• Print
  • Bookmark and Share

Noget stort er på vej

Årgang 2007, nr. 4, Jordemoderfagligt selskab: Sandbjerg seminar

En jordemoderstuderende brugte Sandbjerg-seminaret til at få ideer til det afsluttende bachelorprojekt. Det blev også til mange tanker om hendes fremtidige jordemoderliv.

Af: Karen Bøhrnsen, jordemoderstuderende

Lige nu træder jeg vande, for om kort tid skal jeg aflevere forslag til et foreløbigt problemområde til mit bachelorprojekt. Jeg ved, hvad jeg helt sikkert ikke vil skrive om. Det er straks noget sværere at komme helt til klarhed over, hvad jeg vil skrive om. Dog øjner jeg en mulighed for at komme området nærmere. Jeg har nemlig valgt at forsømme to dage fra skolens ”Jordemoderkundskab 5”-kursus (hvor jeg skal opdateres om forskning og dertilhørende begreber) til fordel for Jordemoderfagligt Selskabs seminar på Sandbjerg Gods.

Ganske vist er jeg kommet med på seminaret som fotograf og stik-i-rend-tøs, men fra min plads på sidelinjen fornemmer jeg alligevel, at noget stort er under opsejling. Bestyrelsen i Jordemoderfagligt Selskab har lagt i ovnen til et stort brød; programmet spænder bredt og ser ud til også at kunne inspirere mig. Jeg læner mig tilbage og lader mig stopfodre med input. Auditoriet gærer af aktivitet og periodevis løfter taget sig under hidsige diskussioner. Helt ør i hovedet må jeg ud og trække luft i godsets park, hvor solen allerede sender sine varme stråler ned over de udsprungne forårsblomster.

Endnu for grøn
Selv om jeg har nogle forestillinger om mit fremtidige jordemodervirke, føler jeg mig stadig for grøn til at stikke snuden frem og give mit besyv med. Men jeg må indrømme, at jeg lader mig provokere af tendensen til over en kam at visitere alle gravide til specialafdelinger. Mange spørgsmål presser sig på: Hvad skal jeg så lave, når jeg vil føde med helt almindelige kvinder med normale graviditeter? Skal jeg stå klar med hele artilleriet af teknologiske hjælpemidler under skørterne og modtage kvinden med ordene: ”Velkommen til. Vi har det hele parat, hvis noget skulle gå galt, så fød du bare!”?

Fremmer denne risikotænkning kvindens tro på, at hun kan føde uden intervention? Min næste tanke er: Hvordan er det kommet så vidt? Hvorfor er jordemødrene ikke blevet hørt under hele denne udvikling?

Hvad vil I?
Bestyrelsen må have tænkt det samme, for programmet er pakket med oplæg om både kendt jordemoder-ordninger; risikobegrebet, som er et problemområde, der fylder meget inden for sundhedsvæsenet og om spin-taktik, det vi sige, hvordan jeg sælger mit budskab. Efter dagens bastante program og en udsøgt tre-retters middag, starter den sidste oplægsholder. En hvilken som helst anden kunne let have lullet den mætte og trætte forsamling i søvn, men dette handler om spin. Til at begynde med overvejer jeg, om jeg overværer en standupkomiker-seance. Men selv om salen flere gange flækker af grin, får den lille smarte og helt tydelige spindoktor listet et par vigtige pointer ind: Find dog ud af hvad I vil, og formidl budskabet, så det bliver hørt!

Da går det op for mig, hvad jeg kan bruge Jordemoderfagligt Selskab til: Jeg er ved at uddanne mig til specialist inden for den normale graviditet, fødsel og barselsperiode; hvem kan bedre end jeg, mine medstuderende og mine kommende kollegaer vejlede kvinden og parret i denne proces. Dette arbejde kan understøttes ved at skabe rammerne for Sandbjerg Seminarer og for udviklingen af Jordemoderfaglige Guidelines, der skal gælde nationalt og på niveau med DSO G’s obstetriske guidelines.

Tilbage på sporet
Jeg kører helt ud ad en tangent og har visioner om jordemoderledede klinikker og velfungerende hjemmefødselsordninger. Efter at jeg er faldet ned igen, går det op for mig, at jeg er kommet lidt langt væk fra mit hovedformål: Afgrænsning af problemområde til BA-projekt. Men ud fra ovenstående problemkompleks kan jeg jo fint lave et litteraturstudie af komplikationer i forbindelse med lavrisikogravides fødsler på jordemoderledede klinikker og i hjemmefødselsordninger — eller mangel på samme. Da jeg vender snuden hjemad - opfyldt af inspiration og optimisme — fornemmer jeg, at jeg har nærmet mig et problemområde, som jeg kan bruge. Jeg må tilbage til skolen for at undersøge og formidle mit budskab.