• Print
  • Bookmark and Share

NJF2010: Svævende æsler og unødvendige indgreb

Årgang 2010, nr. 7/8, NJF kongres 2010

Hvis ikke vi gør noget nu for at nedbringe antallet af kejsersnit, vil vi fortryde det om få år, advarer professor Cathy Warwick.

Af: Connie Mikkelsen, freelancejournalist

Cathy Warwick, én af kongressens tre hovedtalere, påpeger, at evidens kombineret med kvindernes ønsker er de hovedsten, udviklingen skal baseres på.

Et fotografi af et hjælpeløst æsel med benene sprællende i luften toner frem på storskærmen, mens den engelske hovedtaler, professor Cathy Warwick, er i færd med at afrunde sit foredrag i det store auditorium på kongressens anden dag.

Hun finder det ikke nødvendigt at knytte kommentarer til det symbolske billede, for enhver kan se, at æselet ikke har en chance for at få et ben til jorden på grund af det tunge læs, den slæber rundt på. Præcis den situation, som jordemødre må kæmpe for at undgå, mener Cathy Warwick, der netop har forklaret det påtrængende problem i mere faglige termer.

Sagen er, at for hver førstegangsfødende, der får lavet kejsersnit uden medicinsk årsag, øges antallet af kejsersnit dramatisk ved efterfølgende fødsler. Blandt flergangsfødende, der har fået kejsersnit ved første fødsel, er frekvensen oppe på 64 procent, understreger hun.

Klinikker er vejen frem
- I England har vi overordnet set en kejsersnitsrate på 25 procent, og det kan jo ikke passe, at en fjerdedel af alle kvinder ikke er i stand til at føde vaginalt. Tallet er for højt, og hvis ikke vi gør noget for at nedbringe det, vil vi om få år spørge os selv: Hvorfor gjorde vi ikke noget, mens tid var? Hvis vi lader stå til, vil kejsersnitsprocenten stige yderligere, og vi vil komme til at se de sundhedstruende konsekvenser af, at kvinder får både andet og tredje kejsersnit i stedet for at føde vaginalt, advarer Cathy Warwick.

Hun udtaler sig med tyngden af den engelske æresorden, Commandor of British Empire, et professorat og et æresdoktorat fra St. Georges and Kingstons University i ryggen, foruden at hun er generalsekretær for The Royal College of Midwives (RCM), en af verdens ældste og største jordemoderorganisationer. Cathy Warwick er med andre ord ikke nem at overhøre.

- Vi skal koncentrere os om at forhindre, at kvinder får deres første kejsersnit, særligt de normale førstegangsfødende, understreger hun og glæder sig i den forbindelse over, at antallet af jordemoderledede klinikker lige nu vokser i England.

- I løbet af de seneste to måneder har jeg været ude at åbne tre jordemoderledede klinikker, og der er flere på vej, oplyser hun. Fordelen ved de jordemoderledede klinikker er, at de er små og overskuelige med typisk 3-400 fødsler om året, omgivelserne er hjemlige, jordemoderen kendt og personalet generelt indstiller på at understøtte den normale fødsel.

- Det er videnskabeligt dokumenteret, at kvinder, der føder sådanne steder, oplever færre indgreb og en større grad af tilfredshed med forløbet, siger Cathy Warwick.

Skab evidens og informér
Hun blæser i det hele taget til kamp mod alle unødvendige indgreb, ikke kun dårligt begrundede kejsersnit. Derfor er det uhyre vigtigt, at jordemødre fortsætter med at producere videnskabelig evidens i relation til den normale fødsel.
- Nogle jordemødre mener i ramme alvor, at vi ikke behøver forske mere. At vi ved nok. Men det er jordemødre, der er bange for forandring, siger Cathy Warwick, der også anser evidensbaseret information som en væsentlig del af vejen frem.

- Det er vigtigt at anerkende kvindernes ret til et frit valg af fødested og fødselsmåde samt at sikre, at der er tale om et reelt frit valg. Når vi for eksempel ser på antallet af hjemmefødsler i England, er det stadig meget lavt, omkring 2-3 procent, men det skyldes dels, at 95 procent af kvinderne ikke har et reelt valg, samt at jordemødrene i høj grad undlader at fortæller om fordelene ved at vælge en hjemmefødsel eller en fødsel på en jordemoderledet afdeling, mener Cathy Warwick, der selv i sin tid stod i spidsen for fødeafdelingen på Kings College Hospital, mens hjemmefødselsraten steg fra to til otte procent.

Ifølge hende er det en forfejlet og bagvendt tankegang, der får nogle politikere, sygehusledere og jordemødre til at konkludere, at “kvinderne vil ikke have det, derfor behøver vi ikke tilbyde hjemmefødsler eller jordemoderledede afdelinger.”

Hvis evidensen peger på, at netop fødsler i hjemmevante omgivelser eller på jordemoderledede afdelinger giver færre indgreb, bedre børn og større tilfredshed hos kvinderne, bør man i stedet føle sig forpligtet til at tilvejebringe sådanne tilbud og informere sagligt om dem, mener Cathy Warwick, der desuden mener, at tiden er inde til at fokusere på den følelsesmæssige sikkerhed og ikke udelukkende på den fysiske.

- Den følelsesmæssige side har været ignoreret lidt hidtil, men vi ved, at selv kvinder, der har været igennem svære fødsler, rapporterer om en positiv fødselsoplevelse, hvis de føler, at jordemoderen har draget omsorg for dem undervejs og respekteret deres ønsker, siger Cathy Warwick.

- Vi må derfor overbevise vores politikere om, at den bedste fødsel ikke nødvendigvis er den dyreste. De kvinder, der har haft en jordemoder ved deres siden under hele forløbet, er de mest tilfredse alt andet lige. Så derfor: sørg for, at der er jordemødre nok, og at 'payment follows good practise. Thank you!'