• Print
  • Bookmark and Share

KJO: Ny i den kendte klasse

Årgang 2013, Nr. 5, Er du klar til kendthed?

Frivillighed var et kodeord, da lokalaftalen om kendt jordemoder-ordninger skulle indgås på Aarhus Universitets Hospital Skejby. Der skulle desuden være mulighed for fuld tid i ordningen, selvom man blev kendt.

Af: Anne-Marie Kjeldset

Det store fødested på Aarhus Universitets Hospital Skejby er det seneste skud på stammen på kendthedens træ i Region Midt. I starten af januar i år startede fire ordninger med i alt 11 jordemødre. Tillidsrepræsentant Tanja Lyth var med til at forhandle den lokale aftale, som regulerer arbejdstiden for jordemødrene i ordningerne.

- Det, der var vigtigt for os, var, at det var frivilligt at blive kendt og at man kunne være på fuld tid og opretholde en normal indtægt. Vi lagde også vægt på, at balancen mellem kendt jordemoder-ordning (KJO) og det konventionelle system skulle balancere både økonomisk, fagligt og kollegialt, siger Tanja Lyth.

Der skulle også være opmærksomhed på aftalen både fra ledelse og fra tillidsrepræsentanternes side. Aftalen står netop foran den første evaluering og det er tillidsrepræsentantens indtryk, at den holder.

- Det er mit indtryk, at de kan overholde hviletidsreglerne, fordi de ikke bliver kaldt så meget. Fødegangen er back-up for de kendte, men jeg tror ikke, at det har været brugt ret mange gange.

Det balancerer
Halvdelen af de gravide, der inviteres indenfor i en KJO, er førstegangsfødende og resten er flergangsfødende. KJO tager sig desuden at alle, der ønsker at føde hjemme. Foreløbig har hver ordning i alt 120 fødsler årligt, men når den første indkøringsperiode er ovre, skal evalueringer blandt andet på baggrund af antal opkaldstimer afgøre, om antallet skal stige til 140, som er udgangspunktet i lokalaftalen.

Ønsket om at indføre KJO kom fra ledelsen af det store fødested. Ti ud af de elleve jordemødre, som skulle bruges valgte selv aktivt at blive en del af en KJO. Den sidste blev der “prikket” til.

- Vi er ikke utilfredse med den aftale, vi har, selvom vi godt kunne have tænkt os at tage mere udgangspunkt i lokale forhold, siger tillidsrepræsentanten og henviser til, at den oprindelige aftale fra fødeafdelingen i Silkeborg har dannet grundlag for den århusianske aftale.

10-15 procent af fødestedets jordemødre indgår i KJO.

- Så længe det er på det niveau, balancerer det. Men lige nu er der er ikke jordemødre, der står i kø for at blive kendte, siger Tanja Lyth.

Fakta om KJO

Hviletid og fridøgn
Centrale aftaler og lovgivning om hviletid og fridøgn gælder også for KJO

Antal jordemødre i KJO
Der indgår typisk to, tre eller fire jordemødre i en KJO. Hvis der kun er to jordemødre, skal de være på fuld tid. De vil typisk have rådighedsvagt i en uge efterfulgt af en friuge, hvor de dog ofte har en fælles konsultationsdag.

Hvis der indgår tre eller fire jordemødre kan disse være ansat på deltid. I en 3’er ordning vil de da have rådighedsvagt hver tredje uge og ansættelsesbrøken vil være 25 timer ugentligt.

Mange vælger at være ansat på fuld tid i en 3’er eller en 4’er ordning. Hvis en jordemoder er på fuld tid i en 3’er ordning, vil hun typisk have rådighedsvagt i en uge, derefter en uge fri, hvor de dog har en fælles konsultationsdag. Hun vil skulle arbejde 36 timer i det konventionelle system i løbet af de to friuger, idet funktionen i KJO tæller 25 ugentlige timer. For at komme på fuld tid ”skylder” jordemoderen 3x12 timer = 36 timer).

Om at træde ud af KJO
De lokale aftaler kan beskrive med hvilket varsel, den enkelte jordemoder skal kunne træde ud af KJO og i stedet indgå i det konventionelle system.

Hvor mange fødsler?
Antallet af fødsler, som en KJO skal varetage, afhænger blandt andet af, hvilke grupper af gravide, der inkluderes. Hvis det kun er førstegangsfødende eller gravide med særlig problemstillinger, reguleres antallet derefter.

 

Egner du dig til kendthed?

Det kan være en god ide at teste sig selv, før man søger ind i en kendt jordemoderordning:

  • Hvordan fungerer du ved længere tids rådighed? Har du det godt, fysisk, psykisk socialt? Kan du sove? Trives du med at arbejde mange timer i træk? Eller er du hele tiden i alarmberedskab?
  • Føler du nytteværdi af den tid, du er til rådighed? Mærker du en stor grad af frihed ved at være mindre på fødegangen og have mere tid derhjemme? Eller føler du dig stavnsbundet og frihedsberøvet?
  • Har du et fleksibelt familieliv? Har du mulighed for børnepasning? Trives dine børn og partner med, at du pludselig skal på arbejde? Eller er dine rådighedsperioder en belastning for familien?

(Efter inspiration fra jordemoder Hanne Barslund)

Relaterede artikler
’Hvem vil ikke gerne være kendt?’ Af Lotte Kofoed Larsen. Tidsskrift for Jordemødre, nr. 7, 2007.

’Et forslag om kendt jordemoder - også ved fødslen’. Af Anne-Marie Kjeldset. Tidsskrift for Jordemødre, årgang 2003, nr. 8.

’Et reelt godt tilbud’. Af Anne-Marie Kjeldset. Tidsskrift for Jordemødre, nr. 12, 2011. ’Er kendthed vejen frem?’ Af Anne-Marie Kjeldset. Tidsskrift for Jordemødre, nr. 5, 2006.

’Hovedbestyrelsens beretning 2004- 2006’. Tidsskrift for Jordemødre, nr. 9, 2006 ’Enighed om at udbrede tilbud om kendt jordemoder’. Af Anne-Marie Kjeldset. Tidsskrift for Jordemødre, nr. 12, 2006.

Artiklerne findes på www.jordemoderforeningen.dk/tidsskriftarkiv

Andre kilder:
Fødeplan 2012. Region Midtjyllands planer og visioner for svangreomsorgen. Januar 2012. Findes på www.regionmidtjylland.dk.

Strateginotat: Jordemødre på fremtidens arbejdsmarked. Jordemoderforeningen. Senest revideret i 2012.