• Print
  • Bookmark and Share

Når det gør ondt at amme

Årgang 2009, nr. 2, Amning

Mange kvinder bliver overraskede over, hvor ondt det kan gøre at amme. Nogen beskriver smerterne ved amning som værre end fødselssmerter. En ud af tre danske kvinder får sår eller revner på brystvorterne allerede i løbet af de første dage efter fødslen. Og problemer med brystvorterne er en af de mest almindelige årsager til at stoppe amningen tidligt.

Af: Tine Jerris

Når det gør ondt at lægge barnet til brystet, er det fristende at amme med en suttebrik, at ”trække tiden” mellem amningerne med en narresut eller give en flaske for at springe et måltid helt over - og det kan være nærliggende at smøre brystvorterne med creme eller anvende strandskaller. Disse tiltag kan ofte afhjælpe symptomerne akut, men de løser ikke problemet. Tværtimod er der risiko for, at de kan forværre situationen. Også på længere sigt.

Problemer med brystvorterne skyldes ofte, at barnet ikke har godt fat om brystet, at det ikke bliver tilbudt brystet ofte nok, og/eller at moderen er anspændt, når hun ammer.

Smerter
I de første uger oplever mange kvinder et stærkt ubehag og/eller smerter i brystvorterne, lige når barnet tager fat og begynder at sutte. Der er tale om en fysiologisk reaktion, som både kan skyldes normale hormonelle forandringer, den kraftige stimulation af brystvorten og det negative pres i mælkegangene. Smerterne kan således ikke forebygges, men de forsvinder i løbet af et par minutter og kan eventuelt lindres med dybe vejrtrækninger. Det samme gælder senere i ammeforløbet, hvor brystvorterne kan blive ømme i forbindelse med menstruationscyklus eller graviditet.

Det er vigtigt, at moderen er forberedt på, at amningen i starten kan være smertefuld. De første dage kan moderens oplevelse af smerter i brystvorterne være ekstra slem, hvis hun er særligt sårbar lige efter fødslen, og fordi amningen samtidig giver efterveer. Efter et par dage kan den fysiologiske brystspænding gøre oplevelsen endnu værre. Smerteoplevelsen er sandsynligvis også påvirket af, hvordan smerte generelt opfattes og håndteres i den aktuelle kultur.

Under alle omstændigheder er det meget vigtigt at være opmærksom på ammeteknikken fra første amning. Fortsætter smerterne efter, at mælken er begyndt at løbe, skyldes det næsten altid, at barnet ikke har godt fat om brystet. I nogle tilfælde har brystvorten tydeligt en ændret form, lige når barnet har givet slip på brystet. Har brystvorten facon som spidsen af en ny læbestift, kan det være tegn på, at barnet sutter for yderligt.

Ømme brystvorter kan også skyldes, at barnet sutter meget energisk. I starten kan brystvorterne blive ømme, fordi barnet sutter på et bryst, som kun indeholder lidt mælk.

Senere kan ømheden skyldes, at barnet bliver lagt til for sjældent og derfor er meget sultent. Eller at moderen er anspændt, og mælken derfor ikke løber så let. Samtidig kan det ikke udelukkes, at overdreven hygiejne, kunststof BH, brystvortecreme, tætte ammeindlæg og strandskaller kan gøre huden mere sårbar.

Tages smerter i brystvorterne ikke alvorligt, er der risiko for udvikling af sår og revner. Den bedste løsning er at tilbyde brystet hyppigt, prøve at slappe af og sørge for, at barnet får godt fat - og ligger helt tæt ind til mor. Hvis barnet har godt fat, og moderen er afslappet, så mælken kan løbe frit, kan barnet sutte ofte og længe, uden at brystvorterne bliver ømme.

Nogle gange er det tilstrækkeligt at ændre barnets placering i forhold til brystet. Andre gange er det nødvendigt at ”starte forfra”. Hvis problemerne skyldes, at moderen er anspændt, er det vigtigt at prøve at finde ud af hvorfor. Det kan være en god idé at stimulere nedløbsrefleksen, inden barnet lægges til. Og eventuelt malke lidt ud med hånden, hvis barnet har svært ved at få fat, fordi brystet er spændt.

Stærke smerter, som stråler fra brystvorten ind i brystet, både mens barnet sutter og mellem amningerne og beskrives som brændende/kløende/sviende, kan skyldes en svampeinfektion. Hvis moderen har en vaginal svampeinfektion i slutningen af graviditeten, kan hun smitte barnet under fødslen. Svamp kan være ledsaget af en række objektive symptomer hos både mor og barn, bl.a. trøske hos barnet, men diagnosen stilles ofte ud fra de karakteristiske smerter. Behandlingen afhænger af symptomerne, men under alle omstændigheder skal mor og barn behandles samtidig, og det er ekstra vigtigt at være meget omhyggelig med hygiejnen.

Sår og revner

Sår og revner på brystvorterne skyldes for det meste, at barnet ikke har godt fat om brystet. Hvis såret har form som en streg henover spidsen af brystvorten, har barnet fat for yderligt. Dækker såret det meste af spidsen, kan det skyldes, at barnet sutter for energisk. For kraftigt vakuum på en brystpumpe kan give den samme skade. Sidder såret på areola, er barnets overlæbe sandsynligvis for langt inde på brystet. Sår i overgangen mellem brystvorte og areola kan skyldes, at moderen bruger en suttebrik eller en brystpumpe med en tragt, som er for lille. I øvrigt kan et kort, stramt tungebånd hos barnet give anledning til smerter og sår på brystvorterne, og klipning af tungebåndet er normalt et lille indgreb med en stor effekt (se Tidsskrift for Jordemødre maj 2008).

Når barnet får godt fat, vil smerten i de fleste tilfælde lette med det samme og forsvinde i løbet af et døgn eller to. Sår kan hele i løbet af en uges tid. Forsinket heling kan skyldes, at sår og revner er inficeret med bakterier og/eller svamp. En bakterieinfektion behandles lokalt med antibiotika. Hvis der findes stafylokokker i en mælkeprøve, iværksættes systemisk behandling. Hvis sår og revner på brystvorterne ikke tages alvorligt, er der øget risiko for udvikling af mælkestase og infektion i brystet.

Hvis det gør så ondt, at moderen ikke kan holde ud at lægge barnet til, kan hun prøve at holde ”ammepause” på det ene eller begge bryster en dag eller to. Mælkeproduktionen kan opretholdes ved håndudmalkning - og barnet kan få den udmalkede mælk med en kop. Hvis smerterne ved amning bliver en hindring for tilknytningen mellem mor og barn, kan flaskeernæring være den bedste løsning.

Tilknytning til andre mennesker er afgørende for barnets sundhed, både fysisk og psykisk. Evnen til at knytte sig til andre er medfødt, men selve tilknytningen forudsætter tæt kontakt. Amning giver mulighed for tæt kontakt mellem mor og barn. Men hvis amningen ikke kan komme til at fungere, kan barnet opleve, at tæt kontakt skaber konflikter, og så kan det være bedre at lade være med at amme. Barnet kan få den tætte kontakt alligevel, og moderen kan eventuelt malke ud, så barnet kan få hendes mælk.

Sart hud

Der er ikke dokumentation for, at kvinder med lys hud, rødt hår og fregner har øget risiko for problemer med brystvorterne. Men kvinder med atopisk eksem har større risiko for at udvikle brystvorteeksem. Og alle påvirkninger, som kan give hudreaktioner andre steder på kroppen, kan også give reaktioner på brystvorterne. Det gælder bl.a. sæbe, shampoo, bodylotion, deodorant, vaskepulver, kunststof, uld og klorvand (svømmehal). En suttebrik eller en brystpumpe og lokalbehandling med en creme kan også forårsage en reaktion.

Eksem på brystvorterne kan forebygges og behandles ved at undgå det, som udløser reaktionen. Samtidig er det vigtigt at lade brysterne få lys og luft, at undgå brystvortecreme og engangs-ammeindlæg, at bruge bomuldstøj og at vælge allergitestet vaskepulver. Kvinden kan eventuelt anvende en steroidcreme i lav styrke, som vaskes af inden amning.

 

Kilder
(detaljerede referencer findes i ”Amning - en håndbog for sundhedspersonale”, kapitel 6-8)

  • Hale 2007: Textbook of Human Lactation
  • Kruse 2005: Behandling af svampeinfektioner i forbindelse med amning
  • Lang 2002: Breastfeeding Special Care Babies
  • Lawrence 2005: Breastfeeding — a guide for the medical profession
  • Morland-Schultz 2005: Prevention of and therapies for nipple pain: a systematic review
  • Page 2003: Management of nipple pain and/or trauma associated with breastfeeding: systematic review
  • Riordan 2005: Breastfeeding and Human Lactation
  • Sundhedsstyrelsen 2008: Amning - en håndbog for sundhedspersonale
  • Wilson-Clay 2005: The Breastfeeding Atlas