• Print
  • Bookmark and Share

Mødrehjælpen og det offentlige hånd i hånd

Årgang 2018, nr. 8

I Aarhus har man samlet tilbuddene til sårbare gravide i Mødrehjælpens hus i Ryesgade i centrum af byen. Her får de gravide jordemoderbistand og kan samtidig trække på hele Mødrehjælpens vifte af tilbud til gravide og mødre. Jordemoder fra Rigshospitalet efterlyser samarbejde med private organisationer.

Af: Annette Hagerup, journalist, foto Mathilde Bech

T.v. jordemoder Dorte Waagner og socialrådgiver Camilla Gregor Hermansen. T.h. koordinerende jordemoder Gitte Cosnett

Den private organisation Mødrehjælpen i Aarhus holder til i Ryesgade i midtbyen. Og det er her hos Mødrehjælpen, jordemoder Dorte Waagner og hendes to jordemoderkolleger, Julie Hostrup og Pia Ingerslev, møder de unge og sårbare gravide.

Tilbuddet til de unge og sårbare gravide er resultatet af en partnerskabsaftale - Unge Familier på Vej - mellem Mødrehjælpen, Aarhus Kommune og Aarhus jordemoderpraksis på Aarhus Universitetshospital, Skejby. Det betyder, at de unge og sårbare gravide i Aarhus kan trække på det bedste fra to verdener. Dels får de kvalificeret jordemoderbistand, dels kan de trække på hele Mødrehjælpens vifte af tilbud til gravide og mødre.

Jordemoderkonsultationen er åben tre dage om ugen og råder over to konsultationslokaler, hvor jordemødrene foretager graviditetsundersøgelser, holder samtaler med gravide og par og holder kurser i fødselsforberedelse.

Jordemødrene ser i gennemsnit syv-otte gravide hver pr. dag.

Udover de regelmæssige jordemoderbesøg, bliver de sårbare gravide tilbudt at deltage i Mødrehjælpens 39 uger lange gruppeforløb med andre gravide i samme situation. Gruppeforløbet strækker sig fra graviditeten, og indtil børnene skal i daginstitution. Gruppen mødes én gang om ugen, og her sætter relevante faggrupper som jordemoder, sundhedsplejerske, socialrådgiver, uddannelsvejleder, økonom m.fl. undervejs fokus på fødslen og de forskellige aspekter af forældrerollen. Hvordan er det for eksempel at have sit barn i daginstitution, hvordan klarer man studiet, og hvad med økonomien, når man går fra to til tre og pludselig skal bruge penge på sutter, bleer og babytøj m.m.?

- Som jordemødre deltager vi i gruppeforløbet fire-fem gange inden fødslen, hvor vi går i dybden med forskellige faser af graviditet og fødsel. Forløbet er med til at skabe netværk, som de sårbare gravide og deres partnere kan drage nytte af efter fødsel og barsel, fortæller Dorte Waagner.

Målgruppen for gruppeforløbet omfatter gravide, der er under 24 år ved forventet fødselstermin, enlige mødre og kvinder med psykosociale udfordringer af forskellig karakter. Det kan også være kvinder, som har været udsat for vold i parforholdet eller for tvang og trusler fra familiens side. Endelig udgør nytilkomne kvinder med flygtningeeller indvandrerbaggrund også en stor del af målgruppen.

Et hus med liv og atmosfære
Med sine tre etager ligger Mødrehjælpens hus midt i Aarhus´ pulserende byliv, omgivet af gågader, butikker og caféer. Indenfor er her hjemligt med billeder på væggene og blomster på bordene.

- De gravide er trygge ved at henvende sig og ved at komme i huset, fortæller jordemoder Dorte Waagner. Hun har været jordemoder i 27 år og tilknyttet konsultationen hos Mødrehjælpen de seneste to år.

- Selvom man ikke bare kan komme ind fra gaden, men har en aftalt tid til selve jordemoderkonsultationen, er atmosfæren her alligevel mere afslappet. Det appellerer til den gruppe, som måske har haft dårlige oplevelser med offentlige myndigheder tidligere i deres liv.

- Det øger også trygheden, at jordemødrene har et ben i både primær- og sekundærsektor. Som jordemødre kan vi være brobyggere mellem de gravide og hospitalet.

- De gravide ved, at jeg ikke bare arbejder her i huset men også som jordemoder på Skejby Sygehus. De ved, at jeg kender fødeafdelingen og alle dens rutiner. De kan spørge mig om alt og få et fagligt kvalificeret svar.

- Det tiltaler også mange i den sårbare gruppe, at vi har mere tid sat af til den enkelte konsultation. Er der brug for en ekstra konsultation eller en snak med en læge, kan vi også altid arrangere det, fortæller Dorte Waagner.

- Vi er stadig underlagt det offentlige sundhedsvæsens regler. Blandt andet i form af den skærpede underretningspligt. Men samtidig er det et mere uformelt sted at besøge. Mødrehjælpen er i forvejen en kendt og velrenommeret organisation, hvor man som gravid og ung mor altid kan henvende sig og forvente at få hjælp, fortæller hun.

Flere aktører
Dorte Waagner oplever det som utroligt berigende, at man, som tilfældet er i Mødrehjælpen, blander de offentlige og de private aktører. Nogle hundrede kilometer væk, på Rigshospitalets Center for Sårbare Gravide, sidder koordinerende jordemoder Gitte Cosnett og ønsker sig noget lignende.

- Vi kunne godt tænke os et mere formaliseret samarbejde med private organisationer som for eksempel Mødrehjælpen. Sådan som det kendes fra Aarhus. I øjeblikket har vi alene et løsere samarbejde med Røde Kors´ bedstemorgruppe, med Mødrehjælpen og med projekt Unik – et projekt for tidligere anbragte børn, fortæller Gitte Cosnett.

Én af fordelene ved at dele hus medMødrehjælpen er, at jordemødrene kan henvise til de mange øvrige tilbud, som Mødrehjælpen i Aarhus råder over.

- Vi har som offentligt ansatte jordemødre automatisk adgang til alle gravide, men ikke alle gravide ved, at de har mulighed for at gøre brug af Mødrehjælpens tilbud, fortæller jordemoder Dorte Waagner.

De gravide og deres mænd/kærester kan frit benytte sig af alle de tilbud, Mødrehjælpen råder over som fx gratis psykologbistand, socialrådgivning, økonomisk rådgivning, uddannelsesvejledning, det tværfaglige gruppeforløb m.v.

Det er jordemoderens erfaring, at de unge gravide ofte savner nogen på deres egen alder at sparre med og spejle sig i. De er typisk de første i omgangskredsen, der skal være forældre.

Unik partnerskabsaftale
Mødrehjælpens tilbud til unge gravide hed tidligere Projekt i Gang og var midlertidigt finansieret af satspuljemidler.

- Vi ønskede at få tilbuddene forankret som en fast del af Mødrehjælpens tilbud til unge gravide og unge familier. Det var baggrunden for, at vi besluttede at gå sammen med jordemødrene og Aarhus Kommune om at etablere partnerskabet Unge Familier på Vej, fortæller socialrådgiver i Mødrehjælpen i Aarhus, Camilla Gregor Hermansen. Hun har været med fra starten i 2014.

- I Mødrehjælpen arbejder vi intensivt på at klæde de unge familier på til forældrerollen. Her er samarbejdet med jordemødrene meget afgørende for at skabe kontakten til de sårbare gravide og også for at fastholde dem i projektet. Det er en stor fordel for de unge, at vi er så mange faggrupper i samme hus. Det tværfaglige samarbejde betyder, at vi både har en detaljeret og specialiseret viden og samtidig kan tilbyde et helhedsorienteret forløb til de unge, siger socialrådgiveren.

Camilla Gregor Hermansen fortæller, at fællesskabet trækker.

- De unge vil gerne være sammen med andre unge i samme situation. Når de først har besøgt jordemoderen og på den måde har fået foden indenfor i huset her i Ryesgade, er det ulige lettere at motivere dem til at melde sig og deltage i vores gruppeforløb, siger hun.

Ifølge vicechefjordemoder Joke Habben, Aarhus Universitetshospital, Skejby, der er én af initiativtagerne til partnerskabsaftalen, er de frivillige og de private organisationer det kit, der får tilbuddet til de gravide til at hænge sammen.

- De fylder mellemrummene dér, hvor det offentlige tilbud ikke slår til. Selvom vi som jordemødre repræsenterer det offentlige system, der bl.a. skal spørge ind til de gravides levevis, kost og motion og så videre, får vores budskaber en mere uformel karakter, når omgivelserne er afslappede, som tilfældet er i Mødrehjælpen. Vi er i en slags myndighedsfri zone, og så er det lettere for jordemoderen at aflevere sine budskaber, siger Joke Habben.

Partnerskabsaftalen hviler økonomisk i sig selv, idet det offentlige stadig betaler jordemødrenes løn. Kvinderne modtager de samme tilbud, som de også ville få i offentligt regi.

En opgørelse fra Mødrehjælpen viser, at kvinderne udvikler sig positivt på alle parametre som følge af partnerskabet. 32 procent blev flyttet fra passiv forsørgelse til uddannelse eller beskæftigelse, 63 procent har oplevet en fremgang i deres forældreevne, og 51 procent har fået stærkere netværk.

Finmasket sikkerhedsnet
En gang om ugen rykker jordemoder Gitte Cosnett sin konsultation til Sundhedsplejens Hus på Nørrebro. Gitte Cosnett er til daglig koordinerende jordemoder på Rigshospitalets Center for Sårbare Gravide.

Konsultationen på Nørrebro er en udkigspost midt i et udsat lokalområde. Her har hun mulighed for at opspore nogle af de sårbare gravide, som systemet ikke har været finmasket nok til at samle op. Det kan for eksempel være en socialt udsat kvinde, som venter barn nummer fem eller seks.

Gitte Cosnett har også et tæt samarbejde med krisecentrene, som henviser gravide, der er eller har været udsat for psykisk og/eller fysisk vold direkte til hende.

- Hvis vi får mulighed for at følge de udsatte og sårbare kvinder gennem gra-viditeten, er der større mulighed for at forebygge efterfødselsreaktioner og tilknytningsproblemer, siger Gitte Cosnett.

Rigshospitalet har omkring 5.400 fødsler om året. Heraf følges 15 procent på Center for Sårbare Gravide. Hos ca. 30 procent af de gravide, som følges på centret, har egen læge ikke været opmærksom på faresignalerne.

- Risikoen for, at sårbare gravide overses i primærsektoren, er desværre stor. Det er heller ikke altid, de gravide lægger alle kort på bordet og oplyser deres læge om, at de måske har en forhistorie i psykiatrien, fortæller Gitte Cosnett.

- Vi synes, vi gør et rigtigt godt opsporingsarbejde og også lykkes med at følge de udsatte og sårbare sikkert gennem graviditeten. Men efter fødslen har vi ikke nogen mulighed for at følge op, siger hun.

Gitte Cosnett tror, at man i fremtiden vil se det offentlige og de private organisationer i et øget samarbejde.

- Kigger du til udlandet, så er en stor del af det maternelle tilbud baseret på private interessenter. Og sådan tror jeg også, at udviklingen vil blive i Danmark. Vi er nødt til at samarbejde for at skabe optimale vilkår for de gravide. De private kan levere et tilbud, som det offentlige ikke altid kan leve op til. Dels er de økonomiske ressourcer begrænsede dels udvides diagnosepaletten konstant, forklarer hun.

For eksempel er man først de seneste år blevet opmærksomme på, at kvinder i fertilitetsbehandling er mere udsatte, end man umiddelbart skulle tro.

- Kvinderne går typisk i behandling i flere år, og der hviler ofte et stort forventningspres på dem. Både de selv og omgivelserne forventer, at de skal komme hjem med et barn. De befinder sig i en tilstand af konstant stress under hele graviditeten, siger Gitte Cosnett.

Partnerskabsaftalen mellem Mødrehjælpen, Aarhus Universitetshospital og Aarhus Kommune, samler tilbuddene til unge og sårbare gravide og mødre under ét tag. Det hele foregår i Mødrehjælpens hus i Ryesgade i centrum af Aarhus. Her er bl.a. jordemoderkonsultationer, sundhedspleje, socialrådgivning samt uddannelses- og beskæftigelsesvejledning.

Jordemødrene er bl.a. involveret i tre tilbud til sårbare gravide, som Mødrehjælpen i Aarhus tilbyder: 

  • Unge familier på vej – for gravide, mødre og fædre under 30 år
  • Far på vej
  • Familiecafé