Rundt om ICM

ICM består af 105 selvstændige jordemoderorganisationer fra hele verden. ICM arbejder for at støtte, repræsentere og styrke professionelle jordemoderorganisationer.

ICM regner sin historie tilbage til 1954, hvor organisationen fik sit navn ’International Confederation of Midwives’. Siden da har der været afholdt verdenskongres hvert tredje år.

ICM samarbejder med FN-organisationer, FIGO og andre organisationer for at nedbringe mødre- og børnedødeligheden. Forskning viser, at adgang til kvalificeret jordemoderhjælp er en af de vigtigste redskaber til at bekæmpe dødeligheden. Dette faktum er accepteret i blandt andet FN og mange landes regeringer arbejder ud fra en strategi om at styrke jordemodervæsnet.

ICM har sekretariat i Haag, Holland. ICM’s øverste organ er council, der mødes før hver kongres og desuden afholder regionale møder. Hver medlemsorganisation har 1-2 medlemmer af council. Lillian Bondo, formand, og Kit Dynnes Hansen, næstformand, er repræsentanter for Jordemoderforeningen. Mellem kongresserne mødes board, der består af repræsentanter for ICM’s fem regioner. Eva Selin fra Danmark repræsenterer de nordiske og de baltiske lande samt Rusland. Efter kongressen 2011 bliver repræsentationen overtaget af Ingela Wikelund, formand for Barnmorskaforbundet, Sverige. Siden kongressen i Glasgow i 2008 har ICM arbejdet på at beskrive og styrke ERA, Education, Registration og Association. Ved councilmødet i Durban i juni blev der vedtaget globale standarder for uddannelse og regulering.

Du finder de globale standarder, andre publikationer, beskrivelse af projekter, liste over medlemslande osv. på www.internationalmidwives.org.

Jordemødre i gang Tusind jordemødre fra 80 lande gik dagen før kongressens åbning i samlet flok ind i Durban. Marchen var andet trin i et af ICM’s initiativer for at synliggøre jordemødre. Første trin fandt sted på den internatonale jordemoderdag den 5. maj 2011, hvor i alt 35.000 jordemødre gik hen over kloden for at markere, at jordemødre ikke længere vil være usynlige. FOTO: Agnete Nørrelund

Sydafrika

Sammenlignet med andre afrikanske lande er sundhedstilstanden bedre i kontinents allersydligste land. Tilbuddet om sundhedsydelser er større i byerne. Et forsøg med oprettelse af jordemoderledede kliniker i de sydlige provinser har vist gode resultater. Halvdelen af landets godt 50 millioner store befolkning lever i fattigdom. Udbredelsen af HIV-smitte er den største i verden. Antallet af mødredødsfald i Sydafrika er fordoblet siden 1990, hvilket skyldes den udbredte HIV-smitte. I dag skyldes 40 procent af alle mødredødsfald i Sydafrika HIV/AIDS.

I 2009 satte den nyvalgte regering jordemødre til at rådgive alle gravide om HIV/ AIDS. Alle gravide bliver testet tidligt i graviditeten og får tilbudt behandling, hvis de er HIV-positive. Siden er antallet af nyfødte født med HIV faldet fra 8 til 3,9 procent.

- Det bringer os tættere på at realisere en HIV-fri generation, fortæller Deliwe Nyathikazi, der er formand for de sydafrikanske jordemødre. De sydafrikanske jordemødre er uddannet sygeplejersker. Uddannelsen varer fire år, heraf er de seks måneder jordemoderuddannelse. 30-40 procent af alle jordemødre er mænd.

ICM-kongressen i Durban har stor betydning for landets jordemødre.

- Det har givet os en opfattelse af at komme tættere på målet, nemlig at hæve status for jordemødre og skabe mere synlighed om faget. Det forpligter regeringen at have en verdenskongres i landet, siger Deliwe.



De sydafrikanskejordemødre rådgiver de gravide om HIV-test og mulighed for at blive behandlet. Det har halveret antallet af børn født med HIV, fortæller Deliwe Nyathikazi, der er formand for de sydafrikanske jordemødre.