• Print
  • Bookmark and Share

Rettidig omhu

Årgang 2009, nr. 11

Et solidt lobbyarbejde fik regionspolitikerne i Region Nordjylland til at underkende forvaltningens indstilling om at lægge jordemodervæsnet ind under regionens sygehuse. Timingen var i orden og forarbejdet godt og det gjorde udslaget, mener politiker.

Af: Anne-Marie Kjeldset

I Mærsk kalder man det rettighed omhu. Blandt konsulenter med ekspertise i strategisk kommunikation bruger man begreber som timing, framing og priming. I EU hedder det lobbyarbejde. I Nordjylland gør de det bare.

’Bare’ er måske ikke det helt rigtige ord, hvis man spørger Line Hundebøl Nielsen, der sammen med de nordjyske jordemødre lykkedes med at omstøde en indstilling fra forvaltningen om jordemodervæsnets fremtidige placering i regionen. Forud ligger mange timers og dages arbejde med at støbe kuglerne i form af argumentationspapirer, breve og læserbreve og med planlægningsmøder i en dertil nedsat aktionsgruppe og møder med udvalgte politikere. Alt sammen initiativer og aktiviteter der gjorde, at jordemødrene med få undtagelser fortsat er ansat i et jordemodervæsen med selvstændig ledelse, selvstændigt budget og en placering uden for sygehusregi.

Ikke en ny opfindelse
De nordjyske jordemødre er ikke kun enestående, hvad angår succes i bestræbelserne på at gå stik imod en embedsmandsindstilling. Jordemødrene i Region Nordjylland har desuden en særstilling som de eneste regionalt ansatte jordemødre, der ikke er ansat på sygehusene. Nordjyllands amt og siden Region Nordjylland holder fast i den organisering, der blev indført med centerordningens indførelse i første halvdel af 70’erne, hvor jordemødrene blev offentligt ansat. Ansættelsen fandt sted i såkaldte jordemodercentre, der organisatorisk lå uden for sygehusene. Enkelte jordemødre med ledende eller undervisende funktioner blev dog ansat i sygehusregi. I tankegangen bag centerordningen lå desuden, at jordemødrene blev opdelt i grupper, der varetog graviditet og fødsel for en gruppe af gravide og fødende.

Den enstrengede organisation
Det var netop særplaceringen af jordemødrene, der, i forbindelse med et ledelsesskift i jordemodervæsnet, fik embedsfolk i regionen til at overveje en sygehusansættelse af faggruppen. Overvejelserne, der blev støttet af ledelsen på gynækologiskobstetrisk afdeling på Aalborg Sygehus og af mange af de specialeansvarlige læger, gik fra overvejelser til handling, da direktionen i regionen indstillede til regionspolitikerne at alle jordemødre skulle sygehusansættes.

I mellemtiden blev jordemødrene spurgt om deres tilfredshed med den eksisterende struktur og med ledelsen i jordemodervæsnet. Resultatet af erhvervspsykologens undersøgelse var i korte træk, at jordemødrene var tilfredse med strukturen, men at de savnede tættere kontakt med en daglig leder.

- Jordemødrene er glade for, at der er kort vej til toppen i jordemodervæsnet, som der er mulighed for i et jordemodervæsen uden for sygehusregi. Men de havde også et ønske om mere personlig ledelse, et behov, der måske er opstået som følge af en vakant souschefstilling, siger Line Hundebøl Nielsen, der var formand for kredsforeningen frem til foråret 2009.

Fødsler op mod kræft

Netop gennemskueligheden i ledelsen var et af jordemødrenes hovedargumenter for at bevare et selvstændigt jordemodervæsen. Muligheden for at skærme det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde for familierne vejede også tungt i jordemødrenes ønske om at bevare status quo. Erfaring viser, det er svært at argumentere for prioritering af forebyggende arbejde, hvis midlerne skal tages fra samme kasse som for eksempel kræftbehandling.

- Det er et stort dilemma at forsvare midlerne til forebyggelse,når det måske går fra behandling af sygdom. Med et selvstændigt jordemodervæsen er vi garanteret mod, at pengene kanaliseres ned i et stort sort hul, hvor vi ikke har en chance for at være med til at prioritere ressourcerne, siger Line Hundebøl Nielsen, men det betyder ikke, at jordemødrene er skånet for besparelser.

- Vi bliver beskåret økonomisk som alle andre i regionen, så på den måde er vi ikke afskærmet. Det er ofte svært at dokumentere effekten af forebyggelse og sundhedsfremme, det gælder også på vores område. Så der skærmer en selvstændig organisation os. I en mindre og mere gennemskuelig organisation med kort til toppen har vi desuden hele tiden mulighed for at rykke på nye ideer og ny viden, siger Line Hundebøl Nielsen.

Det handler ikke kun om at operere

Et af de argumenter, der overbeviste de nordjyske politikere om, at de skulle lade jordemodervæsnet forblive selvstændigt, var argumentet om, at det tjener forebyggelse og sundhedsfremme overfor de gravide bedst på den måde. Thomas Krog (SF) var en af de politikere, der hurtigt fangede jordemødrenes budskab og gjorde det til en politisk mærkesag. Partiet har en tradition for at arbejde med området og talte blandt andet varmt for at bevare de jordemoderledede fødeklinikker. En kamp, der, som bekendt, blev tabt.

- Sundhedsområdet handler ikke kun om at operere folk, men også om at se hele mennesket bag. Vi lægger vægt på, at man i jordemodervæsnet har mulighed for at sætte ind i hele forløbet og at der rådgives optimalt i det normale forløb og mindre i det patologiske, siger Thomas Krog, der hurtigt blev fanget af de argumenter, som Line Hundebøl Nielsen og de øvrige nordjyske jordemødre præsenterede for et udvalg af politikere for, da det gik op for dem, at sygehusledelsen og forvaltningen arbejdede med planer om at ændre den mere end 30 år gamle organisation.

Ikke en demokratisk proces
Hvis man tror, at der er nogen, der kommer og spørger jordemødrene til råds, når der er strukturændringer i svangreomsorgen på dagsordenen, så kan man godt tro om igen. Det er en af de erfaringer, som jordemødrene i Region Nordjylland gjorde sig undervejs. Omvendt så viste hele forløbet også, at det nytter at markere sig som part i en sag.

- Selv langt henne i processen, var der jordemødre, der ikke var klar over, at vi ikke blev spurgt. Nogle havde forstået budskabet hurtigt, men det stred mod manges demokratiopfattelse, selvom direktøren for forebyggelsesområdet ved et møde havde gjort opmærksom på, at beslutningerne omkring en ny organisering ikke var en demokratisk proces med afstemning blandt fagfolk, siger Line Hundebøl Nielsen og tilføjer:

- Men forløbet har samtidig givet mig stor tiltro til, at man som borger kan gøre sin indflydelse gældende.

Jordemødrenes aktionsgruppe

Første hurdle var at blive hørt i den arbejdsgruppe, som forvaltningen nedsatte i kølvandet på erhvervspsykologens tilfredshedsundersøgelse. De ikke sygehusansatte jordemødre var kun sparsomt repræsenteret i gruppen og det vakte vrede blandt jordemødrene — og aktivitet.

- Vi reagerede ved at nedsætte jordemødrenes aktionsgruppe,´hvor jordemødre fra alle regionens fødesteder deltog. Det var vores mål at brande jordemodervæsnet, vi ville ud og fortælle, hvad det er, vi kan. Vi ville bevare vores selvstændige jordemodervæsen og ikke bare havne i et stort sort hul, fortæller Line Hundebøl Nielsen om den spontant opståede aktionsgruppes formål og uskrevne hensigtserklæring.

Kontakt til politikerne
Herefter gik det stærkt. Aktionsgruppen formulerede et brev med gode grunde til at bevare jordemodervæsnet uden for sygehuset.

Kodeordene var: skriv kort, præcist og faktuelt. Raden af regionspolitikere blev vurderet og de politikere, der havde vist interesse for sagen og særlig politikere med indflydelse, blev skrevet på besøgslisten.

- Vi valgte en politiker fra hver parti og helst en, der sad i regionsrådets forretningsudvalg. Vi sendte en mail til dem om, at vi gerne ville mødes med dem og fortælle om jordemodervæsnet, fortæller Line Hundebøl Nielsen, der udgjorde halvdelen af den lille delegation, der mødtes med politikerne. Næsten alle politikere sagde ja til et møde og hver møde tog en halv time til tre kvarter. Også her bestræbte jordemødrene sig på at være præcise og faktuelle i deres budskab. Det var desuden vigtigt for dem, at det gode samarbejde med kollegerne på sygehuset ikke led skade eller blev underkendt.

- Vi signalerede i vores samtaler, at vi ville samarbejde uanset hvordan sagen endte. Vi ville på ingen måde udtale os dårligt om sygehuset, det har vi ingen grund til, siger Line Hundebøl Nielsen.

Fin stil
Både timingen og framingen for jordemødrenes aktiviteter var ifølge regionspolitikeren i orden.

- Jordemødrene gjorde det rigtige, nemlig at kontakte os før forslaget (om at lægge jordemodervæsnet ind under sygehusvæsnet, red.) kom på papir fra forvaltningen. Det er langt nemmere at påvirke en beslutning og diskutere med forvaltningen inden, en indstilling fra embedsmændene ligger skriftligt formuleret i en dagsorden, forklarer Thomas Krog. Få og klare budskaber er også en god ide, når man vil i dialog med travle politikere, der får mange henvendelser og forslag fra borgere.

- Vi får som politikere rigtig mange henvendelser, så det er vigtigt at beskrive sin sag kort og præcis. Det er også vigtigt, at en henvendelse fremstår seriøs. Hvis man får en fornemmelse af, at det mest er brok, så sender man det som politiker direkte videre til forvaltningen, der så finder op og ned på fakta i sagen, siger Thomas Krog.

Jordemødrenes sag forblev hos SF-politikeren, der så deres henvendelse som et kærkomment input fra eksperter på området. Kvalificeret indspark fra fagfolk og borgere giver politikerne mulighedfor modspil til embedsmændenes indstillinger.

- Embedsmændene arbejder fuldtids med sagerne, vi har ikke nær så meget tid til at sætte os ind i detaljerne, så ofte følger vi bare de indstillinger, der kommer fra forvaltningen, men det skete så ikke i dette tilfælde og det er atypisk, siger politikeren.

"Problemer med kvaliteten“
Undervejs skrev jordemødre debatindlæg i regionens lokale medier, hvor de forklarede deres sag. Det var vigtigt for jordemødre at forklare, at deres forslag var et forslag om at bevare en allerede eksisterende og velfungerende organisation. Det var altså ikke endnu et onde som følge af kommunalreformen og oprettelsen af regionerne.

Den lokale jordemoderforening bidrog — uopfordret — med kommentarer, da regionens arbejdsgruppe sendte et forslag til beslutning i høring i berørte fora. Ikke uventet anbefalede lægeledelsen på den gynækologisk-obstetriske afdeling, at jordemødrene blev ansat på sygehuset for at højne kvaliteten og sikkerheden af ydelserne. ”Den nuværende organisation indebærer en lavere kvalitet i forløbet og en betydelig risiko for gravide og fødende sammenlignet med de forløb, der findes på sammenlignelige universitetshospitaler”, konkluderer lægerne i deres høringssvar.

Kvalitetsargumentet fra lægernes side blev kontant skudt ned i jordemødrenes høringssvar. Våbnet jordemødrene brugte var tal fra Sundhedsstyrelsens fødselsstatisk, der viser, at fødeafdelingerne i Region Nordjylland har en relativ lav indgrebsfrekvens.

- At vi kan undgå at gribe ind i fødslerne og samtidig få raske mødre og børn og tilfredse forældre, det må vel siges at være kvalitet, siger Line Hundebøl Nielsen.

En atypisk beslutning

Også sygehusets ledelse og regionens direktion anbefalede en sygehusansættelse, da forretningsudvalget, der består af politikere fra regionsrådet, i sidste ende skulle træffe en beslutning. Jordemødrene stod tilsyneladende alene med deres ønske om fortsat at bevare jordemodervæsnet uden for sygehusene,men det skulle vise sig, at det godt tilrettelagte lobbyarbejde, havde gavnet.

- Vi kunne have risikeret, at direktionens klare anbefaling satte diskussionen blandt politikere i stå. Men vi havde klædt dem godt på, så de var i stand til at argumentere imod embedsmændenes indstilling, siger Line Hundebøl Nielsen. Debatten førte til, at forretningsudvalget underkendte embedsmændene og indstillede til regionsrådet at stemme for en løsning, hvor jordemodervæsnet forbliver selvstændigt.

- Det er ikke enestående, at forretningsudvalget underkender indstillingen fra direktionen, men der er ikke mange eksempler på, at det er sket før på betydende områder som dette. Det var en atypisk beslutning, som jordemødrene godt kan tage en del af æren for, siger Thomas Krog.

Jordemødrene undlod heller ikke at fejre sejren, da regionsrådet i januar 2008 stemte for, at jordemødrene fortsat kan være lidt særlige — som de måske kun kan det deroppe nordpå.

 

Branding
Branding er kommunikationsbranchens svar på begreberne identitet og image. Hvad kan jeg, hvad er jeg og hvordan vil jeg gerne fremstå, er en endnu mere jordnær måde at forklare, hvad der ligger i begrebet. Branding bruges ofte i sammenhæng med virksomheder, der lever at sælge produkter eller ydelser, men bruges i stigende grad også af interesseorganisationer. Her er konkurrencen om omgivelsernes opmærksomhed og gunst også intens og nødvendig for at blive hørt af for eksempel politikere og andre beslutningstagere.

 

Timing, framing, priming
Når man timer en begivenhed, så sørger man for, at den tidsmæssigt kommer til at foregå på det mest hensigtsmæssige tidspunkt — hverken for tidligt eller for sent.

Priming betyder direkte oversat ’grunding’. Man forbereder modtagerne af det budskab, man gerne vil have ud for eksempel ved løbende at orientere om udviklingen på det område, man beskæftiger sig med eller ved at skrive læserbreve, holde åbent hus osv.

Framing betyder at indramme. Når man framer, så vinkler man den sag, man gerne vil have opmærksomhed på. Man vælger altså dele af sagen ud og præsenterer dem for modtagerne af budskabet. På den måde gør man budskabet enkelt og overskueligt samtidig med, at man forsøger at tegne det billede af sagen, som man helst selv vil have bragt videre.

 

Fem gode grunde til at bevare status quo
Hvorfor ændre noget, der fungerer rigtigt godt, var jordemødrenes hovedargument for at bevare et selvstændigt jordemodervæsen. Ellers var argumenterne:

1: Godt arbejdsmiljø (dokumenteret)
2: Lavt sygefravær
3: Fleksibel organisation
4: Overholdelse af budgetter
5: mulighed for at øremærke ressourcer til alle de nordjyske familier samt fokus på primær sektor med sundhedsfremme og forebyggelse.