• Print
  • Bookmark and Share

Seksuel sundhed: Kan vi lære af Sverige?

Årgang 2011, Nr. 7/8

Sverige har siden 70’erne haft ungdomsrådgivninger, hvor unge får rådgivning om alt fra seksuel sundhed og antikonception og samtaler, når livet er svært af den ene eller de anden grund. To danske jordemødre sneg sig ind for at lære, hvordan svenske jordemødre tackler unges behov for neutral og fordomsfri rådgivning, da ansatte ved ungdomsmodtagelserne mødtes til konference.

Af: Gabriela Rehfeldt og Lise Bjerre, jordemødre

Vi har været til ungdomsmodtagelseskonference i Sälen i Sverige. Temaet var ’En salig blanding og et himmelsk sammenkog’. Vi sneg os med til konferencen sammen med 450 svenske jordemødre, socialrådgivere, sygeplejersker, læger og psykologer i håb om at finde ud af, hvad det er, de kan i de der ungdomsmodtagelser og hvorfor vi jordemødre er de bedste til at formidle oplysning om seksuel sundhed. Vi er nu tilbage på Frederiksberg måbende af misundelse og forbløffelse over, hvor langt de er kommet og hvor meget de kan lige der ovre på den anden side.

Vi har igennem en årrække via vores arbejde på ’Frederiksberg Hospitals Koordinerende Forskningsenhed’, Innovacenter, haft kontakt med unge op til ca. 28 år i forbindelse med HPV-vaccineprojekter. Centret har årligt ca. 3.000 besøg af unge, der ved hvert besøg får foretaget en gynækologisk undersøgelse samt en samtale om deres seksuelle adfærd. Vi har i den forbindelse konstateret et massivt behov for opfølgning af den almindelige seksualvejledning og undervisning samt en omfattende mangel på individuel rådgivning omkring seksuel sundhed.

Vi møder dagligt alt for mange unge med spørgsmål om seksualitet, prævention, kønsanatomi, samliv, smerter, usikkerhed mm., som de ikke ved, hvor de skal søge svar på. Spørgsmål, der kræver mere end et skriftligt svar på en chat, eller en ti minutters konsultation hos egen læge.

Det gælder om at lytte
De svenske ungdomsmodtagelsers overordnede mål er at fremme fysisk og psykisk sundhed samt at styrke unge i deres seksuelle identitetsudvikling og at forebygge uønskede graviditeter og seksuelt overførte infektioner.

Ideen om ungdomsmodtagelser blev grundlagt i 1970 af en børne-ungelæge, der indså, at for at nå de unge “gäller det att lyssna, att ta sig tid. Om man inte gör det blir det ingen kontakt!”.

Krop og sjæl blev således bevidst sammenholdt, og sex- og samlivsproblematikker integreret i arbejdet. I dag findes der ca. 250 ungdomsmodtagelser i Sverige. De har hver op til 6.000 unge i alderen fra 12 til 23-25 år pr. modtagelse om året. I alt besøger ca. 200.000 unge svenskere hvert år modtagelserne. Alle svenske skoleklasser har et obligatorisk besøg i en ungdomsmodtagelse. Modtagelserne er bemandet af jordemødre og socialrådgivere, mens speciallæger og psykologer er fast tilknyttet. Mandlige sygeplejersker tager sig af drengenes spørgsmål vedrørende seksuel sundhed og prøvetagning for kønssygdomme. I Sverige lægger jordemødre spiraler op og udskriver prævention. Ellers giver jordemoderuddannelsen i Danmark og Sverige enslydende kompetencer.

Spørgsmålet er, om vi ellers kan sammenligne os med Sverige. De har en højere abortrate end os. Men antallet af svenske teenageaborter er faldende. De danske er i stigning. I Sverige er der fri abort op til 18. uge. I Danmark op til 12. uge. Der er mange faktorer, der skal tages højde for, før man drager konklusioner af sammenligninger mellem lan- Seksuel sundhed: Kan vi lære af Sverige? Sverige har siden 70’erne haft ungdomsrådgivninger, hvor unge får rådgivning om alt fra seksuel sundhed og antikonception og samtaler, når livet er svært af den ene eller de anden grund. To danske jordemødre sneg sig ind for at lære, hvordan svenske jordemødre tackler unges behov for neutral og fordomsfri rådgivning, da ansatte ved ungdomsmodtagelserne mødtes til konference.

Adgangskrav: Man skal være ung
Forståelsen af, hvad det indebærer at tage ansvar for sin seksualitet, begynder i ungdomsmodtagelserne. Her kommer de unge for at få prævention, for at blive tjekket for kønssygdomme og for at tage en graviditetstest. Her kommer de, hvis far og mor er blevet skilt, kæresten er gået, eller livet bare er svært. Her kan man få hjælp til alt - eller også ved personalet, hvor man kan få det. Her bliver der stillet de rigtige spørgsmål, når det er svært at definere, hvorfor det med sex er problematisk. Her får en ung pige sin første gynækologiske undersøgelse af en fagperson, der har indsigt i alderens og uerfarenhedens sensibilitet. Der gives en time til rådgivning om seksuel identitet, ansvar, lyst og prævention. Her er intet problem for lille og det eneste kriterium for at få en aftale er, at man er ung. Men vigtigst af alt: Her lyttes der.

De fleste socialrådgivere og jordemødre har taget ekstra kurser i sexologi og/eller psykoterapi. For at arbejde i en modtagelse skal man være engageret i unge. Man skal være fleksibel og man skal kunne improvisere. Faggrænser betyder mindre i bestræbelsen på at møde de unge, så de virkelig føler sig mødt.

Konferencen
Programmet for konferencen var pakket:

Hjerneforskeren guider os gennem ungdomshjernens snoede og fortvivlede veje. Det er hermed bevist: Unges hjerner er under ombygning og kan ikke klare høje krav. De forstår for eksempel udmærket, hvorfor ubeskyttet sex er uhensigtsmæssigt. Men i fællesskabets ungdomsrus er det svært at agere rigtigt i situationen. Derfor er det bare ikke nok kun at sige tingene til dem én gang! Kampagner nytter, men de skal gentages - hele tiden.

Årets arrangører af konferencen i Sälen, der er ungdomsmodtagelsen på skisportsstedet fortæller deres historie: ”Jordemoderen på Fjeldet”. Ca. 2.000 unge kommer hvert år til Sälen og arbejder som sæsonarbejdere fra november til april. De knokler i flere jobs, lever af ketchup og pasta og fester intenst. Jordemoderen, den mandlige sygeplejerske og socialrådgiveren kæmper mod landets højeste antal af klamydiatilfælde. De inviterer de unge til søndagsmad og kondomsnak. De deler gratis kondomer ud ved toiletterne i barerne om aftenen. De tager rundt på alle skisportssteder og tilbyder undersøgelser og rådgivning. I mangel af bedre kan en gynækologisk undersøgelse udføres med to omvendte papirkurve som benstøtter, hvis ikke man vælger at lade pigen sætte fødderne på jordemoderens lår, mens hun bliver undersøgt. Der er ingen fordomme eller tabuer.

Fem psykologer fortæller om deres undersøgelse af, hvordan man møder de unge. Undersøgelsen er gennemført i Uppsala og har titlen ”Den där idioten kan man ju inte snacka med”.

Deres omdrejningspunkt er mentalisering (evnen til at forstå sig selv og de andre) i ungdomsmodtagelsen. Deres to år lange undersøgelse resulterede i en 8-dobling af psykologtimer på ungdomsmodtagelserne i Uppsala. Ca. 10 procent af de unge, der besøger ungdomsmodtagelserne, er psykisk sårbare. Der er mange at samle op. Der er meget at spare, hvis de bliver støttet, før de kommer videre i behandlingssystemet.

En mandlig sygeplejerske fortæller om, hvordan seksualundervisning for asylsøgende drenge, der kommer alene til Sverige, kan tilrettelægges. Beretningen er lavpraktisk og handler om hvilke budskaber, der er vigtige at få igennem, så de unge drenge integreres respektfuldt og menneskeligt. Hvad der forventes af dem, hvordan de kan leve op til dette og hvilke rettigheder de har. Spørgsmålet, om hvilke rettigheder de skal acceptere, at deres kommende ægtefæller og børn har i deres nye land, er også oppe at vende. Er integration nemmere, hvis man får sådan en velkomst?

Den afgående formand for de svenske ungdomsmodtagelser, Eva Wendt, holdt et oplæg: ”Prata om sex - en av våra viktigaste uppgifter”. Hvad betyder det at tale om sex? Det betyder at spørge om antal partnere, seksuel identitet, seksuelle problemer, seksuelle overgreb, at opmuntre til onani, at tale om glæde, lyst og nydelse.

Wendt fortalte om, hvordan vi får fat i unge, der er udsat for - eller begår - seksuelle overgreb og om, hvad der sker, hvis vi ikke får fat i dem. Alle unge, der kommer i ungdomsmodtagelsen, får udleveret et spørgeskema, der direkte og meget respektfuldt kommer hele vejen rundt om deres fysiske og psykiske velvære, herunder deres seksuelle adfærd, orientering og eventuelle afvigende tendenser. Det går tæt på, men de unge kommer med en forventning om at blive spurgt. Hvis ikke personalet på ungdomsmodtagelserne tør spørge. Hvem tør så? ”Jo mindre man ved – jo mindre ved man, at man ikke ved det”.

Hvor går danske unge hen?
Abortraten i Danmark er høj. Antallet af klamydiasmittede stiger. Unge er pressede og får antidepressiva. Unge har spiseforstyrrelser. Unge bliver misbrugt og misbruger. Regeringens nyudsendte strategi om seksuelt misbrug bliver kaldt ”ord uden handling” og Red Barnet påpeger i deres kritik, at der mangler konkrete henvendelsessteder for unge og børn.

Hvor skal de henvende sig med deres spørgsmål? Der er Sex og Samfund, Landsforeningen mod Selvskade, Børnetelefonen, Børns Vilkår, Red Barnet, Livslinien, Thora Center for incestofre, misbrugsrådgivninger m.m. De er ikke kun for unge. De er ikke tilgængelige i hele landet. Kun få unge kender til dem.

De svenske ungdomsmodtagelser samler. De får fat i mange unge før, de sendes ud i behandlingssystemet. De er modvægt til de virkelighedsbilleder i medierne, der ikke befordrer ungdommens udvikling. De er opmærksomme på uhensigtsmæssigt samvær, trusler, tvang, vold og negative konsekvenser af seksualitet.

Kan og vil vi fortsat lade ungdommens behov for neutral og umiddelbar støtte og samtale være udækket i Danmark?

 

Læs mere om de svenske ungdomsmodtagninger på www.fsum.org



Gabriella Rehfeldt(tv.) og Lise Bjerre er uddannet på jordemoder uddannelsen i København i henholdsvis 2005 og 1995. De arbejder begge som forskningsjordemødre ved Innovacenter, der er et forskningscenter, der bl.a. udfører kliniske afprøvninger af nye vacciner mod livmoderhalskræft. De to jordemødre møder dagligt unge til samtaler om seksuel adfærd i forbindelse med centrets forskning i HPV-vaccine.