• Print
  • Rss
  • Bookmark and Share

Ny opdateret ammehåndbog på trapperne

Årgang 2017, nr. 3

En forenklet ammevejledning, der kun består af fire ammeråd, kan mindske risikoen for genindlæggelser markant og forbedre chancen for længere ammeperioder. Det viser ny forskning, der sætter et tydeligt fingeraftryk på en revideret ammehåndbog, som Sundhedsstyrelsen nu lægger sidste hånd på.

Af: Freelancejournalist Laura Elisabeth Lind

Sundhedsstyrelsen barsler i år med en ny revideret ammehåndbog til sundhedspersonale, og den får tilføjet et nyt fokusområde: Ammevejledning til de mange mødre, der bliver udskrevet kort tid efter fødslen.

I dag forlader 60 procent af alle nybagte mødre nemlig barselgangen eller fødestuen allerede inden for de første to døgn, efter at de har født. Og en helt ny ph.d. viser, at man faktisk kan reducere antallet af genindlæggelser og forbedre chancen for, at flere kvinder ammer i længere tid, hvis sundhedspersonalets ammevejledning til forældrene bliver forenklet betydeligt - faktisk så meget, at den kun består af fire ammeråd. Den viden har Sundhedsstyrelsen taget til sig i sin kommende udgave af ammehåndbogen:

- Der er en stærkt øget fremgang af de tidlige udskrivelser. Det er det, der er blevet det normale, og derfor tager vi ammehåndbogen op til revision, og der kommer nu et kapitel om, hvordan man kan understøtte en vellykket amning ved de mange tidlige udskrivelser, fortæller sundhedsplejerske i Sundhedsstyrelsen, Annette Poulsen, der forventer den opdaterede ammehåndbog færdig til sommer.

Markant færre genindlæggelser
Den nye ph.d. viser da også, at hele 65 procent færre børn af kvinder, der er udskrevet inden for to døgn efter fødslen, og som følger den enkle nye ammevejledning, bliver genindlagt på grund af gulsot, dehydrering eller vægttab, sammenlignet med børn af de kvinder, der bliver rådgivet i amning ud fra den gængse og mere detaljerede vejledning. Samtidig ammer 36 procent flere af mødrene, der bliver vejledt ud fra de fire råd, stadig efter seks måneder.

Sygeplejerske og ammeforsker Ingrid Nilsson, der står bag den nye ph.d. og ammevejledning, er glad for, at Sundhedsstyrelsen tager forskningen alvorligt. Hun har i mange år undervist jordemødre, sygeplejersker og sundhedsplejersker i amning og har herigennem fået det indblik i vejledningen på fødestederne, som gjorde, at hun satte sig for at strikke en ny og mere enkel ammevejledning sammen. Nu håber Ingrid Nilsson, at den nye vejledning bliver standardvejledningen i Danmark:

- For de mange tidlige udskrivelser gør det svært for sundhedspersonalet at ammevejlede ordentligt. De har en lang tjekliste, de skal nå igennem på meget kort tid. Og forældrene kan slet ikke forholde sig til al den information så kort tid efter, at de har født.

De fem fødeafdelinger, der var interventionssygehuse under forskningen, er da også fortsat med at vejlede ud fra de fire råd, og mindst syv sygehuse har sidenhen fået undervisning i den nye vejledning.

Ingrid Nilsson tror på, at de tidlige udskrivelser er kommet for at blive. For det er kun gået den vej siden 1950´erne, påpeger hun:

- Derfor bliver vi nødt til at tilpasse en ammevejledning til de rammer, der faktisk er, og skære den helt ind til benet.

Fokus på familiens ønsker og behov
Men vejledningen er ligeså relevant for de mødre, som er indlagt i længere tid end de to døgn, påpeger hun. Undersøgelsen viser nemlig, at halvt så mange børn af kvinder fra fødestederne med den nye vejledning blev genindlagt, hvis man også tager de kvinder med, som er på barselgangen i mere end to døgn. Og det samme antal kvinder, som ved de tidlige udskrivelser, ammer stadig efter et halvt år.

Men den store udfordring for sundhedspersonalet er nu at folde den brede vifte af ammeviden, de har, sammen og fremover kun trække på den specifikke og nødvendige viden, der er brug for:

- Nu er kunsten, at vi sundhedspersoner sorterer ud i den viden, vi bruger, når vi vejleder forældrene, siger Ingrid Nilsson.

Resultaterne fra hendes forskning hænger da også snævert sammen med kommunikationen med forældrene. Personalet på de fem sygehuse vejleder ud fra den sundhedspædagogiske tilgang, ‚self-efficacy’, som handler om at give forældrene en tro på, at de godt kan klare det - også hvis de støder på problemer undervejs. Og samtidig er den enkelte families behov og ønsker i fokus:

- Forældrene vejledes, så viden kobles til den konkrete situation, forældrene er i, og til den viden, de i forvejen har om amning. På den måde kan de håndtere amning, sådan som de ønsker det.

Denne tilgang kommer også til at sætte sit fingeraftryk på den nye ammehåndbog. Den blev fagligt opdateret i 2013, men har ikke været igennem en større revision siden 2009.

- Vi ønsker, at bogen også skal have fokus på sundhedspædagogik og kommunikation. For måden, man kommunikerer med forældrene på, kan have stor betydning for, om amningen bliver vellykket. Det ser eksempelvis ud som om, at færre ammer fuldt i fire måneder end for ti år siden. Derfor håber vi, at et øget fokus på det sundhedspædagogiske også kan være med til at vende eller stoppe denne udvikling, siger Annette Poulsen. 

Læs også artiklen "Den enkle og nødvendige ammevejledning" (nr. 3/2017)

Ny ammevejledning - fire råd

  1. Hud mod hud, så meget som muligt og primært hos moderen.
  2. Hyppig amning, når barnet gerne vil og mindst otte gange i døgnet.
  3. Tilbagelænet amning eller anden god stilling, hvor mor og barn har tæt fysisk kontakt.
  4. At amning er en fælles forældreopgave.