I dagene 12.-15. juni deltog jeg på Jordemoderforeningens vegne i den store nordiske kvindekonference nr. 3, Nordisk Forum 2014. Det er præcis 20 år siden, at den forrige nordiske kvindekonference blev afholdt i Åbo, Finland, samme år som verdens 4. konference for kvinder afholdtes i Beijing. ‘NF 2014’ er opstået som følge af et behov for at gøre status over kvindespørgsmålet i de nordiske lande og for at se fremad. Initiativet er kommet fra den svenske kvindelobby.
Mottoet for konferencen var ‘more action, less communication’. Ikke så mange ord, mere handling. Konferencen viste med trist tydelighed, at det er mere end nødvendigt. På andre områder er succesen stor, så stor at vores ligestilingsministerium for nogle år siden vovede at påstå, at ligestillingsproblemet i Danmark er løst, hvilket vist må siges at være lidt af en overdrivelse.
Den danske markedsføring af dette storslåede arrangement har været nedtonet, så den danske deltagelse var desværre minimal. 20.000 besøgte konferencen, der blev afviklet i Malmö forstaden Hyllie. Der kunne snildt være kommet 10.000 mere.
Der er ca. 200 aktivt arbejdende kvindeorganisationer i Norden og anslået 2.000 i hele Europa.Troede man, at kvindespørgsmålet/ligestillingen var løst og feminismen lagt på hylden, så blev man klogere.
Det var vemodigt at erfare, at nogle meget fremtrædende kvindeproblemer lige nu i Norden og Europa er:
- Vold mod børn og kvinder, både hjemlig vold afsåvel fysisk som psykisk karakter, som seksuelvold, voldtægter og trafficking (tvungen prostitution). Mange af udstillerne på konferencens messe havde som formål at yde hjælp til kvinder, der bliver udsat for vold. Og det er mere end nødvendigt.
- Fravær af omsorg i de offentlige sundhedsydelser ikke mindst til gravide, fødende og barslende. Den medicinske og teknologiske behandling følges ikke op af tilstrækkelig menneskelig kontakt og pleje. Der er i den grad brug for en positiv kovending i denne menneskelighedsnegligerende tendens.
- Forråelse af de ganske unges opfattelse af seksualitetens karakter, ikke mindst pga. af pornoficering af deres oplysning, idet internettet er den vigtigste informationskilde. Resultatet er alvorlige krænkelser af de meget unge piger, når de bliver de unge drenges sexpartnere og ikke ved, at de kan sige nej til overgribende sex. Disse problemer er alle i vækst, og det gør indtryk at konstatere et tilbageslag (backlash) for den del af kvindespørgsmålet, der vedrører den seksuelle og reproduktive helse. Det er dybt bekymrende.
I det afsluttende seminar havde man, ud over de nordiske ligestilingsministre, også inviteret United Nations Women Executive Director, Phumzile Mlambo-Ngcuka. På spørgsmålet om muligheden for at afvikle en 5. verdenskonference for kvinder forklarede hun, at man desværre anser risikoen for at miste nogle af de landevindinger, som Beijing konferencen skabte, for at være alt for stor. Så nej.
Konferencen sluttede med at overdrage et slutdokument med 63 ønsker/krav til de nordiske ligestillingsministre. Det og mere om det faglige indhold kan du læse om på www.nf2014.org – søg på ordet krav. Af særlig interesse for os er artikel to om kvinders og pigers kroppe, seksualitet, sundhed og reproduktive rettigheder. Opfordringen til at gøre tanker til handling, ‘actionnow’, er også rettet til Jordemoderforeningens medlemmer. Hvem griber stafetten herfra?