• Print
  • Bookmark and Share

Små ord med stor betydning

Årgang 2013, nr. 3

Er vi altid opmærksomme på, hvordan de ord, vi bruger, bliver opfattet? Særligt i sårbare situationer for eksempel ved sygdom eller ved en fødsel kan selv små ord vække stor bekymring.

Af: Anne-Marie Kjeldset. Illustration: Annette Carlsen

Sproget spiller en stor rolle i relationer mellem mennesker. De fleste har prøvet at blive kede af det, hidse sig op eller måske more sig, når manden bag skranken bruger ord og begreber, som hører en fjern profession til. Eller man har ønsket bagerjomfruen hen, hvor peberet gror, når hun søndag morgen afslutter handlen med et ’fortsat god dag’ - selv om det er helt tydeligt, at dagen overhovedet ikke er startet godt.

Sandsynligvis tænker manden bag skranken ikke over de ord og vendinger, han bruger. Det er dem, han har lært og det er dem, som giver klar og tydelig kommunikation med andre, der ligner ham selv.

Det Etiske Råd satte i 2011 etik og sprogbrug til debat og opfordrede borgere til at debattere sprogbruget og komme med eksempler på, hvordan sproget bruges. Det blev der i november 2012 et opdateret debatmateriale ud af, der beskriver og giver eksempler på, hvordan sproget bliver brugt i sundhedsvæsnet.

Sprog kan være værdiladet – som for eksempel ordet ’starthjælp. Starthjælp er betegnelse for en ydelse, der blev givet til nytilkomne indvandrere og som i størrelse er mindre end kontanthjælp.

Ord og begreber kan frames, altså sættes ind i en bestemt ramme, der giver en merbetydning. Et eksempel på det findes inden for fosterdiagnostikken, hvor bølgerne gik højt, da tilbuddet om nakkefoldscanning kombineret med blodprøve blev introduceret i 2004. Men er det en ’risikovurdering’ eller en ’screening’?

Bule eller hævelse?
En debat på Facebook viser, at der også er brug for at holde øje med sproget på fødestuen og – måske ikke mindst – i vagtstuen. Debatten udspringer af ordet ’fødselssvulst’, som i mange år har været betegnelsen for den hævelse, som barnet har på hovedet i større eller mindre grad, på grund af det pres, der er, når det fødes.

Mange af de jordemødre, der deltog i debatten, fortæller, at de i stedet bruger ’fødselsbule’ eller ’fødselshævelse’. Nogle har brugt de alternative udtryk i mange år, andre oplever, at der anvendes forskellige udtryk på fødestuen, i vagtstuen og i journalen.

- Jeg bruger ’hævelse’ på stuen og ’fødselssvulst’ i vagtstuen. Men måske vi skulle se at vænne os af med det alle steder, skriver en jordemoder i debatten.

- Jeg lærte ordet fødselsbule af min kontaktjordemoder på mit første klinikophold i 2009, så det kan da ikke være helt nyt, skriver en nyuddannet jordemoder.

En anden jordemoder fortæller, at hun er begyndt at skrive fødselsbule i journalen

- For nylig havde jeg skrevet det i en journal til stor morskab for en gruppe konferencelæger, der vist ikke var helt med på beatet, skriver jordemoderen.

Et andet udtryk, der blev taget op i samme Facebookdebat var ordet ’udslettet’, der betyder, at livmodermunden er helt åben. Ordet giver katastrofeassociationer bemærker en jordemoder og foreslår, at vi finder et andet ord.

- "Hun er helt udslettet" matcher egentlig ikke så godt til vores ellers gode intentioner om at støtte og opmuntre, skriver hun.

En jordemoder erkender, at det kan være svært at ændre sprogbrug.

- Fødselsbule har været anvendt vel nok mindst de sidste ti år, og ’udslettet’ er erstattet af ’åben’. Men ind imellem er det svært, når terminologien har været anvendt i tyve år eller mere, skriver hun.

- Kunne vi i samme omgang ikke blive enige om, at det hedder ’caputelektrode’ i stedet for scalp-elektrode... Kald mig sart, men en skalp er sådan noget, indianere tager, foreslår endnu en debattør.

Kilder:

Etik og sprogbrug – fra vugge til grav. Et online debatoplæg fra Det Etiske Råd. November 2012. www.etiskraad.dk.

Facebook. Lillian Bondos væg. Januar 2013.