• Print
  • Bookmark and Share

Rapport fra en sydfynsk kampplads

Årgang 2016, nr. 3

For jordemødrene i Svendborg har de første måneder af 2016 været én lang overlevelseskamp, efter at de årlige 8-900 sydfynske fødsler blev foreslået flyttet til Odense fra senere i år. I skrivende stund kendes den politiske beslutning endnu ikke (se sideartikel*), men debatten om en fynsk klinikløsning vil efter alt at dømme fortsætte - med skærpet fokus på de engelske NICE-guidelines.

Af: Connie Mikkelsen Foto: Heidi Lundsgaard

For jordemødrene i Svendborg har de første måneder af 2016 været en heftig kamp for fødeafdelingens bevarelse, og for mange har den kollegiale opbakning været nødvendig for at få det daglige arbejde til at hænge sammen, fortæller Sofie Mørk Birgitte Valeur, Anette Høite Carstens og Majken Weirsøe Mogensen.

Alle har for så vidt vidst det, siden den politiske aftale om opførelsen af det nye supersygehus i Odense blev indgået i sommeren 2010: at udløbsdatoen for fødeafdelingen i Svendborg var sat.

Men at tidspunktet for en fysisk sammenlægning med Odense Universitetshospitals fødeafdeling pludselig blev fremrykket fra 2022, hvor det nye supersygehus står klar, til allerede i indeværende år, hvor første spadestik til det nye OUH end ikke er taget, kom alligevel bag på mange. Ikke mindst de 35 jordemødre på den lukningstruede afdeling.

- Det har virkelig trukket tænder ud. For mange af os har det været nogle sorgfulde måneder og en kæmpe stressfaktor i det daglige arbejde, siger Svendborg-jordemødrenes tillidsrepræsentant, Birgitte Valeur.

Lille brik i stort spil
Det var lige efter nytår, da Region Syddanmark udsendte et katalog med spareforslag, der tilsammen skulle hente 200 millioner kroner hjem på det somatiske sundhedsbudget for i år - et beløb, der senere blev reduceret til 167 millioner. Og øvelsen, der truedemed at koste den sydfynske fødeafdeling livet, handlede som udgangspunkt om at spare omkring 19 millioner ved at lukke Nyborg Sygehus. For at lukningen af Nyborg Sygehus kunne lade sig gøre, skulle Svendborg Sygehus nemlig trimmes til at overtage alle Nyborgs funktioner og skifte status til specialsygehus med udelukkende ambulant, elektiv behandling seks år før planlagt. Dette ville indebære en omgående lukning af akutmodtagelse og fødeafdeling i Svendborg, lød udspillet.

- Jeg synes næsten, at det er det, der har vakt mest harme: at vores fødeafdeling bare har været en lille klods, der skulle flyttes for at få det store billede til at hænge sammen. For mig at se er der ingen vægtige, faglige argumenter for at lukke vores fødeafdeling, siger en af de yngste Svendborg-jordemødre, Sofie Mørk, der har været en af de meget aktive fortalere for en bevarelse.

Fra 14 til 10 fødestuer
I skrivende stund (se nyhedsartikel på forrige side) afventes regionsrådets endelige beslutning stadig. Høringsfristen udløb midt i marts, og efter to måneder med fuld knald på den lokale bevaringskamp håber jordemødrene i Svendborg nu bare, at deres faglige argumenter imod en fremskyndet sammenlægning er blevet hørt, og at bl.a.13.000 underskrifter fra Sydfyn og Øerne for en bevarelse af Svendborg fødeafdeling har gjort indtryk på politikerne.

Den lokale protest har især rettet sig imod den væsentligt forlængede transporttid til fødeafdelingen i Odense, særligt for de fødende fra Langeland og øerne.

- Faktum er, at der allerede i dag er en gruppe gravide fra Langeland og øerne, der kun lige når ind til Svendborg, før de føder, siger jordemoder Majken Weirsøe Mogensen, der også har været synlig på de lokale barrikader.

En anden væsentlig grund til at bevare fødeafdelingen i Svendborg er, at der ikke er plads til op mod 900 ekstra fødsler om året på OUH, fortsætter Birgitte Valeur og forklarer, at hvis Svendborg fødeafdeling lukker, vil der kun være 10 fødestuer tilbage på Fyn mod 14 i dag. Sparekataloget opererer nemlig ikke med udbygninger i Odense.

- Så vores bekymring er, at der vil opstå spidsbelastninger, hvor de fødende ikke får den hjælp og omsorg, de har krav på, fordi vi i mange situationer vil være nødt til at få fødslerne hurtigere afviklet alene på grund af logistikken, siger hun.

For Svendborg-jordemødrene vil det indebære et svært fordøjeligt kompromis med de kerneværdier, de i årevis har kæmpet for på det sydfynske fødested.

En kulturkamp
Af samme grund opfatter de i høj grad det, der foregår, som en kulturkamp.

- Vi mener, det er vigtigt at anerkende den naturlige fødsels psykologi og væsen, hvor tid, nærvær og omsorg er de væsentligste faktorer for en god fødselsoplevelse, og hvor fødslen ikke er overstået, før den nye familie selv er klar til at forlade fødestuen, forklarer Birgitte Valeur. Hun er af den klare overbevisning, at fødeafdelingen i Svendborg blev topscorer i den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser blandt Fødende (LUP Fødende) i 2012 med over 97 procent tilfredse brugere, netop fordi afdelingen vægter disse ting så højt*. Majken Weirsøe Mogensen mener derfor også, at der bør være plads til både specialafdeling og ’normalafdeling’, så de fynske kvinder har en valgmulighed.

- I Odense er de dygtige til det, de gør, men her er vi gode til noget andet. Vi er specialister i den normale fødsel, siger hun og påpeger, at det i den forbindelse er en klar fordel at være et lille sted.

- Fordi vi ikke er så mange, har vi et godt og tæt samarbejde mellem jordemødre, barselssygeplejersker og læger. Vi får skabt hele historier, vi får afsluttet forløbene, og nøgleordene for vores arbejde er kontinuitet og kendthed. Det er godt for fødsler. Det ved alle jordemødre, siger Majken Weirsøe Mogensen.

- Og pointen er, at den kulturkamp, som vi kæmper her, forhåbentlig også kommer kollegerne på de store fødesteder til gode, understreger hun.

Spørgsmål om rekruttering
Svendborg-jordemødrene anerkender dermed heller ikke de præmisser, som Lægeforeningen Syddanmark og Speciallægerådet for Gynækologi og Obstetrik har lagt til grund for deres argumentation for en sammenlægning.

Nemlig at 8-900 fødsler om året skulle være for lidt til at sikre en tilstrækkelig kvalitet, og at rekrutteringen af obstetriske vagtlæger til Svendborg anses for så uløseligt et problem, at ’det vil være vanskeligt at opretholde det nødvendige faglige niveau indtil etableringen af Nyt OUH’, som Speciallægerådets formand, Bjarne Rønde Kristensen, der også er ledende overlæge for fødeafdelingerne i Odense og Svendborg, påpeger i sit høringssvar.

- Mange af vores dygtige og erfarne læger har ganske rigtigt valgt at arbejde andre steder eller at gå på pension de seneste år. Og da stillingerne ikke er blevet genbesat, betyder det, at vi kun har en enkelt fast tilknyttet obstetriker tilbage foruden en håndfuld erfarne gynækologer. Resten er vikarer, siger Majken Weirsøe Mogensen.

- Jo mere uattraktivt man gør noget, jo færre ansøgere er der jo, tilføjer Birgitte Valeur og hentyder bl.a. til, at Svendborgs svangreklinik for eksempel blev flyttet til Odense for nylig, at en del ledige lægestillinger slet ikke er blevet slået op, og at afdelingen generelt ikke ligefrem tales op fra ledelsens side.

Desuden har Svendborg-jordemødrene vanskeligt ved at forstå, hvorfor man ikke indfører et rotationsprincip for de obstetriske vagtlæger på OUH, så de også har vagter i Svendborg.

- En fornuftig organisering og rekruttering af obstetriske læger er jo et klart ledelsesansvar, så hvis det bliver politisk besluttet, at vi skal fortsætte, vil jeg have en forventning om, at det nødvendige mandskab bliver tilvejebragt, understreger Birgitte Valeur.

NICE-guidelines i fokus
Bliver den politiske beslutning i stedet, at Svendborgs fødeafdeling skal nedlægges sammen med sygehusets akutberedskab, føler jordemødrene sig også ganske godt rustet til at tage fat på plan B: kampen for en jordemoderledet enhed i Svendborg.

For ikke at foregribe begivenhedernes gang har dette emne kun været sporadisk berørt de seneste måneder, forklarer Birgitte Valeur. Men debatten har alligevel bragt kærkomment fokus på de engelske NICE-guidelines og den evidens, de er baseret på i forhold til sikkerheden på jordemoderledede klinikker, så håbet hos Svendborg-jordemødrene er, at der er sået et frø, der peger fremad.

- Det bedste scenarie vil jo være, at politikerne har fået øjnene op for, at det giver rigtig god mening at bevare et fødested i Svendborg også efter, at det nye OUH er bygget, siger jordemoder Anette Høite Carstens, der også har arbejdet i Svendborg i en lang årrække.

- Og hvis vi samtidig kan få sat en debat i gang i hele Danmark på baggrund af anbefalingerne i de engelske NICE-guidelines, ville det jo være helt fantastisk, tilføjer hun.

Så lyset er langt fra slukket i Svendborg.

- Jeg tror i hvert fald på det. Den evidens, der ligger bag NICE-anbefalingerne, er jo vægtig, lyder det fra Majken Weirsøe Mogensen.

For slet ikke at tale om den økonomiske gevinst der ligger i at holde de normalfødende ude af specialafdelingerne, påpeger alle fire Svendborg-kolleger.

* I efterfølgende tilfredshedsundersøgelser er resultaterne fra Odense og Svenborg behandlet under et, og der findes derfor ikke data for Svendborg alene efter 2012. 

Seneste nyt:  Svendborg reddet på målstregen
Fødeafdelingen i Svendborg bliver ikke lukket alligevel. Det besluttede politikerne i Region Syddanmark den 4. april i forbindelse med en budgetaftale. Aftalen betyder, at sygehuset i Svendborg ikke omdannes til specialsygehus tidligere end planlagt, og at fødsler og akutmodtagelse dermed forbliver i Svendborg, indtil omdannelsen til specialsygehus gennemføres.

Meddelelsen om, at Svendborg beholder sit fødested, kom kort tid efter, at redaktionen af artiklen var lukket.

- Det er en fantastisk nyhed og vi er meget lettede over beslutningen, som jeg mener, er den bedste løsning for de fødende, siger Birgitte Valeur, TR og ansat på fødeafdelingen i Svendborg. Bevarelse af specialafdelingen i Svendborg giver mulighed for at revidere og udvikle organiseringen af fødselshjælpen, så den kan blive endnu mere tilrettet individuelle behov og formentlig også give en økonomisk gevinst. Oprettelse af en fødeklinik i det sydfynske er et af de forslag, der kan komme på tale.

- Der er hele tiden udvikling, der viser, hvordan tingene gøres bedre, og i øjeblikket vurderer jeg at man vil have fokus på at give den rette faglighed på rette sted, med et blik på de engelske NICE-guidelines. Jeg er sikker på, at politikkere, direktion og afdelingsledelse ser positivt på at få afdækket, hvad der er den rigtige måde at organisere fødselshjælpen på de kommende år, siger Birgitte Valeur.

”Det virker helt forrykt”
Blandt de i alt 172 høringssvar, som Region Syddanmark har fået, ligger et indlæg fra Jordemoderforeningen ved formand Lillian Bondo. Heri påpeges det, at der ikke er fagligt belæg for at bruge sikkerheden som argument for en lukning af Svendborg fødeafdeling, selv om det kniber med rekrutteringen af obstetriske overlæger, samt at det af flere årsager ikke vil være hensigtsmæssigt at samle alle fynske fødsler på OUH:

”Der er i forvejen trangt på OUH. Det virker helt forrykt at ville presse yderligere knap 900 fødsler ind. Man risikerer ikke at kunne dække alle fødendes behov på et tilstrækkeligt niveau”, lyder det.

Og: ”Sundhedsstyrelsen anbefaler, at der tilbydes svangreomsorg/fødselshjælp efter kvindens behov. Det gør Region Syddanmark ikke ved at tilbyde ’one size fits all’ – og påfaldende nok er det den dyreste model til alle, som regionen vælger”.

Herefter gennemgås resultaterne af det britiske ’Birthplace in England Research Programme’ og de deraf udledte *NICE-guidelines fra 2014, der bl.a. peger på, at for flergangsfødende med lav risiko er hjemmefødsel eller klinikfødsel forbundet med lavere interventionsrater uden forøget risiko for barnet sammenlignet med fødsel på specialafdeling. For førstegangsfødende med lav risiko gælder det samme, hvad angår klinikfødsel. De engelske sundhedsmyndigheder pålægges derfor nu at sikre, at alle former for fødesteder er tilgængelige – enten i nærområdet eller i naboområdet. Fra Jordemoderforeningens side mener man, at det syddanske regionsråd bør skele til udviklingen i England, når den endelige beslutning om Svendborgfødslernes fremtid skal træffes på regionsrådsmødet den 25. april.

* NICE = The National Institute for Health and Care Excellence