• Print
  • Bookmark and Share

På vej i konflikt?

Årgang 2018, nr. 3

De aktuelle overenskomstforhandlinger adskiller sig fra tidligere ved, at samtlige organisationer på det offentlige område, stat, kommuner og regioner, står sammen om de overordnede krav og om at få et resultat i hus for alle organisationer.

Jordemoderforeningens tillidsrepræsentanter er klar til konflikt

Overenskomstforhandlingerne startede i midten af december 2017, hvor arbejdsgivere og lønmodtagere udvekslede krav. Forhandlingerne løb frem til slutningen af februar, men det blev stadig tydeligere, at der var langt mellem parterne, der til sidst gav op og overlod de videre forhandlinger til Forligsinstitutionen.

Den helt store knast er at blive enige om den økonomiske ramme, der er bestemmende for alt det, som en overenskomst indeholder: løn, arbejdstidsaftale, seniorordning osv. Organisationernes forventning er, at de offentligt ansattes lønudvikling følger med de privatansattes. Det har arbejdsgiverne denne gang afvist blandt andet med henvisning til, at de offentligt ansattes lønninger i deres optik er løbet forud for de privates.

Forhandlingerne på både statens, kommunernes og regionernes område brød endeligt sammen i slutningen af februar. De videre forhandlinger er siden 1. marts foregået i Forligsinstitutionen. Grunden til, at vi ikke hører noget derfra, er, at det er forbudt at referere fra disse forhandlinger.

Organisationerne varslede strejke den 2. marts på statens område for fire jordemødre på Københavns Professionshøjskole (tidl. Professionshøjskolen Metropol) og den 5. marts for jordemødre på Kolding Sygehus og på Aarhus Universitetshospital. Den 8. marts varslede staten lockout på alle professionshøjskoler og sosu-skoler, hvor der arbejder jordemødre, og den 12. marts varslede regionerne lockout på 14 fødesteder.

Strejke, lockout og nødberedskab
Jordemødrenes overenskomst har typisk en varighed på to eller tre år, hvorefter overenskomsten skal forhandles igen. Hvis parterne ikke kan nå til enighed om et forlig ved forhandling, har arbejdstagerne mulighed for og ret til at strejke, det vil sige, at man midlertidigt og kollektivt nedlægger arbejdet.

Jordemoderforeningen har udtaget ti procent af medlemmerne på det statslige og det regionale område til strejke. Praksis fra Arbejdsretten er, at der mindst skal varsles strejke for ti procent af organisationens medlemmer på det pågældende område for at blive frigjort af den gældende overenskomst. Hvis der ikke varsles strejke eller indgås en ny aftale, kører den gamle overenskomst i princippet videre.

Arbejdsgiverne har mulighed for og ret til at lockoute sine medarbejdere, det vil sige sende dem hjem midlertidigt uden løn. En lockout frigør arbejdsgiveren af den gældende overenskomst. Ifølge hovedaftalen er Jordemoderforeningen forpligtet til at indgå i et nødberedskab både under strejke og under lockout. Nødberedskabet skal sikre, at arbejde, der er ”livsvigtigt, uopsætteligt eller påkrævet for at for at undgå helbreds- eller varigt førlighedstruende følger”, udføres. Jordemoderforeningen aftaler en central rammeaftale for et nødberedskab. På baggrund heraf aftaler tillidsrepræsentanter og kredsformænd de lokale nødberedskaber.