• Print
  • Bookmark and Share

Odense finder årsager - og handler

Årgang 2012, Nr. 2, Fokus på sphincterruptur

Det nationale indikatorprojekt, NIP, sætter fokus på forekomsten af sphincterruptur hos førstegangsfødende, og lægger dermed op til kvalitetsforbedring på området. Jordemødrene på Odense Universitetshospital har taget handsken op.

Af: Anne-Marie Kjeldset

Da de foreløbige tal fra Det Nationale Indikatorprojekt, NIP, blev sendt ud til de enkelte afdelinger i foråret 2011 stod det klart, at Odenses tal for sphincterupturer lå over tærskelværdien på 6 procent, og højere end på de andre danske fødesteder. Derfor er afdelingen allerede godt i gang med flere tiltag, der skal sikre højere kvalitet for de fødende.

- Vi har holdt møder med personalet, hvor vi sætter fokus på, hvad vi ved om risikofaktorer, vi udveksler erfaringer, øver håndgreb på fantom og ser undervisningsfilm, fortæller Kirsten Faaborg, der er udviklingsjordemoder på Odense Universitetshospital.

Forklaringer
Den netop offentliggjorte årsrapport fra NIP* viser, at tallet for grad 3 og 4 bristninger stadig ligger højt på universitetshospitalet.

- Vi har selvfølgelig også forsøgt at se bagom tallene i rapporten. Ikke for at bortforklare, men for at komme nærmere en forklaring, siger Kirsten Faaborg, der er med til at gennemgå data for alle otte fødselsindikatorer. Forklaringen på den relativt høje forekomst af grad 3 og 4 bristninger på fødeafdelingen i Odense skal ikke findes i en høj indgrebsfrekvens, idet afdelingen har færre kopforløsninger og færre episiotomier end landsgennemsnittet. Derimod kan personalets opdaterede viden om bækkenbundens anatomi, måske være en del af forklaringen.

- Vi indførte en ny sutureringsteknik i 2009. I den forbindelse blev jordemødre og læger opdateret på deres viden om bækkenbundens muskulatur og strukturer. Det gav også større fokus på diagnosticeringen af bristninger og mere praktisk erfaring i at identificere mindre læsioner af sphincter ani, som vi måske ikke ville have fundet før, siger Kirsten Faaborg.

Udviklingsjordemoderens forklaring understøttes af erfaringer fra andre afdelinger, hvor andelen af sphincterrupturer, der diagnosticeres umiddelbart efter fødslen, stiger i takt med personalets kendskab til anatomien.

Kirsten Faaborg er i gang med at gennemgå alle forløb med grad 3 og 4 bristninger, som fandt sted på afdelingen i den periode, som NIP-rapporten dækker (1. september 2010 - 31. august 2011). Foreløbig er Kirsten Faaborg igennem halvdelen af forløbene og kan konstatere, at 56 procent af bristningerne er grad 3a, hvoraf mange beskrives i journalerne som ”overfladiske”, ”kun involverende enkelte fibre”.

Endnu en medvirkende forklaring på den høje forekomst kan være, at en relativ stor del af de fødende på Odense Universitetshospital har en forøget risiko for sphincterruptur, det kan fx være overvægtige gravide, der har øget sandsynlighed for at få store børn.

Tal fra Sundhedsstyrelsen fra 2010** viser, at hvis man ser på gruppen af førstegangsfødende, der føder et barn i hovedstilling til tiden, ved en vaginal fødsel og hvor moderen har et BMI under 30, ikke ryger og ikke har medicinske eller obstetriske komplikationer, så ligger Odense under landsgennemsnittet for forekomst af sphincterruptur**.

Risici
Som et led i nedbringelsen af rupturfrekvensen har afdelingen også fokus på andre faktorer i fødslen. Epiduralblokade øger risikoen for rupturer, fordi den medfører flere instrumentelle indgreb og længere presseperiode.

- Vi har i de senere år haft en høj andel af førstegangsfødende, der får anlagt epiduralblokade. Allerede fra foråret 2011 har vi haft særligt fokus på at nedbringe andelen af epiduralblokade til normale første- og flergangsfødende. Det gør vi ikke primært for at nedsætte antallet af rupturer, men det vil jo forhåbentlig også afspejles i frekvensen af sphincterrupturer i takt med at episiotomi-frekvensen reduceres. Man ved desuden, at fødsel efter 42+0 øger risikoen for bristninger. Vi følger de nationale guidelines for ”overbåren graviditet”, der netop tilsigter, at barnet er født før 42+0, siger Kirsten Faaborg.

Miniaudits
Indsatsen for at nedbringe antallet af sphincterrupturer på fødeafdelingen på Odense Universitetshospital indebærer også miniaudits ved hver eneste forløb, hvor der forekommer sphincterruptur. Ud fra et skema med stikord til relevante emner, skal al det involverede personale minutiøst gennemgå forløbet, reflektere over håndteringen af fødslen samt identificere behov for ændringer af strukturelle og/eller processuelle forhold.

Foreløbig kører miniaudit i tre måneder og såfremt metoden evalueres positivt, vil det sandsynligvis blive en permanent ordning.

- På den måde kan vi fastholde fokus på forebyggelse af store bristninger, siger udviklingsjordemoderen.

*’Fødsler. Det Nationale Indikatorprojekt. National årsrapport 2011. 1. september 2010- 31. august 2011’. Kan findes her.

** www.sst.dk Fødselsregister/Kvalitetsindikatorer fødsler 2010/ Kvalitetsindikatorer fødsler lavrisikogruppen.

Læs andre artikler i temaet.

NIP

Det Nationale Indikatorprojekt
Forekomsten af sphincterruptur er en ud af otte indikatorer, som NIP Fødsler, Det Nationale indikatorprojekt*, har valgt at sætte fokus på. Opgørelsen fra det første års registrering viser, at der er nogen variation i forekomsten af alvorlige bristninger mellem regionerne og mellem de enkelte fødesteder (se tabel 1). Standarden er sat til seks procent og den gruppe man følger, er førstegangsfødende, der føder vaginalt.

Samlet set har fødeafdelingerne i Region Hovedstaden den laveste forekomst af grad 3 og 4 bristninger (5,2 procent), mens Region Nordjylland har den højeste frekvens (7,2 procent).

Langt de fleste afdelinger har indberettet næsten alle relevante fødsler. Kun tre afdelinger ligger betydeligt under 100 procents indberetning, nemlig Holbæk, Nykøbing Falster og Herlev. Den lave komplethed i registreringerne på disse afdelinger skyldes manglende angivelse af paritet i en del af indberetningerne. To af de afdelinger, der ligger lavest i komplethed, Herlev og Holbæk, er samtidig de afdelinger, der har den laveste frekvens af grad 3 og 4 bristninger. Forfatterne bag rapporten skriver: ”Det er vanskeligt at udtale sig om, hvorvidt det får indflydelse på resultatet (forekomsten af bristninger grad 3 og 4, red.) hvorfor det anbefales at forsøge at forbedre kompletheden de steder, hvor denne ligger lavt”.