• Print
  • Bookmark and Share

Smertens udtryk

Årgang 2002, nr. 10

De fleste kvinder oplever voldsomme smerter under en fødsel. En af jordemoderens opgaver er at lytte til kvindens verbale og kropslige udtryk, der er med til at give et helhedsindtryk af kvindens tilstand og behov.

Af: Mette Kold Jensen m.fl.

Hvilke redskaber har jordemoderen til rådighed for at vurdere det optimale smerteområde? Først og fremmest må hun naturligvis lytte til, hvad kvinden selv udtrykker, er hendes behov - og i videst muligt omfang respektere det og hjælpe hende med at håndtere situationen derfra.

Nogen kvinder har behov for hel eller delvis smertelindring. Andre kvinder såsom førstegangs-fødende og kvinder, der kun kender til smerte i forbindelse med sygdom, kan have svært ved at forestille sig, at smerte kan vendes til noget positivt og at den kan have en funktion for dem. Disse kvinder kan formentlig have interesse i, at man som jordemoder lidt mere aktivt prøver at støtte dem til en fødsel uden smertelindring med de udviklingsmæssige gevinster, vi før har beskrevet (se artiklen Fødselssmertens psykologiske betydning ).

Den smertepåvirkede kvindes udtryk og behov kan skifte hurtigt, idet hendes spontane klynken eller vredesudbrud kan være verbale udtryk for naturlig regression. At det ikke er muligt alene at tage kvindens mundtlige udsagn til indtægt, støttes af Waldenström et al's undersøgelse. De fleste kvinder oplever fødselssmerter som de værst tænkelige smerter. De vil typisk bruge samme ord til at beskrive smerten, uanset hvilken psykisk tilstand, de befinder sig i. De vil komme med udtryk som "det er den værste smerte, jeg nogensinde har oplevet", "jeg troede ikke, det gjorde så ondt" etc. Ud fra ordene alene kan vi altså ikke fastslå hendes oplevelse af smerte og dennes påvirkning af hendes psykiske tilstand.

Lyt dig frem
I artiklen "Obstetrics by ear" (1) redegøres for kvindens lyde, når hun er i fødsel. For at kunne undersøge disse lyde, har man optaget et antal fødsler på video. Efterfølgende har jordemoderen og kvinden set video'erne og kommenteret dem. Kvinderne gav udtryk for, at de kunne genkende lydene og de følelser, der var forbundet hermed. Lydene afspejler kvindens psykiske tilstand og opdeles i fem kategorier (fig. 1).

Vi må således foretage en helhedsvurdering af kvindens situation for at få indblik i hendes psykiske tilstand. Udover at analysere hendes lyde som ovenfor beskrevet, analyserer vi kropssprog og ansigtsudtryk. Det samlede indtryk gør, at jordemødre ikke altid opfatter smerteudbrud som noget negativt. Nogle gange faktisk tværtimod. Visse lyde kan være trøstende og hjælpe kvinden konstruktivt gennem ve-arbejdet (fig. 1: 1,2). Andre lyde kan udtrykke, at hun har brug for støtte og omsorg fra jordemoder eller sin mand (fig. 1: 3). Atter andre lyde udtrykker desperation; det er når smerten forvandles til lidelse og har nået et niveau, hvor smerten er destruktiv, både i forhold til fødselsforløbet og i forhold til kvindens udvikling (fig. 1: 4). Set i et psykologisk perspektiv er det her, kvinden har brug for epiduralblokade. Det næste spørgsmål er så, om det er fysisk muligt, eller om hun er for langt i fødslen til, at det er relevant. Det sidste spørgsmål er, om det praktisk er muligt, altså om anæstesiolog er tilgængelig.

Altid i samråd med kvinden
Det er vor faglige holdning, at der er psykologiske gevinster ved at føde med smerte. Disse gevinster er dog betinget af forskellige faktorer som den enkelte kvindes personlighedsstruktur, hendes motivation gennem fødselsforløbet, hendes syn på smerten og fødslens forløb generelt. Derfor kan vi ikke generelt sige, at kvinder skal føde med smerte. Beslutningen om eventuel smertelindring må træffes i samråd med kvinden. Men samtidig skal vi stå ved vor rolle som eksperter, der nogle gange ser mere, ser dybere, ser klarere, såvel vedrørende de fysiske som de psykiske dimensioner. I sådanne tilfælde er det vores opgave, i dialogen med kvinden, respektfuldt at kommunikere denne merviden.

Forfattere: Artiklen er skrevet af Kirsten Haulrick Bech, Lene Laustsen, Tina Forsberg Bendtsen og Tina Andreasen Dahl, der studerende ved jordemoderuddannelsen i Aalborg i samarbejde med Mette Kold Jensen, der underviser i psykologi p� uddannelsen. Den tager udgangspunkt i en afsluttende opgave i faget p�dagogik/psykologi, som de studerende afslutter p� uddannelsens tredje �r .


<//span>Figur 1. Sådan lyder en fødsel Referencer
1) McKay, Susan et.al (1990) : Obstetrics by ear. Journal of Nurse-_Midwifery. Vol 35, no 5, september - october.

2) I den engelske artikel bruges ordet "childlike". Vi mener, at dette ord langtfra er dækkende og ikke viser respekt for kvindens bevidsthedstilstand. "Regressiv" er et fagligt mere præcist begreb, jf. teksten.

Tilstand

Typiske lyde

Signifikans

Omsorgsgivers gensvar

1. Arbejde/indsats: Effektiv tilpasning

Strubelyd; grynt; "uhhh": Primal/animalistisk (lav tonehøjde)

Udtryk for anstrengelse; effektiv brug af mavemuskler. "Jeg arbejder".

Responderende i.f.t kvindens arbejde (blander sig ikke, men validerer at kvindens lyde er relateret til det arbejde, hun gør)

2. Coping: Tilpasning/trøst af sig selv/beroligelse

Suk; "ohhh", stønnen (lav tonehøjde)

Udtryk for spænding/lettelse/ given slip. "Jeg håndterer"

Responderende og opmuntrende if. kvindens arbejde (sikrer sig at hendes lyde hænger sammen med spændings-reduktion)

3. Regressiv (2): Følelser dominerende/ikke tilpasning

Gråd (som et barn), klynken, hvinen (som en dukke), "owie" (høj tonehøjde)

Smerte/ lidelse: "Det gør ondt." "Jeg behøver hjælp." "Jeg er bange." "Jeg mister kontrollen."

Bliver aktiv for at afbøde større lidelse (gentagelse af coping strategier)

4. Ude af kontrol: Følelser dominerer/ikke tilpasning

"EYYE"; råb, trækker vejret for voldsomt, larmende (meget høj tonehøjde)

Ekstrem smerte/lidelse: "Jeg kan ikke gennemføre dette." "Jeg har mistet håbet."

Meget aktiv mht. at give/dirigere adfærd (fx. åndedræt, pressemåde eller kropslig aktivitet, smertelindring).

5. Epidural anæstesi: Krop-psyke split

Stille; normal konversation

Udtryk fra kvinden indeholder ikke data om den fysiske tilstand. "Jeg ved ikke, hvad der sker."

Variabel, fra ingen aktivitet til særdeles dirigerende; kan mangle lytning, hvis inkongruens mellem kvindens fysiske og psykiske tilstand.