• Print
  • Bookmark and Share

NJF2010: Den indre guide til moderskab

Årgang 2010, nr. 9, NJF kongres 2010

For 30 år siden fandt forskere, at hun-pattedyr får hjælp til at blive mødre af stoffet oxytocin. Forskning har siden vist, at forstyrrelser af den første kontakt mellem mor og barn kan få konsekvenser for tilknytningen mellem dem.

Af: Tine Jerris cand.comm., biolog

Kerstin Uvnäs Moberg (tv), som er professor i fysiologi og har forsket i oxytocin i over 20 år, var et af de store trækplastre på Nordisk Jordmorforbunds kongres, hvor hun præsenterede en smagsprøve på den spændende historie om ”den indre guide til moderskab”. Den følgende artikel tager udgangspunkt i Mobergs oplæg

Oxytocin blev opdaget i 1906 og var det første hormon, som blev produceret kunstigt.

Den traditionelle forskning i fysiologien har imidlertid fokus på aktivitet, som danner grundlag for normer, værdier og livsstil i den vestlige kultur. I den kontekst har kamp/flugt reaktionen været meget mere interessant end tilstanden af ro/hvile, som oxytocin initierer.

Kamp/flugt reaktionen stimuleres af vasopressin. Frigørelsen af vasopressin øges af det mandlige kønshormon testoteron og bliver derfor ofte forbundet med det mandlige køn.

Oxytocin er oprindelig blevet forbundet med fødsler og amning og er derfor blevet opfattet som et specifikt kvindeligt hormon. Samtidig er virkningen knyttet til sociale kvaliteter, som traditionelt opfattes som kvindelige: intuition, modtagelighed, nærhed, omsorg, refleksion, samspil og tillid.

Desuden forstærkes oxytocins virkning af det kvindelige kønshormon østrogen, som øger antallet af oxytocinreceptorer og stimulerer produktionen af oxytocin. Stoffet har derfor i nogle situationer en stærkere virkning hos kvinder end hos mænd.

Tilstanden af ro/hvile er imidlertid lige så vigtig som kamp/flugt reaktionen og nyere forskning har vist, at oxytocin har afgørende betydning for begge køn i en lang række situationer, som alle er præget af fred og ro, afspænding og velvære.

Biologisk set
Oxytocin er et protein, som bliver produceret i hypothalamus. Der findes to oxytocinsystemer. Stoffet fungerer som hormon, det vil sige, at det transporteres via blodbanen rundt i kroppen, hvor det blandt andet får den glatte muskulatur i livmoderen og omkring mælkekirtlerne til at trække sig sammen. Det er derfor en forudsætning for, at kvinden kan føde og amme sit barn. Det fungerer også som signalstof i hjernen, hvor det som en kemisk budbringer via nervesystemet igangsætter reaktioner i modtagecellen. Dette kan være en nerve, en kirtel eller en muskel. De to systemer fungerer i et kompliceret system med indvirkning på både fysiologiske systemer, som for eksempel kontraktioner af livmoderen og på psykologiske kompetencer, som for eksempel evnen til at indgå i relationer.

Oxytocin spiller desuden en vigtig rolle for sundheden generelt, både på kort og på længere sigt. Det sænker blodtrykket og mængden af stresshormoner (bl.a. kortisol), øger smertetærsklen, regulerer kropstemperaturen og optagelsen af næringsstoffer, styrker immunforsvaret og har en vækststimulerende virkning, som bl.a. giver hurtigere sårheling.

Studier viser, at kvinder, som har ammet, har nedsat risiko for apopleksi (slagtilfælde), forhøjet blodtryk, hjerteinfarkt (blodprop i hjertet) og type 2 diabetes.

Stimulerende faktorer
Den intense stimulation under fødsel og amning giver store kortvarige stigninger i oxytocin - især som hormon i kroppen, men også som signalstof i hjernen.

Hudkontakt gør, at oxytocinniveauet hele tiden er let forhøjet - især som signalstof i hjernen.

Huden er 2 m2 og kroppens største føleorgan. Den er rigt forsynet med sensoriske nerver specielt på forsiden af kroppen. Den registrerer varme, kulde, tryk, berøring og smerte og sender signaler til hjernen og resten af centralnervesystemet.

Blid berøring, et knus eller bare et kærtegn, stimulerer udskillelsen af oxytocin og starter en god cirkel, som kan skabe en tæt tilknytning: Oxytocin øger interessen for kontakt og øget kontakt stimulerer udskillelsen af oxytocin.

Når barnet rører moderens bryst, udskilles oxytocin. Effekten af hud-mod-hud kontakt mellem mor og barn er særligt stærk lige efter fødslen.

Forstyrrende faktorer
Frigørelsen af oxytocin kan blandt andet forstyrres af interventioner under fødslen, som påvirker interaktionen mellem mor og barn.

Kvinder, som føder ved kejsersnit eller får en epiduralblokade under fødslen, frigør mindre oxytocin i forbindelse med amning to dage efter og nogle af de egenskaber, som karakteriserer tilpasningen til moderrollen, er mindre tydelige.

Vestimulation med syntetisk oxytocin har en mere kompleks virkning. Det har ikke den samme negative effekt som epiduralblokaden på amningen og personligheden, men kvindens egen produktion af oxytocin bliver hæmmet og hun producerer flere stresshormoner.

Det kan skyldes, at den syntetiske oxytocin (Syntocinon), der gives som injektion, kan erstatte virkningen i kroppen, men ikke kan passere blod-hjerne-barrieren. Kvinden går derfor glip af den naturlige stigning af oxytocin i hjernen, som ledsager en spontan fødsel.

Oxytocin, som gives efter fødslen for at få livmoderen til at trække sig sammen, har ikke samme negative effekt på kvindens egen produktion. Måske fordi niveauet allerede er højt.

”Take-home-message”
Oxytocin er et af kroppens vigtigste stoffer. Det gælder for alle - uanset alder og køn.

Stoffet er en forudsætning for sammentrækninger i livmoderen og for nedløbsrefleksen. Samtidig spiller det en vigtig rolle for sundheden og for den psykosociale adfærd hos både mænd og kvinder.

Udskillelsen frigøres ved berøring af blandt andet livmoder og brystvorter — og ved almindelig hud-mod-hud kontakt.

En spontan vaginal fødsel og uforstyrret hudkontakt mellem mor og barn de første timer efter fødslen spiller en stor rolle for tilknytningen mellem dem.

Ukritisk anvendelse af epiduralblokade vestimulation med syntetisk oxytocin og sectio kan derfor udgøre en risiko for sundhed og trivsel hos både mor og barn.

Forstyrrelser kan i mange tilfælde rettes op, men det kan kræve store mængder tid og tålmodighed. Det kan for eksempel ske ved, at mor og barn sikres mulighed for tæt kontakt, hud-mod-hud, de første dage/uger efter fødslen.

 

Sponseret af Libero
Kerstin Uvnäs Mobergs oplæg på NJF-kongressen var sponsoreret af Libero. Titlen på oplægget var "The role of oxytocin in labour, breastfeeding and skin-to-skin contact’.

Hvis du vil vide mere, kan du fordybe dig i bogen ”Afspænding, ro og berøring - om oxytocins helbredende virkning i kroppen” af Kerstin Uvnäs Moberg, Akademisk Forlag. 2009. Udsolgt fra forlaget.

I forbindelse med Nordisk Jordmorforbunds kongres blev bogen genoptrykt i et mindre oplag af Libero, der var hovedsponsor for kongressen. Der er stadig et mindre antal af denne udgave til salg. Prisen er 50 kr. + 38 kr. i forsendelse. Bogen kan bestilles hos Ulla Rode på ulla.rode@remove-this.sca.com.

Relaterede artikler:
Ny viden om samspillet mellem epiduralblokade (EDA), oxytocin og amning. Af Lotte Steenberg og Sus Hartung. Tidsskrift for Jordemødre nr. 1, 2010 side 18.