledes, at for 96 % af de børn, der fik klippet tungebånd, blev amningen forbedret. Af disse sås en umiddelbar effekt hos 85 %, og hos 15 % af børnene sås en effekt indenfor to døgn. Der var ingen komplikationer efter frenulotomien, hverken blødning eller infektion (8).

Det anbefales generelt, at frenulotomi foretages af en specialist (2, 8).
KonklusionØmme og sårede brystvorter hos mor samt dårlig sutteteknik og manglende trivsel hos det ammede barn kan skyldes stramt tungebånd. Problemerne kan afhjælpes ved, at en specialist klipper barnets tungebånd. Det er imidlertid vigtigt at udelukke, at problemerne skyldes almindelige begyndervanskeligheder med amning, hvorfor en diagnosticering af stramt tungebånd altid skal forudgåes af en omhyggelig vurdering af sutte- og ammeteknik. Klipning af tungebåndet må aldrig foretages alene på baggrund af tungens udseende, men skal være en løsning på et problem med tungens funktion.

Der mangler fortsat viden om, hvordan sundhedspersonale mere præcist kan diagnosticere behandlingskrævende stramt tungebånd.
Referencer:1. Hall D and Renfrew M. Tongue tie. Review. Archieves of Disease in Childhood 2005;90;1211-15

2. The Academy of Breastfeeding Medicine. ABM Clinical Protocol # 11: Guidelines for the evaluation and management of neonatal ankyloglossia and its complications in the breastfeeding dyad. 2004. www.bfmed.org

3. Bosma JF et al. Ultrasound demonstration of tongue motions during sucking feeding. Developmental Medicine & Child Neurology 1990;32;223-9.

4. Geddes DT et al. Tongue movement and intra-oral vacuum in breastfeeding infants. Early Human Development 2008, doi:10.1016/j.earlhumdev. 2007.12.008

5. Ricke LA et al. Newborn Tongue-tie: Prevalence and Effect on Breastfeeding. Journal of the American Board of Family Medicine 2004;18(1);1-7.

6. Madlon-Kay DJ et al. Case series of 148 tongue-tied newborn babies evaluated with the assesment tool for lingual frenulum function. Midwifery 2007;doi:10.1016/j.midw.2006.02.005

7. Ballard JL et al. Ankyloglossia: Assessment, Incidence, and Effect of Frenuloplasty on the Breastfeeding Dyad. Pediatrics 2002;110;e63

8. Hogan M et al. Randomized, controlled trial of division of tongue-tie in infants with feeding problems. Journal of Paediatrics and Child Health 2005;41;246-50

9. Geddes D. When Breastfeeding Sucks: Breastfeeding difficulties in term infant. Præsentation fra Human Lactation Research Conference i Amarillo, Texas 2007.
 

Ingrid Nilsson er uddannet sygeplejerske og har siden 1987 arbejdet inden for det obstetriske speciale. Har undervist sundhedspersonale i kommuner samt på hospitaler i hele landet og er medforfatter på Sundhedsstyrelsens ’Håndbog i amning’. Er internationalt certificeret ammekonsulent (IBCLC) og koordinator for certificeringen i Danmark. Har desuden en masteruddannelse i sundhedsantropologi. Er nu ansat som projektleder i Videncenter for Amning.