• Print
  • Bookmark and Share

Simulationstræning giver kropslig erfaring

Årgang 2015, nr. 8, Simulationstræning

Simulation er et læringsredskab, der har til formål at skabe en træningssituation, der på væsentlige punkter ligner virkeligheden. Simulationstræning af fødegangens personale på Hvidovre Hospital tager afsæt i virkelige begivenheder. Og det, som deltagerne lærer, skal leve videre på fødegangen bagefter.

Af: Anne-Marie Kjeldset

Ved op mod 70 procent af de fejl, der finder sted i sundhedsvæsnet, er mangelfuldt samarbejde og dårlig kommunikation en medvirkende årsag. Uklar kommunikation og manglende lederskab kan i akutte situationer være med til at forkludre og forsinke en behandling og kompromittere patientsikkerheden. De faglige færdigheder kan være helt i top, men hvis teamsamarbejdet ikke fungerer i en presset situation, kan vigtige minutter blive spildt.

Hvis kommunikationen ved en akut situation på en fødestue ikke er forbundet med en klar afsender og en klar modtager, kan vigtig information og nødvendige kommandoer ende i ingenting.

- Alt, hvad vi gør på en fødegang, udspringer af samarbejde på den ene eller den anden måde. Vi samarbejder med den næste jordemoder, når vi overleverer i vagtskiftet, og vi samarbejder, når vi kalder lægen akut til en fødestue, siger uddannelsesansvarlig jordemoder Henriette Hintz, der er leder af et tværfagligt projekt i simulationstræning af akutte situationer på Hvidovre Hospital.

Siden efteråret 2014 har afdelingens jordemødre, læger og social- og sundhedsassistenter – 185 i alt – været gennem træningen, der varer en dag og er bygget op om to scenarier. Træningen har fokus på de ikke-tekniske færdigheder, men også faglige kompetencer er i spil.

Træningen lever videre i hverdagen

Henriette Hintz har lang erfaring som instruktør i simulationstræning. Hun er fast ekstern underviser på CAMES (Copenhagen Academy for Medical Education and Simulation), hvor hun blandt andre har trænet ambulancepersonale.

Projektlederens begejstring for simulation beror blandt andet på, at den virkelighedsnære træning inddrager både hjerne og krop.

- Med simulationstræning får man en kropslig erfaring, og man oplever fysisk sin egen rolle i en akut situation. Hensigten er, at man bringer den erfaring, man får i øvelokalet, med sig ind på fødestuerne bagefter, siger Henriette Hintz.

At det lykkes at opnå ’transfer’ – altså at viden og erfaring bliver brugt i praksis efterfølgende og er med til at ændre vaner og adfærd – viser evalueringer foretaget blandt deltagerne to måneder efter. 80 procent angiver, at de i i høj eller meget høj grad bruger erfaringerne fra træningen i dagligdagen.

Tilbagemeldinger fra fødegangens afdelingsjordemødre viser da også, at kommunikationen på fødestuerne er forbedret.

Virkelighedsnære scenarier

Simulationstræningen på Hvidovre Hospitals fødegang arbejder med to scenarier: Blødning og eklampsi. Begge scenarier kræver akut handling og behandling, og det er netop den akutte situation, som projektet fokuserer på med det formål at højne patientsikkerheden.

Blødning er valgt som case på baggrund af data fra Dansk Kvalitetsdatabase for Fødsler (tidligere det nationale indikatorprojekt, NIP), der viser, at det volder problemer at nedbringe antallet af blødninger i forbindelse med fødsel. En udfordring, som Hvidovre ikke er alene om. Eklampsi er valgt, fordi det er en meget akut og sjældent forekommende tilstand, hvor behandlingen er meget kompleks.

Ved blødning og ikke mindst ved eklampsi er kommunikationen maksimalt udfordret.

Deltagerne i simulationstræningen præsenteres for forskellige indsatser for at opnå god kommunikation, teamsamarbejde og korrekt behandling: bl.a. closed loop, definition af lederskab og løbende opsummering af situationens udvikling.

I evalueringerne to måneder efter træningen fremhæver deltagerne tydelig kommunikation og closed loop som den vigtigste læring og som den erfaring, de har haft mest brug for efterfølgende. Med closed loop forstås, at afsenderen af en information taler tydeligt og direkte henvendt til modtageren, samt at modtageren kvitterer for at have hørt og forstået informationen.

Kompetencer skal vedligeholdes

I løbet af efteråret gennemføres den sidste af de planlagte træningsdage for fødeafdelingens ansatte, inden projektet løber ud i slutningen af 2015. Projektet er blevet til med midler fra Hvidovre Hospital og fra Region Hovedstadens Kvalitetspulje. I hvilket omfang der bliver mulighed for at fortsætte simulationstræningen er fortsat usikkert, men projektlederen håber på det som en tilbagevendende begivenhed.

- Vi ved, at kompetencer skal holdes ved lige – både de faglige og de kommunikative. Litteraturen siger, at kompetencer skal vedligeholdes med et års mellemrum, og at der løbende skal være fokus på den viden, som træningen giver. Jeg mener, at vi er lykkedes med at få viden fra træningen til at leve videre på fødestuerne og i de akutte situationer. I starten, da kun en mindre del havde gennemgået træningen, blev det bemærket, når han eller hun brugte erfaringerne fra simulationstræningen i en akut situation. I dag er det omvendt, nu bliver det bemærket, hvis man ikke kender til de kommunikative regler for teamsamarbejdet, siger Henriette Hintz.

Den scenariebaserede træning har desuden identificeret flere ikke-optimale forhold til ugunst for patientsikkerheden. For eksempel stod det allerede efter de første træningsdage klart, at vejledningen for blanding af medicin ved præeklampsi og eklampsi ikke var tydelig, og at mange derfor blandede medicinen forkert.

- Det gjorde, at vi justerede medicinvejledningen. Vi fandt også ud af, at akutkasserne var dårligt indrettede, fortæller Henriette Hintz om nogle af de ændringer, som træningen har afstedkommet. I dag er akutkasserne indrettet ens på alle afsnit på det gynækologiske- obstetriske afsnit.

- Det er vigtigt, at sikkerhedsudstyr er ens på alle afsnit, fordi blandt andre lægerne jo skal fungere på tværs af afsnittene. 

Simulationstræning på fødeafdelingen på Hvidovre Hospital 

• Alle fødeafdelingens 188 læger, jordemødre og social- og sundhedsassistenter har i løbet af godt et år gennemgået simulationstræning á en dag. Alle bliver frikøbt til træningen.
• Træningen skal forbedre kommunikation og teamwork i akutte situationer.
• Målet er at højne patientsikkerheden samt at etablere sikre og effektive arbejdsgange afledt af træningen.
• Træningen indeholder to scenarier (beskrevet i artiklen), der tager udgangspunkt i faktisk skete begivenheder.
• Hver gruppe består af 6-7 personer fra de tre faggrupper, hvor alle spiller i overensstemmelse med deres rigtige funktion på fødegangen. • Simulationstræningen består af rollespil med levende figurant.
• Spillet starter med, at en jordemoder får data om en case og handler der ud fra.
• En instruktør angiver løbende niveauer for BT, estimeret blødning mv.
• Øvelsen afsluttes med debriefing.
• Træningen gennemføres i hospitalets Learning Lab.
• 61 procent af deltagerne beskriver kurset som ’meget godt’, 38 procent som ’godt’.
• 73 procent af deltagerne vurderer simulationstræning som et ’meget godt’ læringsredskab, 28 procent som ’godt’.
• 63 procent af deltagerne angiver ’tydelig kommunikation/closed loop’ for ’den vigtigste læring’. 

Simulationstræning på andre afdelinger

• Der bliver i øjeblikket gennemført simulationstræning på barselafdelingen med fire faggrupper.
• Simulationstræning på gynækologisk sengeafsnit er under planlægning.
• Simulationstræning gennemføres desuden monofagligt (se sideartikel om træning af jordemødre med ansvar for hjemmefødsler).
• Al træning tilrettelægges ud fra den enkelte afdelings forhold og behov og ud fra faktisk skete begivenheder.