Nye boligregler åbner op for studerende

Som medlem af Pensionskassen for Sundhedsfaglige har du adgang til over 6.000 lejligheder fordelt over hele landet. Og fra ultimo 2014 kan du som studerende nu også søge pensionskassens lejligheder, hvis du har været medlem af Jordemoderforeningen i mindst 6 måneder. Lejlighederne tildeles enten efter, hvor lang tid du har været medlem af pensionskassen eller efter den længste reststudietid.

De ledige lejligheder tildeles nu efter rækkefølgen:

  1. Medlemmer af pensionskassen
  2. Studerende
  3. Medlemmer af andre pensionskasser under PKA
  4. Børn af medlemmer i pensionskasser under PKA

Du skriver dig op til lejlighederne på www.findbolig.nu, hvor du også kan se pris og størrelse på lejlighederne og læse mere om boligreglerne.

Studieboliger

Er du studerende, kan du skrive dig op til 84 studieboliger, der ligger i det historiske område ved Margretheholm i København. Boligerne bliver på 1-3 værelser med en husleje fra ca. 3.500 kr. – 6.000 kr., og du kan forvente at flytte ind den 1. februar 2015. Hver bolig har eget bad og køkken, og du har adgang til et fælleskøkken, vaskeri, cykelparkering mm. Hvis du har været medlem af Jordemoderforeningen i mindst seks måneder, står du først i køen til studielejlighederne. De ledige studieboliger tildeles efter rækkefølgen:

  1. Studerende – tildeles efter længste reststudietid
  2. Studerende som er barn af et medlem af Pensionskassen for Sundhedsfaglige – tildeles efter længste ventelisteanciennitet
  3. Andre studerende – tildeles efter længste ventelisteanciennitet

Du kan forvente at kunne skrive dig op til studieboligerne i løbet af september på www.findbolig.nu, og studieboligerne fordeles mellem ansøgerne i løbet af november.