• Print
  • Bookmark and Share

Sorte pletter på hospitalerne

Årgang 2009, nr. 9, Gæstejordemødre

Privatpraktiserende jordemødre forstår ikke begrundelserne, når de bliver afvist på et offentligt sygehus. En autorisation burde give adgang — selvfølgelig under forudsætning af at man følger stedets spilleregler.

Af: Anne-Marie Kjeldset

Hvordan hænger det sammen, at jordemødre kan blive sendt ud med vikarbureauer og uden introduktion blive sat i arbejde, når de samme jordemødre bliver afvist, når de kommer ind på hospitalers fødeafdelinger for at føde med deres egne kunder? Med hvilken begrundelse kan chefjordemødrene skelne mellem den jordemoder, der gerne vil føde med en veninde på et fremmed sygehus og den privatpraktiserende jordemoder, der får penge for at føde med en kunde?

Anne Ruby og Henny Jensen er begge privatpraktiserende jordemødre og tilbyder alt fra fødselsforberedelse, fødselshjælp og opfølgning i barselperioden. De har overvejende gode erfaringer med samarbejdet med fødeafdelingerne, som de indimellem har kontakt med, selvom langt de fleste af deres jobs foregår i hjemmet.

Henny Jensen arbejder ved siden af sin private praksis som bureauvikar, hvor hun kommer ud til fødesteder, hun ikke har været på før.

- Som bureauvikar kan du komme ud i vagter, hvor alt er nyt for dig. Hvis du som privatpraktiserende jordemoder kommer ind med en gravid på fødegangen, så kender du trods alt kvinden og hendes partner, siger Henny Jensen, der synes det er uheldigt, når en arbejdsgiver henviser til kvalitetssikring, hvis de afviser privatpraktiserende jordemødre og samtidig bruger vikarer ude fra eller tillader venindefødsler.

Autorisationen giver ret til at udøve faget
Begge jordemødre har generelt gode erfaringer med samarbejdet med både chefjordemødre og basisjordemødre på fødeafdelingerne. Når de har indgået aftale med en gravid om at følge dem i graviditeten og ved fødslen, kontakter de det sygehus, som kvinden er visiteret til.

- Jeg kontakter chefjordemoderen i god tid før fødslen for at få en aftale om, at jeg kommer med til fødslen. Det er fint med en egentlig kontrakt, det har de nogle steder, hvor jeg skriver under på, at jeg følger afdelingens retningslinjer og hvor ansvarsfordelingen mellem mig og de vagthavende jordemødre bliver klarlagt. Der bliver så skrevet i journalen, at jeg er med ved fødslen og jeg pointerer altid, at det at vælge en privat jordemoder ikke er et fravalg af det offentlige system, men et tilvalg af kontinuitet, siger Anne Ruby, der opfordrer de gravide til at blive visiteret til et fødested og til at gå til jordemoder — i hvert fald en gang — for at få optaget journal og for at lære stedet at kende.

Ifølge Anne Ruby er reaktionerne fra kollegernes side, når en gravid fortæller, at de skal følges af en privat jordemoder, at det kan de godt forstå.

- Jeg oplever stor opbakning fra kolleger, der ser det som en aflastning, når jeg er med til en fødsel og som godt kan forstå de kvinder, der ikke vil nøjes med konsultationer på 15 minutter. Kun en gang er jeg blevet afvist med henvisning til patientsikkerheden og til at jeg var privatpraktiserende, siger Anne Ruby, der ikke giver ret meget for argumenter om forsikringer, patientsikkerhed eller kvalitetssikring.

- Jeg har en autorisation og den giver mig ret til at udøve jordemoderfaget. Så vidt jeg ved, er der ikke nogen sorte pletter, hvor man er undtaget for denne ret. Så hvorfor er der hospitaler,der kan forhindre mig i at udøve mit hverv, spørger Anne Ruby. Forsikringsargumentet holder heller ikke, mener Anne Ruby. Hun har tegnet en erhvervsansvarsforsikring, der både dækker hende selv, hvis hun kommer til skade ved arbejdet og de skader hun måtte komme til at forvolde.