Mekanisering af omsorg

Jordemødres indbyrdes relationer og relationer til ledelsen har betydning for den omsorg, de giver til kvinderne. I takt med centralisering af fødsler på større afdelinger bliver det tiden, der styrer jordemoderens arbejde – præcis som ved et samlebånd.

Hvad er det, der er med til at skabe tilfredse kvinder og jordemødre, der går glade hjem fra arbejde? Hvad får nogle jordemødre til at holde fast ved professionen og andre til at forlade den? De spørgsmål har professor Mavis Kirkham, UK, undersøgt. På Nordisk Jordemoderforbunds kongres i Reykjavik i maj i år fortalte hun om disse og flere andre undersøgelser under oversriften The Midwife in Relationship. I foredraget satte hun fokus på jordemødrenes forskellige relationer og analyserede jordemødres forhold til: kvinden, kolleger, systemet, dem selv og selvopfattelsen som jordemoder.

Jordemoderens forhold til fødekvinden
Kirkham understregede jordemoderens betydning for den fødende kvinde og hendes følelse af at blive godt behandlet. Den omsorgsfulde jordemoder er i stand til at give den fødende en tryghed, som gør, at hun kan koble af mentalt og koncentrere sig om den kropslige anstrengelse, det er at føde, samtidig med at hun giver kvinden anledning til at vokse med oplevelsen. En jordemoder med manglende indlevelse og stor effektivitet kan derimod nedbryde og ødelægge kvindens selvbillede. Ved svangerskab og fødsel hviler der derfor et stort ansvar på den enkelte jordemoder. Hun skal være i stand til at føle og forstå den enkelte kvindes behov.

Jordemoderens forhold til andre jordemødre
Beskrivelsen af jordemødrenes forhold til egne kolleger var deprimerende at høre på, og jeg håber, at situationen her ikke er magen til Storbritanniens. En jordemoder, hun havde interviewet, beskrev sine kolleger som ventende løvinder parate til at angribe. Gode relationer under sådanne omstændigheder er vanskelige. I Storbritannien forlader mange jordemoderfaget. Mavis Kirkham peger på, at nogen af årsagerne kan ligge i hierarkiske strukturer og centralisering af fødeafdelinger. Mavis Kirkham sammenligner moderne store fødeafdelinger med industrielle samlebånd; tiden styrer arbejdet, fødekvinderne bliver utrygge ved at forstyrre de travle jordemødre og afdelingene bliver regelstyrede.

Overlevelsesmekanismer bliver nødvendige for at holde ud. Kirkham peger på, at vores handlinger styres af det, som skal gøres, og vi gør det, som er synligt og som giver os værdi. Jordemødre på store afdelinger føler, at de må balancere mellem ønsker fra fødekvinden og krav fra læger, ledere og andre jordemødre. Dette fører til, at vi undertrykker irritation og får dårlige vaner i omgang med både fødekvinder og kolleger. Den vigtigste konsekvens, mener Kirkham, er, at overlevelsesmekanismerne udelukker evnen til at yde omsorg på alle niveauer, hvilket fører til isolation og mangel på støtte i jobbet. At blive opfattet som »anderledes« øger sårbarheden. Det er nemmere at følge strømmen.

Jordemødre har behov for at blive set af deres arbejdsgiver og for at blive aktivt støttet i deres arbejde.

Jordemoderens forhold til sig selv
Kirkham kom også ind på, hvad det er, der får jordmødre til at blive i faget og holde til det. Hun pegede på, at jordemødrene snakker meget om omsorg, mens det i virkeligheden kun er de mest nødvendige og synlige omsorgsopgaver, der bliver varetaget. Informationen er selektiv, både hvad angår indhold og modtager. En af jordemødrene i en undersøgelse, som Kirkham har gennemført, lærte sig hurtigt, at hvis hun lod være med at smile til patienterne, så forlod de rummet hurtigere. Måden, jordemødre taler til patienterne på, afskærer også for samtale og spørgsmål. Effektiviteten og medikaliseringen af fødsler gør, at også jordemødre efteraber magtfulde personer, hvilket sætter jordemødre i en magtposition. De mellemmenneskelige relationer bliver ikke længere værdsat, og jordemødrene føler sig underlegne både som kvinder og som omsorgsgivere. Jordemødrene begynder at tænke i modsætninger; god – dårlig, eller positivt – negativt. Det at blive socialiseret ind i en medicinskvidenskabelig tænkemåde gør evnen til at polarisere til en vane. Det medvirker til, at jordemødre tænker i modsætninger snarere end i forskelle, hvilket påvirker deres holdning til hinanden.

Jordemødres selvopfattelse
Kirkham mener, at de fleste jordemødre har en stærk faglig bevidsthed. En gang jordemoder, altid jordemoder. De fleste jordemødre er glade og stolte af faget. I et studie, som Kirkham har gennemført, fokuserede hun på, hvorfor jordemødre forlader faget. Det, som går igen som en rød tråd, er, at jordemødre synes, de har alt for lidt indflydelse på deres egen arbejdssituation. Mange føler sig også stærkt presset, fordi så meget af det arbejde, som udføres, tilsyneladende er usynligt, så de også føler sig usynlige som jordemødre. For at overleve gør vi det, som skal gøres og udelukker dermed omsorg og fornægter relationer.

– Hvis alle vores overlevelsesmekanismer fornægter relationer, så fratages vi vores grundliggende motiver for at være jordemødre, sagde Mavis Kirkham.

Hvad kan vi gøre?
Selvom de forhold, Kirkham beskriver fra Storbritannien, er delvist ukendte for os, så er det vigtigt, at vi også herhjemme er opmærksomme på mekanismer, som fører til, at jordemødre forlader eller mistrives i faget.

  • Kirkham beskriver fire tiltag, som kan iværksættes for at ændre den negative udvikling.
  • Politisk handling. Mindre enheder, kontinuitet i omsorgen og støttesystemer.
  • Personlige tiltag. Jordemødre må styrke selvbevidstheden og bygge alliancer. Undgå negative vaner. Arbejd evidensbaseret.
  • Uddannelsestiltag. Udvikling af viden om professionel omsorg.
  • Forskningstiltag. Udvikling af jordemoderfaglig forskning samt brug af tilgængelig forskning.

500 jordemødre mødtes i Reykjavik, Island i maj 2004 til kongres i Nordisk Jordemoderforbund. Kongressen var omtalt i de to forrige numre. Hermed kommer tredje og sidste indlæg fra kongressen.

Systemet påvirker

Arbejdspladsens organisering

  • Hierarkisk: Man ved altid, hvem som er chefen
  • Centraliseret: Små enheder nedlægges og samles i store
  • Industriel: Opdelte arbejdsopgaver
  • Mangel på ressourcer: Mangel på tid gør det vanskeligt for kvinderne at stille krav, mangel på personale gør det vanskeligt for jordemødre at forudsige dagens arbejdsopgaver.

Kulturen på arbejdspladsen

  • Obstetrisk og hierarkisk autoritet 
  • Frygt: Fødsel, død og seksualitet er tre hændelser, som det civiliserede samfund frygter - nu præger angsten for retsvæsenet desuden vores hverdag, hvilket fører til defensiv praksis
  • Kvindekultur og servile holdninger: Skyldfølelse når man påpeger urimeligheder på arbejdspladsen
  • Omsorg og relationer er usynlige: Det, kvinder gør, bliver først synligt, når det ikke bliver gjort.