• Print
  • Bookmark and Share

Rum til sorgen

Årgang 2016, nr. 8

På fødestederne i Region Syddanmark får alle, der mister et barn, tilbud om at deltage i en sorggruppe. Grupperne ledes af jordemødre eller sygeplejersker med efteruddannelse i psykoterapi, og giver rum til at tale om alle de følelser, der fylder, så tabet kan bearbejdes.

Af: Freelancejournalist Trine Kit Jensen

Region Syddanmarks otte sorggruppeledere



- Vi kan ikke fjerne familiernes sorg, men vi kan hjælpe dem med at komme bedst muligt gennem sorgprocessen.

Sådan beskriver Rikke Bertram Grunddal, jordemoder, psykoterapeut og sorggruppeleder på OUH, de forløb, som fødestederne i Region Syddanmark tilbyder. Tilbuddet om at deltage i en sorggruppe gælder alle familier, der mister et barn fra 14. graviditetsuge til tre måneder efter fødslen. På hvert af de fire fødesteder er der ansat to sorggruppeledere til at varetage forløbene. De er enten jordemødre eller sygeplejersker og har derudover en fire-årig certificeret uddannelse i psykoterapi – eller er i gang med at tage den.

Sorggruppeforløbene i Region Syddanmark blev startet op i juni 2014 i erkendelse af, at de familier, der mister et barn, er sårbare og har brug for støtte.

- Det er skrevet ind i regionens fødeplan, at der skal være et særligt tilbud til denne gruppe, fortæller Rikke Bertram Grunddal.

Hun har som jordemoder tidligere været tilknyttet en sorggruppe på OUH, der blev ledet af socialrådgivere. Da den blev nedlagt i 2010 var det meget mærkbart.

- Det var tydeligt, at familierne blev dårligere stillet uden et tilbud. Det mærkede vi både, når vi sendte dem hjem, efter at de havde mistet, og når kvinderne kom ind for at føde igen. De havde stadig åbne sår, fordi de ikke dengang fik den fornødne hjælp i sorgen. Dette kunne give sig til udtryk som angst i forbindelse med en ny graviditet og vanskeligheder ved tilknytning til det næste barn, siger Rikke Bertram Grunddal.

Konceptet for de sorggrupper, der nu tilbydes i Region Syddanmark, bygger bl.a. på de tidligere erfaringer fra OUH og fra et tidligere projekt i Kolding, som blev etableret i samarbejde med Foreningen Spædbørnsdød. I Aabenraa og Esbjerg har der lige som de fleste andre steder i landet ikke før været sorggrupper, hvor familierne kunne få offentlig hjælp i sygehusregi.

Altid en åben dør
De enkelte sorggrupper består af tre til seks par eller enlige, der mødes med sorggruppelederne fire timer om ugen i alt syv gange.

Hvornår de enkelte familier bliver oplyst om sorggruppe-tilbuddet, afhænger af situationen. Ved misdannelser hos fosteret, som måske kan få dem til at afbryde graviditeten, kan det fx ske allerede, når man opdager, at noget er galt. Mister familierne barnet i forbindelse med eller efter fødslen, informerer personalet på afdelingerne dem om, at sorggruppelederne vil kontakte dem.

- Typisk kontakter vi dem telefonisk et par dage eller en uge efter for at høre, hvordan de har det, og hvad de har brug for. Er de endnu ikke klar til at tage stilling til noget som helst, aftaler vi, at vi vil kontakte dem igen, og vi kan også tilbyde en samtale enten hos os eller ude i deres hjem, siger Rikke Bertram Grunddal.

Mens nogle ret hurtigt ved, at de gerne vil med i en sorggruppe, siger andre i første omgang nej, men fortryder og kommer med i en gruppe senere. Tilbuddet er på den måde fleksibelt, og der er altid en dør åben.

Spejler sig i hinanden
På Fyn foregår sorggruppemøderne i en jordemoderkonsultation i Ringe på et tidspunkt, hvor resten af huset er tomt.

- Vi skal ikke skåne deltagerne for virkeligheden, og i jordemoderkonsultationen er der pjecer og alt muligt andet, som kan minde dem om, at de har mistet. Men alle steder i regionen har vi vægtet, at det foregår et sted, hvor der er ro til at tale uforstyrret og ikke er gravide i venteværelset eller skrigende børn, siger Rikke Bertram Grunddal.

På det første møde får alle deltagere tid til at fortælle deres personlige historie. Hvad der er sket, hvor de er henne følelsesmæssigt, og hvorfor de har brug for at komme i gruppen. De efterfølgende gange sætter deltagerne selv dagsordenen, og der bliver talt om alt det, som fylder.

Fx meningsløshed, vrede, skyld, og at være forælder, når man ikke har noget barn i armene. Samtalerne kan også handle om, hvordan det vil være at starte på job igen, hvordan man tackler den første familiefest – eller hvornår man er klar til en ny graviditet.

- I gruppen kan deltagerne spejle sig i hinanden og blive forstået på en måde, som de ikke kan i den “virkelige” verden, hvor andre kan have svært ved at sætte sig ind i deres følelser. Det er tilladt at sige alt det højt, man ellers ikke siger til nogen, fortæller Rikke Bertram Grunddal.

Undervejs bliver deltagerne også præsenteret for teori og modeller, som beskriver sorgprocessen og de følelsesmæssige reaktioner, der kendetegner de forskellige faser. Sorggruppelederne har på møderne ansvaret for at skabe trygge rammer og sørge for, at alle bliver set, hørt og mødt i deres sorg. Deres psykoterapeutiske efteruddannelse er med til at sikre en professionel tilgang til deltagerne.

- Det er ikke terapi, men vi skal kunne favne alle de svære følelser og spørge ind på en måde, der gør samtalen kontaktfuld og dyb, så vi kan løfte det frem, som gemmer sig under overfladen, siger Rikke Bertram Grunddal.

Samme sorg
Den brede målgruppe betyder, at der både kan være deltagere, som har mistet deres barn efter fødslen, ved dødsfødsler, ved spontan abort, missed abortion eller ved samrådsabort. Men omstændighederne omkring tabet og forskelle i fx alder spiller ikke en afgørende rolle, oplever Rikke Bertram Grunddal. Sorgen er grundlæggende den samme.

- Når de fortæller deres historie, og det er følelserne omkring tabet mere end selve hændelsen, det handler om, er der ikke den store forskel i sorgen. De følelser og forventninger, der følger med graviditeten, har ikke noget at gøre med, hvor langt man er henne, hvor lang tid man har været om at blive gravid, om man er 20 eller 40 år eller om man har børn i forvejen, siger hun.

Selv om kvinderne er i overtal i sorggrupperne, oplever Rikke Bertram Grunddal heller ikke, at mænd er mindre hårdt ramt eller har mindre behov for at bearbejde sorgen.

- Nogle af kvinderne har ikke en partner, og derudover har mændene den udfordring, at en del ikke har barselsorlov eller begynder at arbejde tidligere end kvinden. De kan have svært ved at få fri til at deltage, siger hun.

Nogle af de mænd, der deltager i sorggrupperne, kan måske i første omgang tage med for kvindens skyld, men kommer sidenhen lige så meget for deres egen.

- Mændene er i den grad på. Men selvfølgelig er der forskel på at være den, der er gravid, og den, der står ved siden af. Derfor kan vi på nogle møder dele gruppen op i mænd og kvinder, siger hun.

Der kan være forskel på, hvor lang tid, de enkelte har brug for den støtte, de møder i sorggruppen, og nogle familier oplever, at syv gange ikke er nok.

- Sommetider er man nødt til at give slip på noget trygt for at finde ud af, at man godt kan selv. Men de kan altid vende tilbage og få en samtale, hvis de har brug for det. Derudover vælger en del af grupperne efterfølgende at mødes privat, fx en gang om måneden, siger Rikke Bertram Grunddal.

Ud over kontakten med familierne står sorggruppelederne for supervision af sundhedsfaglige kollegaer på de afdelinger, familierne kommer fra. Kollegaerne kan fx få en samtale, hvis de har brug for at få samlet op på et traumatisk forløb eller få gode råd om, hvordan man taler med de ramte familier ved efterfødselssamtalerne. Sorggruppelederne sørger også for, at retningslinjer og procedurer omkring målgruppen løbende revideres, så støtten til familierne og samarbejdet mellem de forskellige afdelinger kan optimeres.

Derudover informerer de bl.a. kommunale sundhedsplejersker om tilbuddet og gør dem opmærksom på, at også de har en rolle at spille.

- De familier, der har børn i forvejen, kan fx have rigtig stor glæde af, at en sundhedsplejerske kommer ud og tager en samtale med familien, der er ramt af sorg, siger Rikke Bertram Grunddal.

Evaluering og forskning
Den sidste mødegang udfylder deltagerne et evalueringsskema, og en status fra det seneste år baseret på 112 besvarelser viser stor brugertilfredshed.

Deltagerne svarer bl.a. på, i hvor høj grad sorggruppen har hjulpet dem i deres sorg, og her svarer 53 procent “meget”, mens 48 procent svarer “rigtig meget”. De svarer også på, i hvor høj grad samværet med andre i samme situation har hjulpet, og her har 40 procent sat kryds ved “meget”, mens 58 procent svarer “rigtig meget”.

Bag evalueringen står Dorte Hvidtjørn, jordemoder, ph.d. og studieleder på kandidatuddannelsen i jordemodervidenskab på SDU. Hun blev ved opstarten af tilbuddet i Region Syddanmark tilknyttet OUH for at stå for monitorering, kvalitetssikring og forskning i forhold til sorggrupperne.

I sit kliniske arbejde er Dorte Hvidtjørn ansat på Afdeling for Perinatalt Tab på Aarhus Universitetshospital i Skejby. Denne afdeling er målrettet par, som mister deres barn efter 14. uge, og her fungerer hun selv som sorggruppeleder.

- Evalueringen fra Region Syddanmark viser, at det allervigtigste for deltagerne er samværet med andre, der har mistet, og det stemmer overens med erfaringerne fra Skejby. Også de viser, at det har stor betydning at kunne spejle sig i andre og finde ud af, at man ikke er den eneste, som har det svært, siger hun.

På evalueringsskemaet har der været mulighed for at skrive kommentarer i et fritekstfelt, og her lyder det bl.a., at refleksionen på møderne sætter nogle ting på plads, så alt ikke er kaos.

- Tanker bliver vendt og drejet, følelser luftet og det giver mere ro, fortæller Dorte Hvidtjørn.

Forskningen på OUH, som hun står for i samarbejde med en psykolog, starter i sensommeren. Her indgår et omfattende spørgeskema med bl.a. standardiserede psykometriske tests, som skal udfyldes 1, 6 og 13 måneder efter tabet. Målet er at undersøge, hvordan sorgen udvikler sig over tid, og om sorggrupperne på den lange bane gør en forskel.

- Forskningen vil også omfatte Region Midtjylland, hvor der ikke ved alle fødesteder er sorggrupper, og på den måde vil vi kunne se, hvad det betyder, at der er et tilbud om sorggrupper, siger Dorte Hvidtjørn.

Hun forventer, at de første resultater af forskningsprojektet kan publiceres om to-tre år. 

Region Syddanmarks otte sorggruppeledere (se foto) står for tilbuddet til forældre, der har mistet barn fra 14. uge til tre måneder efter fødslen.

Fra venstre Rikke Bertram Grunddal (OUH), Mette Byskov (Esbjerg), Mette Kjær Nielsen (Aabenraa), Charlotte Meister (OUH), Lene Tranholm Gram (Esbjerg), Pia Sørensen (Aabenraa), Trine Broholm (Kolding), Lisbet Kliver (Kolding).

 

Sorggrupper i Region Syddanmark
I Region Syddanmarks fødeplan fra 2011 og i den reviderede udgave fra 2014 er det skrevet ind, at par, der har mistet, bør have et tilbud om henvisning til professionel ledet sorgbearbejdning. På den baggrund blev der nedsat en tværfaglig arbejdsgruppe, som bl.a. Rikke Bertram Grunddal deltog i.

Sorggruppetilbuddet i Region Syddanmark blev startet i juni 2014 og omfatter alle fødesteder i Region Syddanmark: Odense/Svendborg, Kolding, Esbjerg og Aabenraa.

I regionen er der i alt gennemført 41 sorggruppeforløb og frafaldet har været meget lille. I gennemsnit har 90 procent deltaget alle mødegangene.

Omkring halvdelen af dem, der har fået tilbuddet, har takket ja – 60 procent af kvinderne og 40 procent af partnerne. Deltagernes gennemsnitsalder er 31 år