• Print
  • Bookmark and Share

Moderskab er mere end biologi

Årgang 2015 nr. 10

At blive mor er en stor livsforandring og gravide har brug for et rum med tid og plads til bl.a. at vende eksistentielle spørgsmål. Det mener sognepræst Therese Strand Nielsen, som slår til lyd for, at der i svangreomsorgen skal være tilbud om samtaler med en præst. Ideen støttes af jordemoder Christina Prinds, som står bag en ph.d. om moderskab, tro og eksistens.

Af: Tekst: Trine Kit Jensen, journalist. Illustration: Annette Carlsen

- Mit ærinde er ikke, at vi skal ud at hverve medlemmer til den danske folkekirke. Det handler om, at jeg tror på, vi som præster vil kunne gøre en forskel for kvinderne. Vi kan give dem nogle nye perspektiver på, hvad det vil sige at være menneske, når de venter barn og skal tage fornyet stilling til deres egen væren i verden.

Sådan lyder det fra Therese Strand Nielsen, sognepræst i St. Brøndum- Siem-Thorup pastorat i Nordjylland. Therese Strand Nielsen har frem til maj næste år selvbetalt studieorlov på deltid med det formål at kigge nærmere på svangreomsorgen i det danske sundhedsvæsen. Her er der plads til forbedring, mener hun og arbejder derfor nu på at få etableret en forsøgsordning, hvor gravide kvinder skal have tilbud om samtaler med en præst.

- Det, jeg tænker, er, at præsterne skal stå for sjælesorgssamtaler, lige som de gør i alle mulige andre sammenhænge. At blive mor er en glædelig begivenhed, men det kan samtidig være svært og meget ensomt, og i forbindelse med graviditet og fødsel foregår der åndeligt og mentalt nogle processer, som er meget vigtige for selve moderskabet og kvindens muligheder for at kunne knytte sig til sit barn, siger hun.

Therese Strand Nielsen er ikke i tvivl om, at jordemødrene gerne selv ville tale med kvinderne om eksistentielle spørgsmål og den grundlæggende angst og bekymring, der kan dukke op i forbindelse med graviditeten. Men tid og nærvær er en mangelvare i sundhedssystemet og derfor lades kvinderne ofte i stikken, mener hun.

- Når man skærer i økonomien, er det jo desværre de samtaler, der bliver prioriteret fra, siger hun.

I sin orlovsperiode på i alt to år, har hun engageret sig i svangreomsorgen, fordi hun finder det bekymrende, at mange kvinder i dag tilsyneladende har vanskeligt ved at tackle den fase af livet, hvor de bliver mødre.

- Statistikkerne viser, at flere og flere får antidepressiv medicin efter fødslen. Mange bliver også sygemeldt i forbindelse med graviditeten, og de kan ikke alle sammen have bækkenløsning. Derfor satte jeg mig for at undersøge, hvad det er, der er på spil, og hvad man eventuelt kan gøre anderledes for at hjælpe kvinderne, siger hun.

Overordnet set er det hendes mål, at muligheden for samtaler med en præst skal styrke kvindernes selvforståelse, så de fx ikke fastholdes i en forestilling om, at de har psykiske vanskeligheder, hvis de ikke kan leve op til glansbilledet af mor-rollen.

- Der er i dag en tendens til at patologisere alle naturlige livsprocesser, og det vil jeg gerne arbejde op imod. En præst kan måske være med til at almengøre nogle følelser, så kvinderne erkender, at de ikke er syge, men oplever noget, der er helt normalt, siger hun.

Kontroltab og sårbarhed
Therese Strand Nielsen ser flere forklaringer på, at kvinder kan have det svært i forbindelse med graviditet og fødsel. For eksempel peger hun på, at moderne selverhvervende kvinder er vant til at skulle have styr på alting og derfor kan blive overrumplede af det kontroltab, der er uløseligt forbundet med en ellers glædelig begivenhed.

Samtidig bliver tanker om liv og død mere præsente.

- Den følelse af udødelighed, man har som ungt menneske, bliver der vendt op og ned på under en graviditet. Døden kan pludselig blive et nærværende tema, fordi angsten for at miste det lille barn selvfølgelig er til stede. Det giver en særlig sårbarhed, som kvinder i dag måske har sværere ved at håndtere end tidligere, siger hun.

Som en mere universel mekanisme peger Therese Strand Nielsen på, at tab og sorg som en kvinde har oplevet tidligere i sit liv, kan dukke op til overfladen igen under graviditeten og gribe forstyrrende ind.

- Det er derfor vigtigt at forstå kvindens historik. Der kan ligge noget uerkendt, uforløst eller fortrængt, som bliver til en murrende eksistentiel angst eller utryghed, og det kan betyde, at hun i graviditeten ikke tror på, at det hele nok skal gå. Har hun som barn fx mistet sin mor, kan sorgen over det tab komme til at overskygge glæden ved selv at skulle være mor. Her kunne samtaler med en præst måske styrke hende, så hun fandt fred og rum både til sorgen og det lille nye barn, der er på vej, siger hun.

Skal kunne favne alle
Idéen om en forsøgsordning med præstenormering knyttet til svangreomsorgen er endnu på skitsestadiet. Men Therese Strand Nielsen forestiller sig en model, hvor præsten holder til på jordemodercenteret på et fødested - lige som hospicepræsten er på hospice og hospitalspræsten på hospitalet.

Her skal jordemødrene informere om tilbuddet og have mulighed for at henvise til præsten, hvis de under samtalekonsultationerne vurderer, at en gravid kvinde har noget på spil, som de ikke selv har tid til eller mulighed for at nå omkring.

- Eventuelt kunne man tilbyde et forløb over nogle gange, siger hun.

Som opfølgning efter en fødsel forestiller Therese Strand Nielsen sig også, at præsten kan køre ud til kvinden i hendes hjem, på samme måde som sundhedsplejerskerne gør det. Hun understreger, at kvinden naturligvis selv bestemmer, om hun vil tage imod tilbuddet. Men som udgangspunkt skal det være åbent for alle - også for kvinder med indvandrerbaggrund, der fx er muslimer.

I forbindelse med forsøgsordningen gør Therese Strand Nielsen sig samtidig tanker om, at man videnskabeligt kunne undersøge, om samtalerne med en præst reelt gør en forskel for kvinderne.

- Det kunne være spændende, hvis man kunne udvikle et studiedesign, der gav mulighed for at belyse, om samtaler med en præst faktisk styrker kvinderne, siger hun.

Eksistentielle spørgsmål fylder
For Christina Prinds, jordemoder, cand. scient. San, ph.d. og lektor på Jordemoderuddannelsen på University College Syddanmark, giver idéen om at tilbyde gravide samtaler med en præst god mening. Hun har som den første på dansk grund forsket i de eksistentielle aspekter af det at blive mor, og forsvarede i marts måned i år sin ph.d. 'Moderskab, tro og eksistens - eksistentiel meningsdannelse hos førstegangsmødre'.

I en national spørgeskemaundersøgelse forholdt førstegangsmødrene sig til udsagn relateret til eksistentiel meningsdannelse på forskellige niveauer. Bl.a. angav de på en skala, hvor meget fem overordnede eksistentielle temaer fyldte. Spørgsmålene gik her på, om mening og formål med livet havde ændret sig, om de tænkte mere på livets sårbarhed, liv og død, om de tænkte på deres ansvar for sig selv og barnet - og om det at få et barn, fik dem til at tænke på "noget større" end sig selv.

- Undersøgelsen viste, at de eksistentielle spørgsmål fyldte meget, både hos kvinder, der havde født for tidligt og hos kvinder, der fødte til termin. Det er altså noget, man er optaget af, uanset hvordan fødslen er forløbet, fortæller Christina Prinds.

64 procent af de kvinder, der udfyldte spørgeskemaet, svarede ja til udsagnet om, at det at blive mor havde fået dem til at tænke på "noget større" end sig selv. Hvad dette "større" er, definerer kvinderne dog ikke i undersøgelsen.

- Den giver derfor ikke svar på, om de fx tænker på relationen til det lille nyfødte barn, at de indgår i den historiske linje af kvinder, der er blevet mødre - eller måske har en forestilling om noget guddommeligt, siger Christina Prinds.

Sundhed i bredere forstand
Hendes egen erfaring som jordemoder er, at eksistentielle temaer godt kan blive berørt i mødet med de gravide, men ikke i en struktureret form og ofte som en form som "glasur" på samtalerne.

- Det er noget, man kun spørger ind til, hvis der er tid nok i jordemoderkonsultationen, og der bliver ikke fulgt systematisk op på det, siger hun.

Mangel på tid er dog ikke den eneste forklaring på, at eksistentielle spørgsmål kun sjældent bliver taget op i jordemoderkonsultationerne, mener Christina Prinds.

- I sundhedsvæsenet tillægger vi den biologiske del af sundhed stor vægt. Vi er primært optagede af kroppen og den fysiske dimension af at være sund. Hvis blodtrykket er godt, hvis der ikke er protein i urinen og hvis barnet vokser, som det skal, er alting godt - groft sagt. Men skal vi øge kvindernes livsduelighed og finde deres vækstpotentiale i forhold til det at være mor, er vi nødt til at forstå sundhed i bredere forstand, siger hun.

På den baggrund finder Christina Prinds det naturligt, at tilbud om samtaler med en præst bliver føjet til de tilbud af spirituel karakter som fx yoga, meditation og visualisering, der allerede findes i tilknytning til svangreomsorgen.

- En præst kan hjælpe med at indkredse og rumme den livsbegivenhed, det er at blive mor, på en anden måde end vi kan som sundhedsprofessionelle. De eksistentielle overvejelser, der dukker op hos kvinden i graviditeten, er væsentlige, og at lytte til dem er samtidig et udtryk for, at man tillægger hende betydning som menneske, siger hun.

Christina Prinds er i dialog med Therese Strand Nielsen om hendes tanker og idéer, og også hun finder det interessant at koble et videnskabeligt studie til en eventuel forsøgsordning med en præst på et jordemodercenter. Mere konkret i form af kvalitative interviews med kvinderne om, hvad de oplever at få ud af samtalerne med præsten.

- Jeg tror man skal starte med at udforske, hvilken betydning samtalerne har for kvinderne. Senere kan det så godt være, at man kan lave kvantitative effektstudier, hvor der bliver målt på, om kvinderne får bedre fødselsforløb og bliver mindre tilbøjelige til at udvikle efterfødselsreaktioner, siger hun.
Læs også artiklen "Samtaler med gravide i det kirkelige rum"