Pisk eller gulerod

Jordemodermanglen i Sverige er stor og bliver håndteret på forskellig vis. Den nye svenske jordemoderforening har lagt strategier for rekruttering, fastholdelse og lønudvikling.

Mia Ahlberg er leder af jordemoderforskningen på Karolinska Sygehus og forsker i klinisk epidemiologi. Sideløbende er hun formand for jordemødrene i Barnmorskeförbundet.

I de fleste svenske regioner er der mangel på jordemødre hen over sommeren. Men arbejdsgiverne håndterer situationen forskelligt, fortæller Mia Ahlberg, der er formand for Barnmorskeförbundet.

– Nogle arbejdsgivere bruger belønning, mens andre direkte beordrer jordemoderen på arbejde, når de akut mangler en eller flere jordemødre for at få vagterne dækket, fortæller jordemoderformanden, der svarer bekræftende på, at en jordemoder, der tager telefonen og har en leder i den anden ende, skal have meget gode begrundelser for ikke at møde op, når der fx mangler en nattevagt på fødegangen.

– Jo, arbejdsgiverne har mulighed for at beordre en jordemoder til at tage en ekstra vagt. Vi får en højere betaling, når vi beordres til at møde op, men det er alligevel med til, at jordemødre siger deres stillinger op på sygehusene. Nogle gør det for i stedet at tage vagter igennem et vikarbureau, hvor de selv kan bestemme, hvor meget de vil arbejde, siger Mia Ahlberg.

Barnmorskeförbundet ændrede fra 1. januar i år sin organisation, så forbundet både varetager de professionsfaglige opgaver og forhold omkring løn- og arbejdsforhold. Hidtil har de svenske jordemødre haft mulighed for samtidig at være medlem i Barnmorskeförbundet og i Vårdförbundet, men siden årsskiftet har jordemødrene skulle tage stilling til, om de ville være det ene eller det andet sted. Mia Ahlberg vil ikke oplyse hvor mange, der indtil nu har valgt at slutte sig til Barnmorskeförbundet. Men strategierne til udvikling af løn- og arbejdsforhold ligger klar.

– Vi vil koble lønudvikling med kompetencer. Jordemodermanglen har gjort, at lønnen er steget forholdsmæssigt mere for de nyuddannede og derfor ligger lønnen for de nyuddannede og de mere erfarne tæt på hinanden, siger Mia Ahlberg.

I Sverige sker en væsentlig del af lønforhandlingerne og lønudviklingen decentralt ligesom udfordringerne er forskellige.

– Situationen er forskellig i de forskellige regioner. For eksempel er lønspørgsmålet rigtig vigtigt i det nordlige Sverige, mens udfordringer med travlhed og stress er vigtigere i Stockholmsområdet, fortæller Mia Ahlberg.

Barnmorskeförbundet har i en årrække haft en strategi for at afhjælpe stress hos jordemødre samtidig med at kvaliteten i omsorgen bliver højnet.

– Vi vil have ’en til en’ på fødestuerne, altså én fødende til én jordemoder og max. fire familier pr. jordemoder i hver vagt på barselgangen, forklarer formanden, der glæder sig over at Barnmorskeförbundet nu kan være med på alle diskussioner i Nordisk Jordmorforbunds styrelse.

– Vi har fået stor støtte fra de andre nordiske foreninger til at blive en organisation, der arbejder med både professionsfaglige og faglige spørgsmål, siger Mia Ahlberg.

Læs alle artiklerne om Nordisk Jordmorforbunds kongres 2019

Fakta om Jordemødre i Sverige 
Der er ca. 6.000 jordemødre 13 højskoler (universiteter) udbyder jordemoderuddannelse, der er en overbygning til sygeplejeuddannelsen. Der uddannes årligt 3-400 jordemødre. To forbund organiserer jordemødre: Barnmorskeförbundet og Vårdförbundet.