Det er langt fra nogen naturlov, at en kvinde der har haft en kompliceret fødsel, tænker tilbage på den som en dårlig oplevelse – ligesom man heller kan være sikker på, at den hurtige og tilsyneladende lette fødsel får hende, der har gennemlevet den, i godt humør, når hun lader tankerne gå tilbage til fødestuen.
Der er andre forhold end det umiddelbart synlige fødselsforløb, der i høj grad er med til at afgøre om den nybagte mor tænker tilbage på fødslen med dårlige eller gode følelser.
Det dokumenterer jordemødrene Anette Frederiksen og Kirsten Østergaard i en kvalitativ analyse af ni kvinders fødselsoplevelser. En undersøgelse fra 1993 foretaget i Fyns Amt viste, at fem procent af de nybagte mødre angav at have haft en dårlig fødsel og at 15 procent så tilbage på fødslen med blandede følelser. Det høje tal for dårlige fødselsoplevelser triggede de to jordemødre så meget, at de besluttede sig for at undersøge årsagen og for at komme med ændringsforslag til fødselshjælpen, så de dårlige fødsler undgås.
Analysen bygger på interviews med ni kvinder, der blev fundet via en spørgeskemaundersøgelse, hvor barselkvinder på Svendborg Sygehus blev bedt om at angive, hvordan de så på deres fødsel: som god, dårlig eller med blandede følelser. Alle, der meldte sig som interesserede i at deltage i en interviewundersøgelse, blev kontaktet, men det var kun de kvinder, der havde haft en dårlig fødsel eller som så på den med blandede følelser, der rent faktisk kom til at indgå i undersøgelsen. Interviewene fandt sted fire til otte måneder efter fødslen for at både fødselsoplevelsen og de spor, de havde sat sig, kunne beskrives.
Tab af kontrol
Fælles for beskrivelserne er, at kvinderne havde oplevet, at de mistede kontrollen. De havde savnet at have styr på situationen eller at andre overtog styringen for dem. Vild smerte som årsag til at man mister kontrollen, var et gennemgående tema i kvindernes oplevelser. Flere af kvinderne beskriver, at de ikke kunne kende sig selv igen på grund af smerterne. De opførte sig "dyrisk" eller blev aggressive, mens andre vendte aggressionen indad med en voldsom ensomhedsfølelse til følge.
Kvinderne beskriver den konkrete forståelige smerte fx i forbindelse med anlæggelse af en sugekop, som mere acceptabel end den smerte, der forstærkes ved at kvinden føler sig forladt eller dårligt informeret. Hvis jordemoderen ikke er tilstede eller nærværende under fødslen, kan hun ikke hjælpe kvinden med at "bære smerten" og der opstår en ensomhedsfølelse, som kan være svær at komme ud af. At være alene eller føle sig alene med smerten medfører følelser, som kan følge kvinden til næste fødsel.
Mor-barn-relation
Den stærke smerteoplevelse kan også medføre, at kvinden bliver afhængig af omgivelserne og der kan opstå en "mor-barn"-relation mellem kvinden og jordemoderen. Kvinden kan igennem denne relation afgive kontrollen til jordemoderen og på den måde komme igennem resten af fødselsforløbet. Denne overgivelse af kontrol betinger imidlertid, at kvinden har stor tillid til jordemoderen og at jordemoderen evner at varetage moderrollen, som risikerer at kollidere med nogle jordemødres opfattelse af gravide og fødende kvinder som stærke og med stort behov for at tage ansvaret for sig selv. Det er de to forskeres erfaring, at nogle jordemødre er modstandere af, at vi skal at gå ind i den tætte omsorgsrolle og at det er svært for jordemødrene at se kvinden blive "lille". Alligevel opfordrer forskerne til, at jordemødrene kommer kvinderne i møde og accepterer, at nogle kvinder bedst klarer fødslen ved at fralægge sig ansvaret og regrediere til barnestadiet.
Ønsker skal respekteres
Kvindernes muligheder for at tackle smerte, angst, ensomhed, oplevelsen af overgreb og tabet af kontrol hænger nøje sammen med den tillid, de har til jordemoderen. Kvinderne forventer, at de får støtte og opbakning fra jordemoderen under fødslen, men flere beskriver, at jordemoderen enten fysisk forlod dem på kritiske tidspunkter eller at hun nok var tilstede, men ikke psykisk nærværende. Beskrivelserne viser desuden, at en passiv, observerende jordemoder på stuen kan være med til at dræne den fødende for energi.
Sceneskift
Afhængigheden af kendte mennesker stiger, når der sker pludselige "sceneskift" på fødestuen. Uanset hvordan fødslen udvikler sig, er det vigtigt at mor, far, barn og jordemoder "følges ad". Selv om det kan være fristende at lægge en kaffepause ind, mens andre gør kvinden klar til et akut kejsersnit, så skal jordemoderen være opmærksom på, at det netop på dette tidspunkt er meget vigtigt at være ved kvindens side. Mens kejsersnit og andre indgreb er hverdag for jordemoderen, er det ofte en meget angstprovokerende oplevelse for kvinden og ikke mindst for hendes mand – selvom der ikke er akut fare for hverken mor eller barn.
Det er også afgørende for kvindens oplevelse af fødslen, at hun ikke adskilles fra faderen og barnet efter fødslen. En kvinde beskriver, at hun fuldstændig mistede kontrollen, da hun blev overladt til et fremmed operationspersonale i forbindelse med et kejsersnit. "For det første mistede jeg kontrollen, for det andet følte jeg mig som en klump kvæg midt i det hele", siger hun i interviewet.
Tid til omsorg
På Svendborg Sygehus, hvor Anette Frederiksen og Kirsten Østergaard arbejder, har undersøgelsen givet anledning til nye procedurer på flere områder. Der er lavet procedurer for, hvordan en fødende kvinde skal modtages, når hun ankommer på fødegangen. De nye procedurer præciserer regler for god omgangstone – identisk med det adfærdsmønster de fleste udviser, når de får gæster derhjemme: Når kvinden ankommer til fødegangen, er der med det samme en, der tager imod hende (ventetid er bandlyst i denne situation), der er afsat tid til en samtale, og denne samtale skal foregå i "øjenhøjde" med kvinden. Det vil sige, at jordemoderen skal give sig tid til at sætte sig ned over for kvinden eller parret og lytte til, hvad de har at sige. Jordemødrene på afdelingen prioriterer at være hos kvinderne, når de har behov for det, hvilket jordemodernormeringen på stedet oftest giver mulighed for.
Efter fødslen prioriterer jordemødrene også tid til at spørge kvinder om hendes umiddelbare oplevelse og til at høre om hun har spørgsmål om forløbet. Det tilstræbes at samtalen foregår organiseret og siddende.
Der er desuden afsat 40 minutter til et barselbesøg, der aflægges af fødejordemoderen inden for fem til seks uger efter fødslen.
Fødeafdelingen på Svendborg Sygehus kan ikke imødekomme ønsker om at føde med en kendt jordemoder, men de to jordemødre bag undersøgelsen mener, at man kan sikre en snert af "kendthed" ved at opfordre kvinden til at spørge jordemoderen ud om de ting, hun har behov for at vide noget om. På den måde kan jordemoderen blive spurgt om alt fra faglige holdninger til personlige erfaringer. Vel vidende at der er en hårfin grænse mellem det private og det offentlige, forudser de to jordemødre, at ideen om at jordemoderen skal gøre sin personlighed synlig, måske ikke vil falde i god jord. Endnu…
Rapporten ‘Dårlige/blandede fødselserfaringer kan du hente ved at klikke her.
Kvinderne efterlyser også, at jordemoderen forholder sig til deres ønsker og respekterer dem. Jordemoderen skal give sin mening til kende om kvindens krav og ønsker – direkte kommunikation gør fødselsarbejdet lettere. Hvis indgreb under fødslen gør, at kvindens ønsker til fødslens forløb ikke kan efterkommes, skal jordemoderen tydeligt gøre kvinden opmærksom på det. Et eksempel fra et af interviewene beskriver en kvinde, der ønskede at føde i vand. Et skud pethidin, som hun blev overtalt til tidligt i fødselsforløbet, umuliggjorde imidlertid en vandfødsel, hvilket kvinden ikke blev gjort opmærksom på. Hun ville gerne have vidst, om jordemoderen ikke kun lide at stå på hovedet i badekarret, eller hvad det egentlig handlede om.