• Print
  • Bookmark and Share

Muligheden for konflikt

Årgang 2018, nr. 2, OK18

Ved redaktionens afslutning (20. februar) er der ikke afklaring på forhandlingerne – hverken på det statslige, det regionale eller det kommunale område. Ingen af de mange krav er afklaret. En konflikt er derfor stadig en mulighed.

Af: Lene Maigaard, forhandlingsleder

Det er vanskeligt at vurdere sandsynligheden for en konflikt. Den er til stede ved alle overenskomstforhandlinger, men naturligvis større jo mere kontante udmeldingerne lyder på hver side af bordet. Selvom udmeldingerne har været mere kontante og flere krav højere prioriteret end i de seneste ti års forhandlinger, så er både Forhandlingsfællesskabet og Sundhedskartellet indstillet på at finde en forhandlingsløsning, men vil naturligvis også gå i konflikt, hvis det er uundgåeligt.

Omfanget
Hvordan og hvor der skal varsles konflikt afhænger af, hvor uenigheden er. Hvis for eksempel det er den samlede ramme - altså den samlede pose penge til fordeling - man ikke kan blive enige om, vil konflikten blive varslet af samtlige organisationer indenfor hvert arbejdsgiverområde. Hvis der er uenighed om rammen på det statslige område, vil der også være stor sandsynlighed for uenighed på det regionale og det kommunale område. Arbejdsgivernes forslag til rammer på de offentlige områder er nemlig ret ens. I den situation kan det blive hele det offentlige arbejdsmarked, der bliver omfattet af en konflikt.

Alle organisationer vil i udgangspunktet udtage minimum (og normalt også maksimum) ti procent af deres medlemmer.

Hvis Jordemoderforeningen skal udtage hver tiende medlem til konflikt på det regionale område, vil det være ca. 150 medlemmer. Hvis organisationerne varsler strejke, kan arbejdsgivernes modtræk være en såkaldt lockout. Arbejdsgiverne vælger selv, hvor stort omfanget af en lockout skal være.

Konsekvenserne af konflikt
De jordemødre, der udtages til strejke, strejker for alles rettigheder og vil oppebære en kompensation fra Jordemoderforeningen, som svarer til den sædvanlige løn. Ved en lockout bliver de ansatte sendt hjem uden løn, og organisationerne yder ligesom ved strejken konfliktunderstøttelse. Ved en lockout vil størrelsen af konfliktunderstøttelsen dog afhænge af lockoutens omfang og kan være svarende til dagpenge.

Så godt som alle konfliktende jordemødre, uanset strejke eller lockout, vil dog også arbejde for arbejdsgiver - og være lønnet af arbejdsgiver - under en konflikt, da Jordemoderforeningen er forpligtet til at stille et såkaldt nødberedskab til at varetage det uopsættelige arbejde.

Jordemoderforeningen vil på et tidspunkt i konflikten kunne vælge at udskrive et eller flere såkaldte konfliktkontingenter til alle medlemmer for at dække udgiften til de strejkendes eller lockoutedes konfliktunderstøttelse.

I regionerne mødes topforhandlerne den 21. februar for at få den overordnede ramme på plads. Jordemoderforeningen vil løbende orientere tillidsrepræsentanterne, hvis forhandlingssituationen strammer til, og der vil derudover løbende kunne findes relevant ny information på www.jordemoderforeningen. dk. Skulle vi komme i konflikt vil statslige, regionale og kommunale medlemmer, som berøres direkte, naturligvis blive orienteret direkte.

Læs også Lederen: 'Det kan blive en pige eller det kan blive en dreng'

Forhandlingsfællesskaber hvor Jordemoderforeningenindgår

CFU er forhandlingsfælleskab på det statslige område og forhandler alle de overordnede krav så som den økonomiske ramme og generelle aftaler og rettigheder.

CO10 varetager de specielle og organisationsspecifikke krav – fx for underviserne på professionshøjskolerne og SOSU-skolerne.

Forhandlingsfællesskabet forhandler alle de overordnede krav så som den økonomiske ramme og generelle aftaler og rettigheder på det regionale og kommunale område.

Sundhedskartellet varetager de specielle krav – fx lønmodel, pension, lokal løn og arbejdstidsregler.


Arbejdsgiverne

KL (Kommunernes Landsforening) er den kommunale arbejdsgivermodpart

RLTN (Danske Regioner) er den regionale arbejdsgivermodpart

Moderniseringsstyrelsen er den statslige arbejdsgivermodpart