Op på hesten igen

Der er stor forskel på hvilke tilbud, der er til jordemødre, der har været involveret i tragiske hændelser i deres arbejde – en jordemoder på Roskilde Amts Sygehus måtte kæmpe for at få hjælp til at komme igennem et forløb, der havde haft den værst tænkelige udgang.

Jordemødre er almindeligvis gode til at tage hånd om hinanden i situationer, hvor en fødsel har haft et meget dramatisk forløb eller helt uventet fik en tragisk udgang. Engang imellem slår den spontane kollegiale støtte imidlertid ikke til. En rundspørge til en række fødeafdelinger viser, at der er stor forskel på karakteren af den hjælp, der automatisk tilbydes, når en jordemoder har været involveret i en særlig problematisk fødsel. Og som den hosstående historie illustrerer (se side 8), er der mange steder ikke en systematiseret og nedskrevet procedure omkring debriefing, tilbud om psykologhjælp eller opfølgning på forløbet. Den pågældende jordemoder gennemlevede det værst tænkelige, nemlig at en gravid døde mellem hænderne på hende under en ambulancetransport til Rigshospitalet. Alligevel måtte hun selv opsøge den hjælp, hun havde brug for og oplevede efterspillet på den ulykkelige hændelse som præget af kaos og tilfældigheder.

Det seneste årtis fokus på nødvendigheden af et beredskab ved akutte kriser for fagfolk, der arbejder tæt på sygdom, katastrofe og død, er dog også smittet af på jordemoderfaget. Fra flere fødegange lyder meldingen, at man inden for de seneste par år har fået nedskrevet en politik omkring akut intervention i krisesituationer. Men den næsten samstemmende tilføjelse er, at det vil kræve flere økonomiske ressourcer, hvis man skulle have det optimale beredskab til rådighed. Det vil bl.a. sige, at der umiddelbart skulle være adgang til psykolog-hjælp.

Langt de fleste steder foregår debriefingen og de opfølgende samtaler i kollegialt eller ledelsesmæssigt regi, uden ekstern assistance. Nogle steder er der dog mulighed for at henvise til en psykolog, men tilbudet er ikke en del af automatikken. Og det kræver ofte, at de involverede selv, eller deres leder, skal være klar over, om der er et behov for akut kriseterapi.

Abonnement på krisehjælp
To steder i landet er fødestederne dog omfattet af et psykologisk beredskab på højeste plan. Det gælder Fyns Amt og H:S, hvor man har indgået en abonnementsaftale med det firma, der indtil for nyligt hed Dansk Mentalhygiejne Center, men som siden 1. oktober kalder sig Nordic Mental Cooperation, NMC. Aftalen går bl.a. ud på at medarbejderne har fri, anonym og omgående adgang til psykologhjælp ved enhver form for krisesituation, også krisesituationer eller problemer i det private liv. Det sker ud fra den betragtning, at livskvaliteten i privatlivet også har indflydelse på arbejdsindsatsen.

Hanne Nordholm-Carstensen er chefpsykolog i NMC. Hun siger:

– Det er meget individuelt hvad vi oplever som en psykisk belastning. Selvom det er forventeligt, at en jordemoder eller andre, der har en tæt patient- eller klientkontakt, kan komme ud for voldsomme oplevelser, så udgør disse hændelser alligevel en stadig stressbelastning. Det kan godt ske, at man i mange år synes man klarer det helt fint. Men pludselig kan det blive for meget – måske fordi man er yderligere sårbar på grund af omstændigheder i ens privatliv. Skilsmisse eller sygdom for eksempel. Så kan personen bryde sammen under selv en mindre belastning. Derfor er det nødvendigt, at der fra gang til gang bliver ryddet op, så den slags oplevelser ikke hober sig op. Vi ved i dag, at ubearbejdede kriser kan føre til en regulær depression og dermed, at man fuldstændig kan miste sin arbejdsevne, pointerer hun.

Kolleger giver førstehjælp
Hanne Nordholm-Carstensen mener, at det er vigtigt at værne om en kollegial kultur, hvor man tager sig af hinanden. Den akutte førstehjælp til en jordemoder, der har været ude for en problematisk fødsel, skal derfor fortsat komme fra de nærmeste medarbejdere og lederen, pointerer hun. NMC tilbyder da også at uddanne nøglepersoner på arbejdspladserne, så der er et korps af kolleger, der har et særligt omsorgsfuldt øje for medarbejdere, der er psykisk sårbare eller i akut krise.

– For nogle er det også nok med samtaler med kolleger eller en leder. Det er ikke alle, der har brug for, eller er motiverede for, at gå til en psykolog, og så får vedkommende formentlig heller ikke noget ud af det. Men der kan selvfølgelig være tale om så alvorlige hændelser, at lederen kan insistere på det, siger hun.

Det er dog hendes erfaring, at netop jordemødre er klar over værdien af at få snakket ubehagelige oplevelser igennem med en professionel.

Det er også amtsjordemoder Lea Hansens opfattelse. Hun blev for seks år siden klar over, at det var nødvendigt at etablere et egentligt kriseberedskab for hendes jordemødre i Fødselsbetjeningen i Fyns Amt. Over årene havde hun registreret et stigende antal traumatiske fødselsforløb og et højt sygefravær blandt de ansatte. Hun søgte derfor puljemidler til personalerettede initiativer og fandt i sit afdelingsbudget 30.000 kroner til den første abonnementsaftale med Dansk Mentalhygiejne Center. Puljemidlerne blev brugt til et tre-årigt projekt med at uddanne netværkspersoner, der skulle udgøre en psykologisk samaritertjeneste for kollegerne. Lea Hansen ser imidlertid den uhindrede adgang til professionel psykoterapeutisk assistance som den største gevinst ved aftalen.

– Jordemødre er gode til selv at gribe knoglen og få en aftale med psykologerne fra NMC. Der er godt nok tale om anonyme henvendelser, men jeg får en årsstatistik og kan se at det er meget benyttet. Der er også jordemødre, der har sagt til mig, at de aldrig var kommet i arbejde igen uden den hjælp, de har fået, siger hun.

I dag koster det årlige abonnement Fødselsbetjeningen 75.000 kroner.

– Det er vores smertegrænse, økonomisk set. Vi er faktisk blevet bedt af områdeledelsen om at spare de penge på vores budget, men vi fik os alligevel argumenteret frem til at beholde den service i denne her omgang. Det er vi utrolig glade for, siger den fynske amtsjordemoder.

Krisemøde med ledelsen
Den slags penge er der slet ikke på fødeafdelingen på Skejby Sygehus, lyder hjertesukket hos Anette Nonboe, chefjordemoder. Også her har man fået tilbudet om at købe sig til terapeutisk ekspertise hos NMC, men det er for dyrt, konstaterer hun. Nonboe arbejder pt. på at få tilknyttet en fast psykolog til afdelingen, der tager sig af et højt antal risikofødsler. Først og fremmest som støtte til forældrene, men også så de ansatte kan nyde gavn af det. Siden maj 2000 har fødeafdelingen haft en nedskrevet politik om omsorg for personale i krisesituationer.

– Vores krisepolitik går ud på, at alle skal kunne yde kollegial førstehjælp, lige her og nu. Det skal ikke opfattes som en discountløsning, for hvem er egentlig bedre til at forstå, hvad der er sket, end netop ens kolleger? Derefter ligger det fast, at den daglige ledelse har ansvaret for at indkalde alle de involverede til et møde senest 72 timer efter hændelsen, så forløbet kan blive diskuteret igennem på en ordentlig måde. Så kan der være særlige tilfælde, hvor en eller flere personer derudover skal have tilbud om psykologhjælp. Her stiller Århus Amt en psykolog til rådighed. Og dernæst er lederen forpligtet til at følge op på sagen med samtaler med de enkelte medarbejdere på et senere tidspunkt. Vi vil helst undgå sygemeldinger. Jordemødre, der stadig er sårbare efter en ubehagelig oplevelse, skal heller ikke nødvendigvis skånes for at tage sig af højrisikofødsler, men kan eventuel arbejde under supervision i et stykke tid. Vi har en klinisk jordemodervejleder, der fx kan følge jordemoderen i den første tid, hvis det er nødvendigt. Jeg vil ikke sige, at man bare skal op på hesten igen. Det handler om at komme op på hesten igen på en ordentlig måde, forklarer Anette Nonboe.