• Print
  • Bookmark and Share

Sene aborter: Tilpasset omsorg

Årgang 2012, Nr. 3, Sene aborter

På Skejby Sygehus tager specialiserede jordemødre sig af de kvinder, der skal igennem en sen abort eller føde et dødt barn. Det foregår på et lille selvstændigt afsnit tæt på fødeafdelingen, men afskærmet fra dens lyde.

Af: Anne-Marie Kjeldset

Mathilde Lindh Jørgensen (tv.) er en ud af seks jordemødre, der er på kald til afsnit Y3. Rikke Eliassen er leder af afsnittet.

Selve fødslen eller aborten kræver ikke mere specialiseret viden end den, enhver jordemoder har. Det er omsorgen før og efter, som stiller særlige krav til fagpersonerne.

Det har man taget højde for på Århus Universitetshospital, hvor seks jordemødre skiftes til at have tilkaldevagt på det lille afsnit Y3, hvor alle aborter på føtal indikation efter 12. uge og spontane aborter foregår. Af historiske grunde varetages sene aborter på social indikation fortsat på gynækologisk afdeling.

- Alle jordemødre kan i princippet varetage aborterne. Men de jordemødre, der arbejder her, har valgt det, og det giver en ekstra dimension i form af en særlig interesse, erfaring og dermed ekspertise, siger Rikke Eliassen, der er afdelingsjordemoder og leder af afsnittet.

Mathilde Lindh Jørgensen har arbejdet på afsnittet, siden det blev oprettet og jordemoderledet og -bemandet i august sidste år. Hun mener, at den erfaring, som jordemødrene opnår med aborter og dødfødsler, kommer forældrene til gavn.

- Hvis man som jordemoder kun har prøvet det få gange, så er man nok mere tilbøjelig til slavisk at følge retningslinjerne. Vi lærer at se nuancerne i hvert enkelt forløb og kan tage individuelle hensyn, for eksempel når det handler om, hvorvidt forældrene skal se og røre fosteret, siger hun.

Kontinuitet og tryghed
Jordemødre på Y3 er ansat ved en af hospitalets to fødeafsnit, men har rådighedsvagt hver sjette uge fra mandag morgen til fredag klokken 19. I weekenden er fødegangens øvrige jordemødre af ressourcehensyn backup på afsnittet, da der sjældent er forløb med sen abort i weekenden. Men da der altid er en fra teamet i ”ordinær” vagt i dag- og aftentimerne i weekenden, er det sjældent et problem, mener Rikke Eliassen.

Organiseringen gør, at forældrene oftest kun skal forholde sig til een jordemoder i hele forløbet. Det skaber tryghed for forældrene og høj grad af kontinuitet i information og omsorg.

Jordemødre på Y3 tager sig også delvist af de kvinder, der skal føde et dødt barn efter graviditetsuge 22. Selve fødslen finder sted på et af fødeafsnittene, mens samtalerne før og igangsættelse samt opfølgningen sker på Y3.

Ligger aldrig alene
Angsten for at fosteret lever, når det fødes, findes hos de fle ste kvinder, der af den ene eller den anden grund må afslutte den tidlige graviditet. Det kan skyldes fosterdiagnostik, der har vist, at der er noget galt, eller at fødslen går i gang af sig selv lang tid før, der er nogen chance for, at barnet kan overleve uden for livmoderen.

Men risikoen for, at der er livstegn efter fødslen, er ikke den største udfordring, mener Mathilde Lindh Jørgensen.

- Det sker jo relativt sjældent, at fosteret lever. Vi taler med forældrene om, at fosteret måske lever, når det fødes. Det er forskelligt, om vi allerede kommer ind på det i den første samtale. Det afhænger af, hvad vi vurderer, at forældrene kan rumme, eller om de selv spørger til det, fortæller Mathilde Lindh Jørgensen.

Når et forældrepar har truffet beslutningen om abort – eller aborten kommer spontant – bliver den vagthavende jordemoder på Y3 tilkaldt.

- Den første samtale er kort og præcis, da forældrene oftest stadig er meget påvirkede og ikke kan kapere så mange informationer. Vi taler om, hvordan det kommer til at foregå, at de først får Mifegyne og så kan gå hjem. Dagen efter kommer de igen og får lagt Cytotec op. Vi taler også om mulighederne for smertelindring og fortæller, at det er helt op til kvinden at vælge, om og hvordan hun vil smertelindres. Alle informationerne får parret også på skrift i pjecer, siger Mathilde Lindh Jørgensen.

Senere i forløbet tager jordemoderen spørgsmålet om, hvad der skal ske med fosteret efter aborten, op.

- Vores opgave er at pejle os ind på forældrene og finde ud af, hvor de er. De har måske været igennem en lang proces frem mod beslutning om abort, eller de har fået at vide ved en scanning, at fosteret er dødt. Situationerne er meget forskellige, og vi siger til parrene, at vi ikke forventer en særlig reaktion fra dem; at man reagerer meget individuelt, og at vi tager det i deres tempo. Vi ser, hvordan de reagerer, og lytter til, hvilke ord de selv bruger – for eksempel om de siger ‘fosteret’ eller ‘barnet’, fortæller hun.

Fantasi og virkelighed
Der findes eet dogme på Y3: Der er ikke noget, der altid er rigtigt og noget, der altid er forkert, når det handler om reaktioner og om hvilken værdi, det lille foster tillægges. Og det er lige galt at over- som at undervurdere forældrenes reaktioner og deres opfattelse af fosterets værdi.

- Ja, den omsorg vi yder, minder nok om den, vi giver ved foetus mors – hvis det er det, forældrene vil. Det, de giver udtryk for, at de gerne vil have, det giver vi, siger Mathilde Lindh Jørgensen.

Forældrene kan i starten være usikre på eller afvisende overfor, om de vil se og røre ved fosteret, men de fleste ender med gerne at ville se og røre, når fosteret er født.

- Jeg har ikke oplevet, at forældrene ikke ville se barnet, når først det var født. Hvis de er bange for det, så kan jeg tilbyde at fortælle, hvad jeg ser. Det er særligt aktuelt, når der er synlige misdannelser. Men igen så er det vigtigt, at vi ikke værdilader det at se fosteret eller ikke at se det, selvom det nok er vores faglige tilgang, at det er godt for forældrene at se fosteret. Fantasien er næsten altid værre end virkeligheden, siger Mathilde Lindh Jørgensen. Hvis forældrene gerne vil have det, så tilbyder jordemoderen altid at lave fod- og håndaftryk og tage billeder, hvis ikke forældrene selv gør det.

I ganske få tilfælde lever fosteret, når det kommer ud.

- Det kan være meget voldsomt for forældrene, hvis fosteret giver livstegn. De fleste tager det til sig, men vi har allerede før sagt til dem, at det aldrig vil komme til at ligge alene, hvis det er i live. Så tager personalet sig af det, siger Mathilde Lindh Jørgensen.

Personliggørelse
Men kan en øget personliggørelse af de små fostre også have en bagside? At også de helt små fostre i dag tillægges større værdi, er der flere forklaringer på, mener Mathilde Lindh Jørgensen.

- Hvis der sker en større personliggørelse af fosteret, så sker det allerede i graviditeten, hvor forældrene ser det ved ultralydscanning inden, moderen mærker liv. Det giver en familiemæssig identifikation, der også kan omfatte andre end forældrene. Fosteret bliver synligt uden for kroppen, og samtidig dyrker man forældreskabet mere intenst i dag end tidligere, siger hun.

Den både personlige og samfundsmæssige opfattelse af fosteret som selvstændigt individ, gør det nemmere for de berørte at tale om deres tab og vise deres sorg. - Det er godt, at der samfundsmæssigt er en større accept af forældrenes sorg.

Det gør det lettere for dem at komme igennem den. På den anden side så kan en medie- og samfundsskabt opfattelse af, hvordan man skal handle og føle, være med til at presse forældre til at gøre ting, de måske ikke ellers ville have gjort, siger jordemoderen.

Læs mere i Fagligt Indstik

Om Y3

  • Afsnit Y3 blev til efter at gynækologisk afdeling på Skejby Sygehus skulle udvide sin onkologi. Derfor blev de sene aborter flyttet til afsnittet, hvor der blev tilknyttet seks jordemødre og en afdelingsjordemoder.
  • Y3 ligger tæt ved fødeafdelingen, men er afskærmet, så barnegråd ikke kan høres.
  • Afsnittet består af to stuer med brede lejer, så der også er plads til en partner.
  • Hvis kvinderne skal være indlagt efter aborten/fødslen, så bliver de på afsnittet og kan om natten kalde en sosu-assistent fra fødegangens akutte modtagelse.
  • Efter fødslen/aborten tilbydes ambulant besøg ved jordemoder, telefonisk kontakt, opfølgende lægesamtale eventuelt med samtale om obduktionsrapport. Hvis forældrene lægger barnet i kiste fra Skejbys kapel tilstræbes det ligeledes, at der er en Y3 jordemoder repræsenteret.
  • Efter behov tilbydes der deltagelse i sorggruppe, der kører over seks gange. Fire af jordemødrene fra Y3 står for sorggrupperne.
  • Forældrene får valget mellem, at fosteret (inden 22. graviditetsuge – dog undtaget, hvis de er levendefødte)
    • bortskaffes som hospitalsaffald
    • nedgraves i en lille hvid papæske i en plæne på kirkegården. Nedgravningen kan foregå med eller uden forældrenes medvirken.
    • at forældrene selv står for bisættelse/begravelse
  • De fleste forældre til de helt små fostre vælger at lade fosteret nedgrave.

Antal aborter på Y3
Afsnit Y3 har fra 1. august 2011 og frem til slutningen af februar haft

  • 33 sene aborter (heraf var 15 aborter provokerede med samrådstilladelse på grund af misdannelser og / eller syndromer).
  • 7 foetus mors (det vil sige fostre døde intrauterint efter uge 22) og
  • 3 neonatalt døde børn (børn som er levendefødte efter uge 22, men som er døde indenfor de første timer eller dage efter fødslen)

Ud af de 33 sene aborter var seks af fostrene levendefødte. Af de seks var der et foster, som var levendefødt efter en provokeret sen abort.