• Print
  • Bookmark and Share

Ny hjemmefødselsordning: Nu med privat jordemodertaske

Årgang 2019, nr. 6

Fødestederne i Region Hovedstaden har oprettet fælles hjemmefødselsordning. Ordningen skal give en høj og ensartet kvalitet til de hjemmefødende og aflaste beredskaberne på fødegangene.

Af: Anne-Marie Kjeldset. Foto: Claus Boesen

Hjemmefødselstasken er forsøgt minimeret. Det gør, at den også kan transporteres på cykel. Harriet Skytte bor i Valby og cykler gerne ud til hjemmefødslen, når afstandene er til det. Ellers foregår det med taxa.

En ny måde at varetage hjemmefødslerne på har set dagens lys i Region Hovedstaden. Fra 1. september bliver alle regionens hjemmefødsler – bortset fra dem på Bornholm – varetaget i en fælles regional hjemmefødselsordning. Ordningen bemandes af jordemødre fra de fire fødesteder i Hillerød, Herlev, Hvidovre og Rigshospitalet, der hver stiller en jordemoder med døgnvagt til rådighed for hvert døgn. Jordemødre, der indgår i ordningen, skal være ansat på en af de fire arbejdspladser og har typisk to til fire døgnvagter om måneden i ordningen. Deres øvrige arbejdstid lægges på fødeafdelingen. Hvis en fødende skal overflyttes til hospital, følger hjemmefødselsjordemoderen med og afslutter som udgangspunkt fødslen, hvis den ellers forløber normalt. Hvis der støder komplikationer til eller hvis kvinden ikke er i aktiv fødsel - for eksempel ved vandafgang uden veer - overtager en af de vagthavende jordemødre på afdelingen fødslen.

Harriet Skytte er en ud af de i alt 46 jordemødre, der er med i ordningen. Hun er ansat på Hvidovre Hospital og har i en årrække været med i den tidligere og lokalt forankrede hjemmefødselsordning. Den nye fælles hjemmefødselsordning rummer en række fordele, mener Harriet Skytte.

- I den gamle ordning ringede jeg ind til afdelingen forud for en vagt og hørte, om jeg skulle komme ind, eller om jeg skulle køre ud til en hjemmefødsel. Jeg skulle altså være parat til at omtune mig inden for samme vagt fra at være på fødegangen til at skulle ud til en hjemmefødsel og jeg kunne risikere at skulle overgive en fødende på fødegangen til en anden jordemoder, fordi jeg skulle ud til en hjemmefødsel. I den nye fælles ordning kan jeg have fuldt fokus på hjemmet som min arbejdsplads ogkoncentrere mig helt om hjemmefødslerne i de døgn, hvor jeg har vagten, siger hun.

Harriet Skytte har indtil videre haft to døgnvagter i den nye ordning med en fødsel i hver.

App gør koordinering nemmere
Hjemmefødselsordningen er inddelt i to distrikter, hvor Hillerød og Herlev udgør nord og Hvidovre og Rigshospitalet syd og parvis er makkerhospitaler. Jordemødrene i hjemmefødselsordningen gennemgår introduktion på makkerhospitalet med særligt fokus på overflytning og akutte situationer. I udgangspunktet varetager den enkelte jordemoder fødsler hørende til eget område i løbet af en vagt. Har en jordemoder været kaldt i otte timer, bliver hun afløst for at undgå unødigt overarbejde. Afløseren vil primært være den anden døgnvagt i samme distrikt, men hvis hun allerede er eller har været kaldt, tilkaldes en jordemoder fra det andet distrikt. Det er en afdelingsjordemoder fra hvert af de fire hospitaler, der sammen koordinerer fordelingen af hjemmefødselsjordemødrene, så de primært er ude til fødsler i eget distrikt, men også således, at timerne på kald fordeler sig så jævnt som muligt mellem døgnets fire vagthavende jordemødre. Hjemmefødselsjordemødrene og afdelingsjordemødrene får i løbet af kort tid hjælp fra teknologien til at koordinere tilkald og til registrering af opkaldstimer. Det sker via en app, som alle involverede jordemødre har på deres telefon. App’en giver overblik over de vagthavende jordemødres aktivitet døgnet igennem, og kan ved hjælp af en algoritme baseret blandt andet på tidligere opkaldshistorik beslutte, hvilket fødesteds jordemoder, som skal kaldes. App’en er udviklet afit-studerende i samarbejde med medicoteknisk afdeling på Rigshospitalet.

Trygge jordemødre – trygge forældre
Jordemødrene i ordningen skal udelukkende varetage hjemmefødsler i deres døgnvagter, og de opholder sig i eget hjem, indtil de bliver kaldt.

- Det er ikke tanken, at de skal kunne kaldes til fødegangen, siger Dorte Dahl, der er chefjordemoder på Hvidovre Hospital og tovholder på ordningen.

- Det er en fordel for jordemødrene i ordningen, at de ikke skal splitte sig op mellem fødegangen og hjemmefødslerne i samme vagt. Ordningen skal gerne give gode arbejdsforhold og så er den med til at give døgnvagterne tilbage til jordemødrene. Men vel og mærke døgnvagter uden for stor belastning i kaldene, siger chefjordemoderen.

Alle jordemødre kan melde sig til ordningen, dog kræver det minimum et halvt års erfaring fra en specialafdeling og at jordemoderen kan diagnosticere og suturere en grad to bristning.

- Der er ingen tvivl om, at det at varetage hjemmefødsler ligger inden for alle jordemødres kompetencer og virkefelt. Men selvfølgelig er der nogen, der er mere trygge ved hjemmefødsler end andre og hvis en jordemoder er utryg, så smitter det af på familien, siger Dorte Dahl og understreger, at målet med oprettelse af en fælles regional hjemmefødselsordning er at levere et ensartet tilbud af høj kvalitet uanset bopæl samt at aflaste fødegangene og skabe en organisation for jordemødre med særlig lyst til at arbejde med hjemmefødsler.

- Jeg tror på, at vi med ordningen kan skabe en særlig teamspirit med gode standarder for hjemmefødsler, siger Dorte Dahl.

Region Hovedstaden har tilført syv millioner kroner årligt til ordningen, der fordeles ligeligt mellem de fire fødesteder. Oprettelse af den fælles regionale hjemmefødselsordning skal med de tilførte midler kunne køre rundt uden at tage ressourcer væk fra fødegangene.

Hjemmefødselsordningen er ikke organiseret, så de gravide får tilbud om at føde med en jordemoder, de kender fra graviditeten. Hvis en gravid fra start ved, at hun ønsker at føde hjemme, kan hun blive visiteret til konsultation hos en jordemoder fra ordningen, men det er ikke et krav til ordningens jordemødre, at de har en konsultation.

Fælles vejledning
Charlotte Elklit er ansat i en 20 timers projektstilling, hvor hun har stået for den faglige forberedelse af den fælles regionale hjemmefødselsordning. Hvor der før var fire forskellige vejledninger, forskellig praksis ved overflytning, forskelligt udstyr i jordemodertasken og forskellige måder at afholde hjemmefødselscafe på, har projektlederen udarbejdet en fælles beskrivelse af praksis ved hjemmefødsler. Der afholdes fremover fælles hjemmefødselscafe hver14. dag, hvor gravide med interesse for hjemmefødsel opfordres til at deltage én gang inden for de sidste måneder i graviditeten, og vejledninger og retningslinjer ved blandt andet blødning efter fødslen, genoplivning af børn og samarbejde med det præhospitale system er blevet revideret og gjort fælles. Charlotte Elklit har desuden stået for at sætte fælles færdighedstræning i system, som ordningens jordemødre skal deltage i årligt.

Jordemodertasken er også blevet ensrettet, men med mulighed for individuel indretning.

- Hver jordemoder har sin egen jordemodertaske, som står i hendes hjem. De kan så hver især pakke tasken, som det passer dem bedst og for eksempel kun have den størrelse handsker, som de passer, med ud, siger Charlotte Elklit.

Alle jordemodertasker indeholder det samme udvalg af medicin.

- Jeg har valgt at have et stort udvalg af medicin med ud, så jordemoderen kan starte behandling, før det akutte beredskab når frem, når der sker noget uventet. Vi har valgt ikke at have ilt og lattergas med ud, siger Charlotte Elklit.

- Der er sjældent eller aldrig brug for ilt i hjemmet og det er mit indtryk, at hverken jordemødre eller brugere efterspørger lattergassen. Udstyret i tasken skal være så simpelt som muligt og så er der de arbejdsmiljømæssige udfordringer ved at skulle have iltbomber med ud, siger Charlotte Elklit.

Adrenalin, som der nu er er lovkrav om at have med ved hjemmefødslen, findes selvfølgelig også i tasken.

Det at have sin egen jordemodertaske er med til at give en følelse af at være jordemoder som i gamle dage, mener Harriet Skytte.

- Jeg har sådan lidt en følelse af at være jordemoder som i gamle dage med egen taske og ro til fødslerne. Samtidig er jeg jordemoder på fødegangen og holder patologien ved lige og kan nyde godt af det kollegiale fællesskab, siger hun.

Antallet af hjemmefødsler i Region Hovedstaden har været stigende både i Region Hovedstaden og på landsplan. Årligt er der ca. 700 kvinder, der planlægger og påbegynder fødsel i hjemme i Region Hovedstaden. Heraf afslutter ca. 80 procent fødslen i hjemmet.

- Der er stor forskel på, hvor mange, der ønsker at føde hjemme i de enkelte hospitalers optageområder. Hvidovre har haft forholdsmæssigt flest hjemmefødende. Vi håber på med det nye set-up, hvor man er sikret en hjemmefødselskompetent og -glad jordemoder, at flere kvinder får lyst til at føde hjemme, siger Charlotte Elklit.

Chefjordemoder Dorte Dahl forudser imidlertid, at antallet af hjemmefødsler bliver påvirket af specialafdelingernes nyligt åbnede fødeklinikker.

- Vi kommer nok til at se et lille fald i antallet af hjemmefødsler efter åbning af klinikkerne, fordi der i nogen grad er overlap mellem klientellet, der ønsker at føde hjemme og dem, der ønsker at føde på klinik, siger hun.

Region Hovedstaden
Behovet for at imødegå et generelt stigende fødselstal og ønsket om at udvide kvindernes valgmulighed med hensyn til fødested fik politikerne i Region Hovedstaden til at beslutte:

  • at der skal oprettes en ny specialafdeling på Bispebjerg Hospital med plads til ca. 3.500 fødsler om året. Det ligger endnu ikke fast, hvornår specialafdelingen på Bispebjerg står klar.
  • at der oprettes fødeklinikker i forbindelse med de eksisterende specialafdelinger. Klinikkerne åbnede på de fire fødesteder i sommeren 2019
  • at der oprettes en fælles regional hjemmefødselsordning. Ordningen trådte i kraft 1. september 2019.

 

Hjemmefødselsjordemødrene udstyres med egne bærbare computere som en del af det personlige hjemmefødselsudstyr. Målet er, at al journalføring, anmeldelse af fødslen og kodning udføres hjemmet, så jordemoderen ikke skal ind på hospitalet efter fødslen. Hvis det ikke lader sig gøre, fx hvis der er dårligt wifi i hjemmet, skrives journalen i et Word-dokument, som senere scannes ind i Sundhedsplatformen