• Print
  • Bookmark and Share

Pris til Kendt Jordemoder-ordninger

Årgang 2005, nr. 12

Sundhedsministeren roste initiativet bag de to kendt jordemoder-ordninger i Glostrup og Aalborg. - ordningerne viser, at det godt kan lade sig gøre at ændre arbejdsgangene til alles tilfredshed, sagde lars løkke rasmussen, da han på vegne af fonden ’en god start i livet’ overrakte 50.000 kr. Til to af initiativtagerne.

Af: Anne-Marie Kjeldset

De mange fremmødte ventede tålmodigt på sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen, der lettere forsinket ankom til kvæsthuset, hvor jordemoderforeningen var vært ved overrækkelsen af Årets pris fra fonden ’En god start i livet’.

<//span>Sundhedsministeren havde igen i år sagt ja til at overrække prisen, der denne gang gik til chefjordemoder ingelise Andersen og centerjordemoder Anne Lundgaard for deres arbejde med at oprette kendt jordemoder-ordninger.

- Det er positivt, at det ikke kræver royale aner at føde med en jordemoder, man kender i forvejen, sagde ministeren med adresse til den nys og vel overståede prinsefødsel og til ’Amagerprojektet’ og ’Den moderne distrikstjordemoderordning’. De to ordninger har deres udgangspunkt ved henholdsvis glostrup sygehus og Aalborg jordemodercenter.

Sden foråret har de gravide i Dragør og Tårnby kommuner på Amager haft tilbud om at blive fulgt af to jordemødre i graviditeten og at føde med en af de to. Projektet skal foreløbig løbe i to år. I Aalborg rækker erfaringen med kendt jordemoder-ordningen længere tilbage. Siden juni sidste år har to jordemødre arbejdet i ’Den moderne distriktsjordemoder-ordning’, der foreløbig løber frem til næste sommer. Begge steder kan rapportere om tilfredse forældre og om jordemødre, der finder stor arbejdsglæde ved at følge familierne fra start til slut.

Men fødslen af en kendt jordemoder-ordning har ikke været let. Mange jordemødre har været forbeholdne over for ordningen, der kræver, at de står til rådighed for de gravide og fødende i længere perioder i træk. Faktisk har fødslen været så lang og kompliceret, at der har været brug for kunstgreb og stimulation undervejs, sagde Anne Lundgaard og takkede fødselshjælperne bag ordningen. Det blev blandt andre til en tak til landsformand Lillian Bondo og tidligere kredsformand Lisbet Hammer for, at de turde give slip på formaliteterne og kaste sig ud i et ukendt og utraditionelt projekt.

- Vi skal smide den gamle lønmodtagerattitude af os og påtage os forældrerollen for den ny ordning. Mange jordemødre skal deltage i projektet, hvis andre end de kongelige og jor demødrene selv skal have tilbud om kendt jordemoder, sagde Anne Lundgaard. Centerlederen tror ikke, at det vil være muligt at give alle gravide tilbuddet – hendes bud lyder på, at hver tiende gravid kan få valget.

Del jeres erfaringer
Sundhedsministeren henviste til sundhedsstyrelsens undersøgelse af jordemoderydelser fra 2003. Styrelsen konkluderede, at der er mange uudnyttede muligheder i det forebyggende og sundhedsfremmende indsats over for gravide.
- Sundhedsstyrelsen anbefalede bl.a., at man lokalt forbedrede arbejdstilrettelæggelsen og anvendte jordemoderressourcerne bedre, og det er i med til. I har med ordningerne vist, at det kan lade sig gøre at opnå nogen af de gode sider fra de små fødesteder, sagde sundhedsministeren og opfordrede prismodtagerne til at dele de positive erfaringer fra de to projekter med andre fødesteder.

Og det er netop, hvad der er sket. Inspireret af ordningen i det nordjyske har ingelise Andersen været med til at give københavnske kvinder tilbud om at kende deres jordemoder.

- ud over at skabe tryghed ved vi fra undersøgelser, at det at kende sin jordemoder betyder færre indgreb, sagde chefjordemoderen og henviste til nyere forskningsprojekter fra Australien og England. De viser, at de gravide har færre indlæggelser i graviditeten, og mindre brug for vestimulerende drop og medicinsk smertelindring, når de kender deres jordemoder.

Den glæde, jordemødrene i projektet viser over for kollegerne, har gjort, at flere gerne vil indgå i lignende ordninger. Men økonomien spiller også en rolle i denne sammenhæng.
- Desværre koster ordningen en lille smule mere end det traditionelle tilbud. Så hvis sundhedsministeren vil kende vores julegaveønsker, så er en bedre normering et af dem, sagde ingelise Andersen.



Det er svært at slippe kontrollen sammen med mennesker, man ikke kender

Efter at Christine tidligt i graviditeten havde aflagt fødeafdelingen et kort besøg på grund af smerter, var hun ikke længere tryg ved at skulle føde. I løbet af det korte ophold på hospitalet var hun og kæresten i kontakt med tre jordemødre, to læger og en sekretær.

- Alle, vi var i kontakt med var søde og gjorde deres yderste, de havde bare travlt – og så var der også lige et vagtskifte, der skulle respekteres. Den oplevelse gjorde mig rigtig bange og utryg for selve fødslen, fortalte den nybagte mor, der var inviteret som ’bruger’ til prisoverrækkelsen. Christine blev senere i graviditeten tilknyttet ’Amagerprojektet og fødte med en af de to jordemødre derfra. Hun har svært ved helt præcist at forklare, hvad der er så godt ved projektet.

- Min begejstring spænder fra kontrolundersøgelserne i graviditeten og op til i dag, hvor jeg virkelig har glædet mig til at se mine to jordemødre igen, sagde Christine.

Hvad skal jeg spille?
Begge jordemødre kendte Christines forventninger og ønsker til fødslen.

- Mette og Merle (jordemødrene i projektet, red.) Vidste, at jeg helst ville klare fødslen uden epidural, hvis det på nogen måde kunne lade sig gøre. Alligevel spurgte jeg et par gange efter den, ikke fordi jeg i bund og grund ønskede den, men fordi der skete nye ting under fødslen – når veerne skiftede karakter, eller når jeg blev træt og havde svært ved at se meningen med smerten. Jeg tror, at hvis jeg havde fået en ny jordemoder, der ikke kendte mig, så ville jeg have fået en epiduralblokade, fordi hun ville tro, at det virkelig var mit ønske, sagde Christina.

Christina tænkte op til fødslen på, hvordan hun ville tackle smerterne.
- skulle jeg spille tapper? Ville jeg blive flov over min opførsel? Osv. Til min store overraskelse blev jeg faktisk ikke utilpas til mode, og det at have smerter sammen med Mette, føltes pludselig meget naturligt… måske lidt komisk når man, midt i en undersøgelse eller sætning, fik nye veer. Men fordi det var en, vi kendte, blev det faktisk ikke akavet - heller ikke for min kæreste. Han skulle jo dele mange tavse perioder med Mette, mens jeg havde veer.

FAKTA: MODERNE DISTRIKTSJORDEMODERORDNING
Siden juni 2005 har to jordemødre indgået i projekt Moderne Distriktsjordemoder- ordning i Nordjyllands Amt. De varetager tilsammen graviditets-, fødsels- og barselomsorg for tilsammen 120 kvinder årligt. En delrapport (findes på www.jordemoderforeningen. Dk) beskriver resultater fra projektets første år. Rapporten bygger på data fra 26 kvinder.

Rapporten viser at:

  •  54 % er førstegangsfødende
  • 92 % vil helt sikkert gerne i en lignende ordning igen
  • Alle fandt at informationen var ’god’ eller ’meget god’
  • Hver 3. Gravid var til jordemoderkonsultation fem gange. Hver 5. Gravid var det en eller to gange. 60 % af de adspurgte ville gerne have haft fem eller flere konsultationer.
  • Projektets succeskriterium om, at det konventionelle system max må inddrages ved 10 % af fødslerne, er overholdt.

(læs mere om ordningen i Tidsskrift for Jordemødre nr. 6/2004 side 4).


Indenrigs- og sundhedsminister, Lars Løkke Rasmussens, tale ved overrækkelsen af prisen på 50.000 kr. Fra fonden ’en god start i livet’, fredag den 4. November 2005:

Birgitte er en af de mange jordemødre i Danmark, der hver dag giver nyfødte børn et klask i numsen. Prins eller ej.

Den personlige kontakt med jordemoderen er utrolig vigtig. Vi, der har fået børn, ved, hvor rart det er at have et kendt ansigt omkring sig, når man har mest brug for det. Også når man som mand står nervøst og tripper på sidelinjen.

Derfor er det min store fornøjelse at overrække Årets pris fra fonden ’En god start i livet’ til chefjordemoder ingelise Andersen fra Amtssygehuset i glostrup og centerleder Anne Lundgaard fra Aalborg jordemodercenter.

I får prisen for jeres enestående indsats for, at gravide kvinder nu får tilbudt at føde med en jordemoder, de kender. Det kræver ikke længere royale aner at få det privilegium.
Resultaterne taler for sig selv. De fødende kvinder er mere tilfredse, de har mindre behov for smertestillende under fødslen, og der er mindre behov for genoplivning af nyfødte. Når den samme jordemoder følger den gravide gennem hele forløbet, kender hun den enkelte gravides ønsker, ressourcer og eventuelle risici. Og det gør det selvfølgelig langt lettere at give den gravide en ydelse, der tager udgangspunkt i netop hendes behov.
Samtidig får de gravide opbygget et tillids- og tryghedsforhold til jordemoderen, som er vigtigt i fødselssituationen.

Gennem ’Amagerprojektet’ og projekt ’Moderne distriktsjordemoder’ er i med til at udvikle og kvalitetssikre jordemoderydelserne på denne måde. Og det er mit klare indtryk, at ordningerne begge steder er en succes.

De foreløbige resultater fra projektet i Nordjyllands Amt viser, at 96 % af de kvinder, der har deltaget er ”meget tilfredse” med at føde med kendt jordemoder. Og ligeså mange siger, at de har haft en ”meget god eller god fødselsoplevelse”.

På Amtssygehuset i glostrup har man efter en prøveperiode på et halvt år udvidet ordningen fra 2 til 4 jordemødre.

Jeg har også hæftet mig ved, at det ikke bare er brugerne, der er glade for ordningen med kendt jordemoder.

Jordemødrenes arbejdslyst og job-tilfredshed er tilsyneladende også øget.
Det bliver spændende at se, om projekterne på lang sigt kan bidrage til at gøre arbejdspladsen mere attraktiv og fastholde - men også tiltrække - nye jordemødre.
I 2003 undersøgte sundhedsstyrelsen jordemoderydelserne på landets fødesteder. Styrelsen anbefalede bl.a., at man lokalt forbedrede arbejdstilrettelæggelsen og anvendte jordemoderressourcerne bedre.

Her har i været initiativrige og handlekraftige. I er gået foran og har vist, at det rent faktisk godt kan lade sig gøre at ændre arbejdsgangene til alles tilfredshed.

Gennem etablering af kendt jordemoder-ordning er i med til at bryde gamle vaner om arbejdstilrettelæggelse og ændre rutinerne og kulturerne i sundhedsvæsenet - til gavn for patienterne.

Det er meget bekræftende. Og jeg vil opfordre til, at i deler ud af jeres viden og erfaring til andre fødesteder, så flere kvinder får denne valgmulighed.

Jeres erfaringer er også relevante for den løbende diskussion af, om små fødesteder skal bevares eller samles i større enheder. De to projekter viser nemlig, at man ved at se på arbejdstilrettelæggelsen - og inddrage medarbejderne - faktisk kan opnå nogle af de fordele, der ofte fremhæves ved de små fødesteder.

Og hvis man skal dømme ud fra de positive tilbagemeldinger på ordningerne med kendt jordemoder, så opfylder de en række vigtige krav i forhold til fødselsbetjeningen:

Tryghed, høj kvalitet, patienttilfredshed og forventninger - og ikke mindst muligheden for at vælge mellem forskellige ydelser.

Ordningerne giver gode forudsætninger for at støtte den gravide under graviditeten og fødslen, så det bliver en positiv oplevelse for hele familien.

Det er et godt grundlag for en god start på livet. Det er mig derfor en stor glæde at kunne overrække chefjordemoder ingelise Andersen og centerleder Anne Lundgaard den velfortjente pris på 50.000 kr. Fra fonden ’En god start i livet’.

Hjerteligt tillykke med prisen.


FAKTA: AMAGERPROJEKTET
Amagerprojektet består fra 1. Oktober 2005 af 4 jordemødre. De har 70 fødende hver om året, som de varetager graviditetsundersøgelser og fødselshjælp samt barselssamtale for. Hvis kvinderne føder ambulant eller hjemme, tilbyder jordemødrene ligeledes hjemmebesøg. I perioden 1. April til 1. oktober var der to jordemødre i projektet. Det lykkedes dem at føde med alle kvinderne undtagen to. Den ene fødte i en periode, hvor der var sygdom i projektet, den anden da to kvinder fødte samtidig. I ordningens første halvår var jordemødrene kaldt i gennemsnit 32 og 35 timer hver i deres arbejdsuger. Jordemødrene er meget tilfredse med arbejdstilrettelæggelsen. Den ene af de to der er startet 1/10 har haft lidt tilvænningsproblemer med at sove om natten i vagtugen. Det ser ud til at være bedre nu efter 1 ½ måned.

Kvinder fra Tårnby og Dragør kommuner får tilbud om at indgå i projektet. Alle kvinder har sagt ja til at deltage.

(Læs mere om ordningen i Tidsskrift for Jordemødre nr. 7/2005 side 4)

 

For nogle uger siden fulgte mange af os en særlig fødsel på tæt hold. Vi kom også på fornavn med Birgitte, kronprinsesse Marys personlige jordemoder. Christina Løwenstein kom sent i graviditeten med i ’Amagerprojektet’ og blev klar over fordelene ved at kende sin jordemoder.