• Print
  • Bookmark and Share

OK18: Pres på jordemødres arbejdstidsaftale

Årgang 2018, nr. 3, OK18

OK18 handler ikke kun om løn, spisepause og lærernes arbejdstid. Danske Regioner har også stillet krav overfor Sundhedskartellet, der vil forringe jordemødres arbejdsvilkår kraftigt, hvis de blev gennemført

Forhandlingerne om jordemødres og andre sundhedsfagliges arbejdstidsaftale nåede aldrig at starte, før forhandlingerne brød sammen blandt andet fordi, man ikke kunne få den overordnede økonomiske ramme på plads. Her kommer en oversigt over de krav om forringelser for Sundhedskartellets medlemsorganisationer, som Danske Regioner har stillet, og som Jordemoderforeningen har afvist at acceptere:

Arbejdssted
Der er rejst krav om, at ansættelsesbestemmelserne skal ”forenkles”. Det betyder, at regionerne ønsker at afskaffe den beskyttelse, der er for de ansatte i forhold til arbejdsstedet. Beskyttelsen består i, at man ikke kan ansætte jordemødre, så de skal have flere end ét tjenestested og at evt. ændringer i tjenestested kun kan ske med personligt varsel.

Regionerne vil udvide arbejdsstedet, så en jordemoder er ansat i en region med tjeneste på flere arbejdssteder og derfor kan flyttes imellem de enkelte arbejdspladser i regionen efter arbejdsgiverens behov og ønske. Det vil i værste fald betyde, at en jordemoder skal møde på Aalborg Universitetshospital den ene dag og på Sygehus Thy-Mors den næste.

Årsnorm
Regionerne ønsker, at normperioden skal være på et år. Dermed skal overarbejde også opgøres på årsbasis. Normperioden er lige nu 14 uger, hvis der ikke aftales andet. Der er de fleste steder aftalt normperioder på 12 eller 13 uger.

Ved en årsnorm afskaffer man stort set honoreringen af overarbejde, fordi man har 52 uger til at afvikle ekstratimer i. Så lang en periode betyder også, at de ansatte kan få tilrettelagt deres arbejde, så der kan være store ophobninger af arbejde i nogle perioder, der så bare skal udlignes inden året er gået.

Varslingsbestemmelser
Danske Regioner vil afskaffe, at omlægning af tjenesten skal varsles i arbejdstiden og med et døgns varsel. En jordemoder skal stadig have en vagtplan, der dækker fire uger, men når planen er lagt, skal arbejdsgiver kunne ændre i den. Ændringer skal kunne ske uden, at den ansatte som nu skal varsles med mindst et døgns varsel i arbejdstiden og kun i særlige tilfælde og efter drøftelse med den ansatte. Lederen skal bare kunne ringe til den ansatte og ændre tjenesten uden yderligere krav.

Danske Regioner ønsker også at kunne pålægge og inddrage afspadsering uden varsel og uden andre betingelser. Afspadsering vil dermed kunne aflyses fra det ene øjeblik til det andet. I dag er varslet fire døgn, og det skal ske i den ansattes arbejdstid.

Arbejdsgiverne ønsker derudover at kunne ændre den enkelte jordemoders vagtprofil med fire ugers varsel. Så man fx kan gå fra dagvagter til blandede vagter eller omvendt fra den ene vagtplan til den næste. Det vil stille jordemødre dårligere end den almindelige beskyttelse i Funktionærloven, hvor sådanne væsentlige vilkårsændringer skal varsles med det individuelle varsel.

Seniordage
Arbejdsgiverne mener, at der er behov for at ”tilpasse seniordagene til lovgivningen om folkepension” således, at aldersgrænsen for, hvornår man får seniordage, flyttes i samme takt, som pensionsalderen stiger. Det vil sige, at seniordagene først skal begynde fra fem år før folkepensionsalder. I dag starter retten til seniordage ved 60 år. Et krav, der ikke tager hensyn til, at man skal passe på de ældre medarbejdere for netop at muliggøre en længere tilknytning til arbejdsmarkedet.