• Print
  • Bookmark and Share

Ni indsatser holder sectiofrekvensen nede

Årgang 2017, nr. 2, Kejsersnit

Ni indsatsområder, der fokuserer på strukturelle og kulturelle forandringer, har fået sectiofrevensen på en svensk fødeafdeling til at falde dramatisk.

Af: Anne-Marie Kjeldset

På fødeafdelingen i den svenske by Linköping har man nedbragt frekvensen af kejsersnit hos førstegangsfødende, der går spontant i fødsel, fra 10 procent i 2006 til 3 procent i 2015. I samme periode faldt den samlede sectiofrekvens fra 20 til 11 procent. Samtidig faldt brugen af vacuum extractor. Børnenes tilstand målt på navlesnors-pH og Apgar score ændrede sig ikke over perioden.

Sectiofrekvensen i Linköping faldt efter indførelse af et ni-punktprogram, der ændrer på både strukturelle og kulturelle forhold på fødestedet. Sandsynligheden for, at programmet har ført til den faldende sectiofrekvens, er stor, men, som Marie Blomberg, forfatter til artiklen ‘Avoiding the first cesarean section – results of structured organizational og cultural changes’, skriver, så kan “andre kvalitetsforbedringer også have indvirkning. Det ser imidlertid ud som om, at denne specifikke og vedvarende multidisciplinære aktivitet, hvor vi fokuserer på Robson gruppe 1 (førstegangsfødende, med et barn i hovedstilling, går i fødsel spontant og til tiden, red.) kan reducere sectiofrekvensen for denne gruppe til 3 procent og den samlede frekvens til 11 procent uden forøget risiko for neonatale komplikationer”. Marie Blomberg beskriver i artiklen de ni indsatsområder og resultaterne heraf på fødeafdelingen i Linköping, Sverige.

De ni indsatsområder
I det følgende er de ni indsatsområder i kort form beskrevet på baggrund af ovennævnte artikel. De ni indsatsområder blev implementeret over en ti-års periode.

1. Monitorering af obstetriske resultater
Data over indgrebsfrekvenser mv. blev fra starten præsenteret for personalet i en let tilgængelig form, der opdateres en gang om måneden. Data har sit udspring i medicinske databaser. Det er vigtigt for personalet på denne måde at kunne følge udviklingen og dermed resultatet af deres indsats.

2. Ansættelse af jordemoderkoordinator
Jordemoderkoordinatoren skal være klinisk meget erfaren og have ledelsesevner. Hun skal aflaste de øvrige jordemødre ved fx at tage telefonerne og varetage de ambulante patienter. Den koordinerende jordemoder fordeler de fødende til jordemødre med de rette kompetencer (se punkt 4). Hun har autoriteten til og ansvaret for at gribe ind under en fødsel, hvis hun mener, at omsorg og behandling bør være anderledes.

3. Risikovurdering af kvinderne
Alle gravide, der er på afdelingen, risikovurderes i en af tre risikogrupper. Risikovurderingen gentages ved hvert vagtskifte, eller hvis noget i forløbet giver anledning til det.

4. Jordemødre i tre niveauer
Jordemødrene inddeles i tre kompetenceniveauer, hvor den koordinerende jordemoder vil være på det højeste niveau og den nyuddannede på det laveste. De tre grupper har hvert deres vagtskema. For at sikre en fordeling af kompetencer i alle vagter, må der ikke byttes vagter uden for egen gruppe. Vagtlaget består af en kombination af de tre niveauer. Den kordinerende jordemoder fordeler de indlagte kvinder mellem jordemødrene, så de mindre erfarne jordemødre varetager omsorgen for kvinder med lav risiko og dermed kan opbygge erfaring.

5. Teamwork
Samarbejde mellem jordemødre, læger og sygeplejersker er ekstremt vigtigt for at nå det fælles mål: at fremme den normale fødsel. Lægen bidrager væsentligt til god fødselshjælp og ideen om jordemoderledede klinikker uden lægetilstedeværelse strider mod principperne i Linköping. Lægerne bør også være med ved normalt forløbende fødsler for at lære normaliteten at kende. 

6. Morgenkonference
Hver morgen mødes læger, jordemødre, studerende osv. Jordemødre fremlægger de indlagte kvinders forløb efter en fastsat checkliste. Det forventes, at alle giver deres synspunkter til kende. Siger man ikke noget, tages det som udtryk for enighed.

7. Kompetencer i fosterovervågning
Alle jordemødre og læger, der varetager fødsler, skal med 18 måneders mellemrum på kursus i teknikker til fosterovervågning.

8. Færdighedstræning
Personalet modtager med jævne mellemrum obstetrisk færdighedstræning og undervisning i genoplivning af barn.

9. Offentlig omtale af strategien
De kommende forældre bliver orienteret om fødestedets bestræbelser for at fremme den normale vaginale fødsel og nedbringe antallet af sectio. Det sker blandt andet gennem månedlige stormøder med jordemødre fra fødestedet. Fødestedet er desuden interesserede i omtale i medierne og samarbejder derfor gerne med journalister.

 

Kilde: ‘Avoiding the first cesarean section – resultsof structured organizational og cultural changes’. Maria Blomberg. Acta Obstet Gynecol Scand. Maj 2016.

Kontakt: Marie.blomberg@remove-this.regionostergotland.se 

 

Læs alle artiklerne i dette tema: 

Mors ønske sat ud af kraft 

Ny Sandbjerg Guideline

Planlagt kejsersnit efter veer

Ni indsatser holder kejsersnitfrekvensen nede

Ingen gruppeinddeling i Aabenraa
Selv om de har lænet sig kraftigt op ad erfaringerne fra Linköping på fødeafdelingen i Aabenraa, er det ikke alt i den svenske model, de er enige i. Tove Bøttcher og Katrin Löser forklarer, at de for eksempel har undladt at inddele jordemodergruppen efter kompetenceniveau og gravide i risikogrupper (indsatsområde 3 og 4).

- Vi syntes, det ville være lidt strengt for de jordemødre, der i givet fald ville komme i den grønne gruppe som de mindst erfarne. Ligesom det måske ville sende nogle uheldige signaler til en gravid med fødselsangst, hvis hun fik tildelt en ‘grøn jordemoder’. Desuden ville det gøre vagtplanlægningen mere besværlig, påpeger Katrin Löser, imens Tove Bøttcher supplerer:

- Vi var også nervøse for, at en inddeling af gravide i henholdsvis rød, gul og grøn risikogruppe måske kunne føre til en mindre grad af opmærksomhed ved de fødsler, som på forhånd ville være defineret som ukomplicerede.

Beslutningen blev derfor at satse på det tætte teamarbejde med en koordinerende jordemoder ind over.