Når patienten klager

Alle patienter har ret til at klage over den sundhedsfaglige behandling, de har fået i sundhedsvæsenet. Patienterne indgiver ca. 7.000 klager om året. Der er klager indenfor alle sundhedsfaglige områder. I de seneste seks år har der været ca. 30 klagesager om året, der involverede jordemødres behandling. Der er ca. 2.000 jordemødre i Danmark og ca. 60.000 graviditets- og fødselsforløb om året.

Patientklagesystemet er til for at beskytte patienternes retssikkerhed. Det betyder, at patienter i Danmark kan være sikre på, at deres klager bliver taget alvorligt, og at det bliver vurderet, om behandlingssteder og autoriserede sundhedspersoner har levet op til deres ansvar i et konkret behandlingsforløb. Patienten og den sundhedsfaglige behandling, der er klaget over, er derfor i fokus, når Styrelsen for Patientklager vurderer og afgør behandlingsklager. Det er lovgivningen på sundhedsområdet, der er grundlaget for afgørelsen af klagerne.

I autorisationsloven står der, at alle autoriserede sundhedspersoner skal udvise omhu og samvittighedsfuldhed i deres faglige virke. I sundhedsloven kan man læse lovgivningen om behandling i sundhedsvæsenet.

Hvem kan klage? 
Alle patienter har ret til at klage over den sundhedsfaglige behandling, de har modtaget. Patienten udfylder et digitalt klageskema på Styrelsen for Patientklagers hjemmeside. Det er patienten alene, der bestemmer, hvad eller hvem, de vil klage over. Patienten skal også angive hvilken tidsperiode i deres behandlingsforløb, de vil klage over. Klageren skal vælge mellem to forskellige sagstyper:

  • ’Styrelses-sager’ er klager over et behandlingsforløb på et eller flere offentlige behandlingssteder, fx en fødsel på fødegangen på xx hospital. I styrelsessager er der ikke klaget over navngivne personer.
  • ’Disciplinærnævns-sager’ er klager over navngivne autoriserede sundhedspersoners behandling i en konkret situation, som fx en navngiven jordemoders behandling under en fødsel.

Patienten kan ikke klage over en behandling, der ligger mere end fem år tilbage. Og en klage skal være indgivet inden to år fra det tidspunkt, hvor klageren var/burde være bekendt med det forhold, der klages over.

Der er ingen bagatelgrænse for klager over behandling i sundhedsvæsnet. Alle klager indgivet af patienter over sundhedsfaglig behandling i sundhedsvæsenet bliver antaget og behandlet.

Tilbud om dialogsamtale 
I visitationsafdelingen tager jurister og sekretærer imod klagerne. De skriver til patienten og sikrer sig, at de er enige om, hvad der klages over.

Alle patienter, der klager over deres behandling, bliver tilbudt en dialogsamtale. Ca. 25 procent af patienterne siger ja til dialog. Efter samtalen kan patienten enten fastholde eller frafalde sin klage. Ca. 40 procent af dem, der tager imod dialogsamtalen, frafalder deres klage bagefter.

Oplysning af sagen 
Hvis patienten ikke ønsker dialog, eller fastholder sin klage efter en dialogsamtale, fortsætter sagsbehandlingen af klagen. Visitationsafdelingen indhenter journalmateriale og udtalelser fra sagens parter.

I styrelsessager er behandlingsstederne, der er klaget over, part i sagen, og breve om sagen sendes til behandlingsstedets ledelse. Det er ledelsen, der kommer med en udtalelse i sagen.

I disciplinærnævnssager er de sundhedspersoner, der er klaget over, ’indklagede’ og parter i sagen.

Styrelsen sender klagen til hospitalets ledelse og beder dem udpege de personer, som de mener, er parter i sagen, ligesom styrelsen beder ledelsen om at indhente udtalelser fra de involverede. Hospitalets ledelse bliver desuden bedt om at sende journalen til styrelsen. Hvis der mod forventning ikke modtages udtalelser, skriver styrelsen til de indklagede i e-Boks og sender om nødvendigt klagen samt journalen til dem.

De indklagede har derefter mulighed for at udtale sig til sagen. De får tilsendt klagen, journalmaterialet, der belyser sagen, og et informationsbrev om, at de har mulighed for at udtale sig til sagen og dermed beskrive egen behandling af patienten. Sundhedspersoner har ikke pligt til at udtale sig i klagesager, men udtalelser fra de involverede sundhedspersoner er en vigtig del af grundlaget for afgørelsen. Styrelsen opfordrer derfor de indklagede til at komme med en udtalelse tidligt i forløbet.

Vurdering af behandlingen 
I klager over jordemødres behandling er det sagkyndige jordemødre, som vurderer behandlingen. Styrelsen har sagkyndige konsulenter indenfor alle sundhedsfaglige områder. De sagkyndige er autoriserede sundhedspersoner, som har deres daglige gang i klinikken og er godkendt af deres faglige foreninger eller selskaber.

Den sagkyndige skal vurdere, om den behandling, der er klaget over, var i overensstemmelse med ”normen for almindelig anerkendt faglig standard”. I vurderingen tages der ikke stilling til, om patienten fik den ”bedst mulige behandling”. Vurderingen bygger således på, hvad der må forventes af en almindelig god sundhedsperson med den erfaring, som den pågældende har. Med erfaring menes, om det fx er en basisjordemoder eller afdelingsjordemoder. Mulighederne på det pågældende behandlingssted bliver ligeledes taget i betragtning ved vurderingen. De sagkyndiges vurderinger er vejledende.

Hvis en sagkyndig vurderer, at en sundhedsperson ikke har givet en behandling, der var i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard, bliver vurderingen sendt til sundhedspersonen som partshøring. Sundhedspersonen får igen mulighed for at udtale sig i sagen. Denne udtalelse bliver forelagt den sagkyndigeigen, som herefter vurderer, om sundhedspersonens bemærkninger giver anledning til at ændre den oprindelige vurdering eller ej. Når sagkyndig og den indklagede har haft mulighed for at udtale sig i sagen, bliver sagen afgjort.

Afgørelsen 
Styrelsessager, altså sager hvor der ikke er klaget over navngivne sundhedspersoner, bliver afgjort af styrelsens jurister på baggrund af sagens materiale, lovgivningen og udtalelser fra ledelsen samt vurderingerne fra sagkyndige. Hvis den behandling, der er klaget over, bliver vurderet til at være ”under normen for almindelig anerkendt faglig standard”, får behandlingsstedet kritik.

Disciplinærnævnssager bliver afgjort af disciplinærnævnet. Nævnet får forelagt sagens samlede materiale. Det vil sige klage, relevant journalmateriale, udtalelser fra indklagede, vurderinger fra sagkyndige og andet relevant.

Nævnet tager stilling til, om den indklagedes behandling var ”i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard” eller ej.

Hvis behandlingen vurderes at være ”under normen for almindelig anerkendt faglig standard”, kan nævnet graduere deres afgørelse efter alvorlighed.

Nævnet kan udtale:

  • Kritik – det vil sige, at behandlingen var ”under normen”.
  • Kritik med indskærpelse – det vil sige, at behandlingen var ”væsentligt under normen for almindelig anerkendt faglig standard”. Når nævnet giver kritik med indskærpelse, betyder det, at disciplinærnævnet indskærper over for sundhedspersonen, at hun skal udvise større ”omhu og samvittighedsfuldhed” i sit fremtidige virke. Den indklagede sundhedspersons navn bliver offentliggjort på Styrelsen for Patientklagers hjemmeside og på www.sundhed. dk. Du kan læse mere i ”Bekendtgørelse om offentliggørelse af afgørelser m.v. i klagesager på sundhedsområdet”.
  • Kritik ved overtrædelse af autorisationsloven. Hvis disciplinærnævnet vurderer, at den behandling, der er klaget over, har været ”meget væsentligt under normen for almindelig anerkendt faglig standard”, svarer det til, at den indklagede sundhedsperson har overtrådt § 75 i autorisationsloven. 
    I § 75 i autorisationsloven står, at en autoriseret sundhedsperson, der gør sig skyldig i grovere eller gentagen forsømmelse eller skødesløshed, straffes med bøde eller fængsel i indtil fire måneder. 
    I afgørelser hvor det vurderes, at behandlingen har været ”meget væsentlig under normen for almindelig anerkendt faglig standard” oversendes sagen til politiet med anmodning om, at anklagemyndigheden bør undersøge, om der skal rejses tiltale mod sundhedspersonen. Det vil sige, at det er anklagemyndigheden, der beslutter, om der skal rejses tiltale eller ej. Og det er domstolene, der beslutter, om en sundhedsperson har overtrådt autorisationslovens § 75. Det er også domstolene, der bestemmer straffen, fx om sundhedspersonen skal have en bøde.
  • Nævnet kan også udtale ”Ingen kritik”.

Hvem får afgørelsen? 
Alle afgørelser i styrelsessager (altså uden klage over navngivne sundhedspersoner) bliver sendt til patienten, der har klaget, til ledelsen på behandlingsstedet, hvor behandlingen er foregået, til den region, hvor behandlingen er foregået og til tilsynsenhederne i Styrelsen for Patientsikkerhed.

I disciplinærnævnssager sendes afgørelsen personligt til den indklagede via e-Boks, til ledelsen af behandlingsstedet, til Styrelsen for Patientsikkerhed og til patienten, der har klaget.

Tilsynsenhederne i Styrelsen for Patientsikkerhed varetager tilsyn med alle behandlingssteder og autoriserede sundhedspersoner i Danmark. Hvis et behandlingssted eller en sundhedsperson gentagne gange får kritik i klagesager, gennemgår tilsynsenheden sagerne og vurderer, om der er grundlag for sanktioner. Du kan læse om tilsyn på www.stps.dk.

Ankemuligheder 
Styrelsens afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Det vil sige, at man ikke har mulighed for at klage over eller anke styrelsens afgørelser. Man kan klage til Ombudsmanden over selve sagsbehandlingen. Men man kan ikke klage over den sundhedsfaglige vurdering i sagen.

Det er muligt at få genoptaget en klagesag, hvis der foreligger nye og væsentlige oplysninger, eller hvis der er sket betydelige sagsbehandlingsfejl.

Man kan altid indbringe sagen for domstolene – men så er der tale om et civilt søgsmål.

Klagersager i tal
Styrelsen afgør ca. 7.000 klagesager pr. år. Heraf er halvdelen disciplinærnævnssager og halvdelen styrelsessager. Sagsbehandlingstiden er i gennemsnit 13,4 måneder.. Der bliver i gennemsnit givet kritik i ca. 36 procent af styrelsessagerne og i ca. 25 procent af disciplinærnævnssagerne. Heraf bliver der givet kritik med indskærpelse i 1,9 procent af disciplinærnævnssagerne. Der er ca. en sag hvert andet år, hvor nævnet vurderer, at der er mistanke om overtrædelse af autorisationslovens § 75. 
I de seneste 6 år har der i gennemsnit været ca. 30 klagesager om året, der involverede jordemødres behandling.

Instanser og klagetyper 

  • Styrelsen for Patientklager (oprettet den 1. juli 2018 under Sundheds- og Ældreministeriet) behandler patienters klager over sundhedsfaglig behandling, som de har modtaget i sundhedsvæsenet.
  • Styrelsen for Patientsikkerhed fører tilsyn med behandlingssteder og autoriserede sundhedspersoner i Danmark.
  • Regionerne og andre behandlingssteder behandler patienters klager over ”service”, som fx sundhedspersonalets opførsel, maden på hospitalet eller rengøringen på afdelingen.
  • Patienterstatningen er en selvstændig organisation, der afgør sager, hvor patienter har søgt om erstatning for en skade påført ved deres behandling.

Sundhedsvæsenets disciplinærnævn
Disciplinærnævnet består af to fagpersoner, der har samme baggrund som den indklagede, to personer fra en patient- og/eller handicaporganisation og en formand/næstformand. Jordemoderforeningen indstiller jordemødre til disciplinærnævnet. Formanden er landsdommer og næstformændene er byretsdommere, og de er alle udpeget af Sundhedsministeren. Disciplinærnævnet er et uafhængigt nævn og er frit stillet til at træffe sine egne beslutninger. Disciplinærnævnet kan vælge at træffe en anden beslutning end den, de sundhedsfaglige sagkyndige eller juristen har lagt op til. Ved uenighed i nævnet afgøres sagen ved simpelt flertal i nævnet. I disse situationer har det enkelte nævnsmedlem mulighed for at afgive dissens, dvs. notere i sagen, at de er uenige i flertallets beslutning. Det vil altid fremgå af afgørelsen, om der er afgivet dissens