• Print
  • Bookmark and Share

"Min opgave som næstformand kommer nedefra"

Årgang 2016, nr. 7

Stina Kruse Skov tiltrådte 1. august som næstformand. Alt er endnu nyt. Visionerne for faget og kollegerne er intakte, og lysten til at kaste sig ind i det politiske arbejde er tydelig.

Af: Anne-Marie Kjeldset

Stina Kruse Skov

Lige siden Stina Kruse Skov afsluttede jordemoderuddannelsen i 2012 har hun vidst, at hun også ville arbejde politisk med sit fag. Da hun, efter lang tid i vikariater, blev fastansat på Nordsjællands Hospital – og fra 1.marts i år på Rigshospitalet – åbnede mulighederne for at gå aktivt ind i fagpolitisk arbejde sig. Og den chance blev ikke spildt. Få uger efter, at Stina var startet på sin nye arbejdsplads, stillede hun op til en ledig post som suppleant for tillidsrepræsentanten. Det blev imidlertid ikke aktuelt, da Jordemoderforeningens næstformand kort efter meddelte, at hun valgte at trække sig fra posten.

- Jeg vidste, at jeg gerne ville den vej. Det har altid været et stort ønske for mig at være en del af det fagpolitiske arbejde – og meget gerne som en del af Jordemoderforeningen. Men jeg havde altså ikke forestillet mig, at muligheden kom så hurtigt, siger den 36-årige nyvalgte næstformand for Jordemoderforeningen.

Tidsskrift for Jordemødre har mødt hende få uger efter, at hun tiltrådte posten første august. Og der er meget, der er nyt, og meget, der skal læres, erkender Stina, der i eftersommeren 2015 kickstartede et oprør med udgangspunkt i jordemoderarbejdspladserne. Den direkte anledning var, at den nys tiltrådte Venstreregering valgte at slette de 250 millioner kroner, som den tidligere S-ledede regering havde afsat på finansloven i 2014.

Et indlæg på Facebook blev den direkte anledning til, at hundredevis af jordemødre landet over meldte sig ind i den lukkede Facebookgruppe ’Nu er det fandengalemig nok’, der ret præcist betegnede jordemødrenes sindsstemning.

Dialog og demokrati
I et interview i Tidsskrift for Jordemødre i september 2015 afviste Stina, at hun skulle bestemme, hvad der skulle foregå endsige være leder af aktionerne for at få pengene tilbage på finansloven - kampen skulle vokse frem via fællesskabet.

I dag mindre end et år efter sidder Stina på en af foreningens mest indflydelsesrige poster med mulighed for at præge foreningen på kort og langt sigt, og hun tager erfaringerne fra efterårets kamp med sig ind i på næstformandsposten.

- Kampen om finanslovsmidlerne skulle formes af alle gruppens medlemmer – ikke kun af mig. Det er jo faktisk også sådan, jeg gerne vil være og opfattes som næstformand: som medlemmernes repræsentant og organisator fremfor som topstyrende leder. Min opgave som næstformand kommer nedefra. Jeg har mange idéer og ønsker for jordemoderfaget og jordemødres vilkår, men det er først og fremmest Jordemoderforeningens medlemmer, der kommer til at definere det arbejde, jeg skal gøre som næstformand. Jeg opfatter mig selv som repræsentant, forklarer hun.

Det sammenhold og engagement blandt jordemødre, som opstod omkring finanslovsmidlerne, ser Stina gerne kommer med ind i foreningen.

- Jeg vil være med til at styrke sammenholdet blandt jordemødre med en tydeliggørelse af, at Jordemoderforeningen er og altid har været medlemmernes, siger hun og foreslår, at det blandt andet sker gennem kommunikation.

- Foreningen kan gennem flere kanaler og via mere dialog tydeliggøre det arbejde, som den gør, siger den nye næstformand videre.

Et andet forhold, som Stina vil bruge sin indflydelse på, er den revision af foreningens struktur, der er under forberedelse. Målet med en strukturæn- dring er at afspejle det brede kompetencefelt, som jordemødre i dag arbejder på, i medlemsdemokratiet. Denne målsætning er næstformanden meget enig i:

- Jeg ser gerne, at de jordemødre, der ikke er valgt for eksempel gennem tillidsrepræsentantsystemet og andre traditionelle kanaler, også har mulighed for at få indflydelse på foreningens politik. Vi skal have alle ildsjælene – alle jordemødre - med ind i foreningens liv; forskerne, underviserne, de privatpraktiserende, dem der arbejder i lægepraksis osv. Vi har vildt mange spændende jordemødre, og foreningen skal rumme dem alle, siger hun.

Forening for hvem?
Et af de spørgsmål, der blev flittigt debatteret på valgmøderne op til næstformandsvalget, var Jordemoderforeningens strategi for indflydelse.

- Der er stor kritik ude omkring af, at Jordemoderforeningen snarere er en patientforening end en forening for jordemødre. Men det er jo ikke sandheden. Vi kan ikke adskille kampen for bedre forhold for jordemødre fra kampen for bedre forhold for kvinderne. Når vi skal tale ind i det politiske billede, må det ofte være forholdene for brugerne, der vægtes i argumentationen for at skabe lydhørhed. Det er en nødvendig politisk strategi, men det skal være til gavn for jordemødrene. Derfor skal det være tydeligt for medlemmerne, at det handler om at forbedre deres arbejdsvilkår, siger Stina.

Fingeren på pulsen
- Det er jo os, der er eksperter på vores område, og det vil jeg gerne være med til at bestyrke jordemødre i. Det giver os en forpligtelse til at sige fra, når vi kan se, at ting ikke fungerer hensigtsmæssigt. Desværre er det min oplevelse, at jordemødre ikke altid er trygge ved at ytre sig om kritisable forhold. Man er bange for irettesættelse eller for at kritikken ikke modtages, siger Stina. Hun henviser til jordemødres pligt til at udvise omhu og samvittighedsfuldhed og ser i denne forpligtelse netop en pligt til at sige fra, når det er relevant.

- Derfor vil jeg være med til at bakke op om FTF’s arbejde for at sikre offentligt ansatte bedre i lovgivningen, så ytringer ikke fører til ulemper for den ansatte, siger Stina, der også gerne giver sine kolleger et lille opråb.

- Vi må jo også gerne ytre os, når noget går godt, og når vi har ideer til forandring og forbedring. Det mener jeg egentlig også, at vi har en forpligtelse til, siger hun.

Jordemødrenes retssikkerhed ligger den nye næstformand meget på sinde, og det samme gør kvindernes ret til det informerede valg. Og her er et overlap, påpeger hun.

- Vi giver ikke altid fyldestgørende information ude på afdelingerne, og det vil jeg meget gerne være med til at sætte fokus på fra foreningens side. Jordemødre risikerer at komme i klemme, hvis de ikke informerer i overensstemmelse med bedste viden på et område. Derfor vil jeg også arbejde for, at vi får mulighed for at opgradere og opdatere vores viden på alle niveauer, og at jordemødre får indflydelse på retningslinjer og informationsmateriale ude på afdelingerne, siger hun.

Lige nu håber Stina på en god lang læringsperiode som politiker i foreningen.

- Jeg har jo ikke en TR-uddannelse, og jeg er også relativ ny i faget, så der er meget at lære. Jeg er stolt og taknemmelig over den tillid, som jeg er blevet vist på trods heraf, siger Stina, der ikke afviser, at hun på et tidspunkt vil stille op til et formandsvalg. Men foreløbig vil hun gerne bare have lov til at suge til sig og fortsætte den stejle læringskurve, som hun oplever at være på vej op ad. 

Om Stina
Stina Kruse Skov har en bachelor i religionsvidenskab fra Syddansk Universitet i Odense samt et 2-årigt sidefag i samfundsfag fra Institut for statskundskab på Københavns Universitet. Hun er gift med Henrik og de bor sammen med døtrene Annatilde på ti år, Esmarelda på seks år og Dagmar Augusta på halvandet år på Vesterbro i København.

Familien har et sommerhus på Orø, hvor meget tid tilbringes med havearbejde og andet udeliv. Den nye næstformand har også en forkærlighed for at finde gode loppemarkeder, for at være ved og på havet, for at rejse og for byggeprojekter sammen med Henrik.

- Og så elsker jeg at lave mad, mens jeg ser TV-serier, røber Stina.