• Print
  • Rss
  • Bookmark and Share

Rystende metoder

Årgang 2005, nr. 8

I Mexico har rebozo’en eksisteret altid, og klædningsstykket bruges til alt mellem himmel og jord. Også som hjælperedskab ved fødsler, der ikke rigtigt går, som de skal. Nu er danske jordemødre ved at opdage, hvad tørklædet kan.

Af: Connie Mikkelsen, journalist

Man tager et bredt stykke stof på omkring et par meter. Gerne spraglet, men det er ikke nogen nødvendighed. Så slynger man det rundt om kroppen på den der etniske måde. og værsgo: en bæresele til en baby. Den kender de fleste.

Kvinder i mellemamerika bruger også rebozo’en, som stofstykket kaldes, til tusind andre ting. Som sjal. Som skuldertaske. Som bæreredskab på hovedet. og som et ganske uundværligt hjælpemiddel før, under og efter fødsler, opfundet og udviklet af mayaindianerne.

- Egentlig er det jo rørende, at det her redskab er opfundet af nogle kvinder, der ikke engang kunne læse, konstaterer Marta Orbis , jordemoder på roskilde Amtssygehus.

Det er kun tre-fire år siden, Marta Orbis hørte om, hvordan de mexicanske jordemødre bruger deres rebozo både som massageapparat og som forløsningsmiddel, og siden har hun selv forsøgt sig. rystet og rumsteret rundt med sine fødende. og efterhånden er de små overbærende smil fra kolleger og obstetrikere på roskilde Amtssygehus blevet afløst af forundring. For det virker sørme!

Otte ud af ti gange
- Ja, bekræfter Marta Orbis . Det virker otte ud af ti gange, selv om det er en meget simpel og lavteknologisk ting.

Hun forklarer, hvad det er, hun gør, når en fødsel truer med at løbe af sporet. Nemlig bogstaveligt talt at få barnet til at gå i sin mor igen.

- Hvis veerne er svage og dårlige og barnet står skævt, eller hvis veerne er meget smertefulde uden at fødslen rigtigt skrider frem - typisk fordi barnet ligger dumt - så får jeg barnet til at glide lidt ud af bækkenindgangen for så at starte forfra og komme mere velindstillet ned igen. Lidt ligesom når man har fået skruet låget på marmeladeglasset skævt på. Her nytter det jo ikke at blive ved med at stå og bruge kræfter. det er bare af med låget og prøve igen, indtil det sidder lige.

Marta Orbis mener, at hun på den måde er kommet adskillige cupforløsninger, epiduralblokader og kejsersnit i forkøbet. Ved simpelthen at give mor og barn en chance mere for at få skruen til at passe i gevindet.

- Mange kejsersnit foretages jo på indikationen disproportio, og det er frygteligt især for førstegangsfødende, fordi betegnelsen indikerer, at der er tale om et mekanisk misforhold. Så kvinderne kommer til at tro, at de ikke er i stand til at føde, og det er som regel ikke korrekt, siger Marta Orbis .

Et hit i værktøjskassen
Hun er selv rigtigt godt tilfreds med at have rebozo’en i sin værktøjskasse.

- Jeg synes generelt, at vi jordemødre er blevet for gode til at gribe ind og for dårlige til at beskytte den naturlige fødsel. Det er som om, alle de gode gamle jordemoderkneb er blevet glemt på vores breddegrader, fordi vi er blevet overhalet indenom af den teknokratiske udvikling, forklarer hun.

Derfor har Marta Orbis personligt brugt mange kræfter – og penge – på at rejse rundt i verden og opsnuse ny viden på konferencer. eller rettere sagt gammel viden. og på den internationale midwifery Today-konference i københavn i maj, var det så pludselig Marta Orbis selv, der skulle fortælle om sine erfaringer med rebozo-metoden på en dansk fødeafdeling.

Workshoppen blev holdt sammen med Marta Orbis ’ mexicanske læremester, jordemoder Naolí Vinaver, og det gik over al forventning. Siden er interessen vældet hende i møde fra kolleger, studerende og læger, der lige vil høre, hvad det egentlig er, hun kan med det dér tørklæde.

- Rebozo-metoden er jo ikke irreversibel, som for eksempel en epiduralblokade. den virker lidt på samme måde, nemlig lindrende og afslappende, men hvis ikke rysteturene har den ønskede effekt, kan du jo bare holde op og finde på noget andet. det er svært med en epiduralblokade, fremhæver hun.

Obstetrikere observerer
indtil videre har obstetrikerne på roskilde Amtssygehus nøjedes med at registrere, at der foregår noget interessant på fødestuen, når Marta Orbis er på vagt.

Udviklingsjordemoder Anne Barfoed fra amtssygehuset bekræfter, at erfaringen med rebozo-behandlingerne er positive, og at det har været på tale at prøve at dokumentere effekten. Anne Barfoed er også selv imponeret over effekten:

- Vi havde for eksempel en fødende, der havde fået kørt en CTG med takycardi. Hun havde pinagtige, hyppige veer, men efter rysteturen oplevede hun en stor forandring i vearbejdet, caput gled på plads og CTG´en blev normal, nævner Anne Barfoed. den slags rygtes jo.


Rebozo før, under og efter
Der findes mange forskellige måder at bruge rebozo’en på. Marta Orbis bruger disse:

I graviditeten:
Lænderygsmerter lindres effektivt ved at den gravide ligger på ryggen med rebozo’en rundt om rumpe og hofter. Så trækker jordemoderen bagud i rebozo’en ved at bruge sin egen vægt. rygpatienter i almindelighed kan også have gavn af denne behandling.

Under fødslen:
Her er der tre gode måder at lindre, afslappe og vugge den fødende på, så barnet retter sig ind i bækkenet. Jordemoderen arbejder kun med rebozo’en i ve-pauserne, ellers virker det for voldsomt.

  • Kvinden ligger på knæ med hovedet i gulvet og rumpen i vejret. jordemoderen vikler tørklædet om hendes bagdel og løfter op, så tyngdekraften skubber barnet tilbage i bækkenet. Afspændingen alene har også en effekt.
  • Kvinden ligger på ryggen på gulvet med en stor pude under bagdelen. med rebozo’en løfter jordemoderen op i bagdelen og vugger kvindens underkrop fra side til side.
  • Endelig er der den stående udgave, som også kan anvendes når barnet har skruet sig korrekt ned i bækkenet og uddrivelsesfasen begynder. Så ryster jordemoderen bækkenet med sit tørklæde, gerne ganske livligt, så barnet vrikkes og lirkes ud.

    Efter fødslen:
    Mexicanske kvinder sætter stor pris på jordemødrenes generøse efterbehandling, hvor kroppen ”lukkes” igen med en form for helkropsmassage. rebozo’en vikles på skift om alle kropsdele og strammes til, så meget som kvinden finder det behageligt. denne efterbehandling er dog ikke normalt på repertoiret hos roskilde- jordemoderen.

    I øvrigt:
    Rebozo er et spansk ord, der betyder sjal.

Robozo-metoden

Det er tre-fire år siden, Marta Orbis importerede rebozo-metoden til Danmark, og erfaringerne er efterhånden så overbevisende, at kolleger og overlæger i Roskilde er holdt op med at smile overbærende. Metoden blev demonstreret på Midwifery Today-konferencen i København i maj, og siden er interessen vokset markant.