• Print
  • Bookmark and Share

Max 2 nattevagter i træk

Årgang 2012, Nr. 11

En gruppe eksperter har udarbejdet anbefalinger, der kan være med til at forebygge gener og risiko for skader på helbredet ved natarbejde. Hurtigt roterende skift med max to nattevagter i træk er en af anbefalingerne. Nu vil beskæftigelsesministeren se på Arbejdstilsynets eksisterende anbefalinger.

Af: Anne-Marie Kjeldset

Max to nattevagter i træk, fremadrullende vagtskift og dæmpet belysning kan være med til at mindske de skader, der kan opstå, når den naturlige døgnrytme forstyrres. Anbefalingerne kommer fra en ekspertgruppe, der i starten af 2012 offentliggjorde rapporten ’Work at night and breast cancer – report on evidence-based option for preventive action’. Rapporten, der er gennemført på initiativ af Danske Regioner, Kræftens Bekæmpelse og Dansk Sygeplejeråd, adskiller sig fra de eksisterende anbefalinger, der siger højst tre-fire nattevagter i træk. Ekspertgruppen råder desuden til, at kvinder, der har overstået en behandling for brystkræft, ikke arbejder om natten idet dyreforsøg viser, at melatoninmangel kan accelerere væksten af en svulst.

Forvirring
Videnskabelige undersøgelser har påvist en sammenhæng mellem natarbejde og brystkræft. På den baggrund blev det i 2007 muligt at få anerkendt brystkræft som en arbejdsskade (se artikel side 23). Der er siden kommet yderligere forskning til - blandt andet fire epidemiologiske undersøgelser.

Forskningen har givet anledning til forskellige fortolkninger senest i 2010, da en forskergruppe fra Århus ud fra deres gennemgang af litteratur på området konkluderer, at man ikke kan finde en statistisk sammenhæng mellem natarbejde og brystkræft. De forskellige udmeldinger har medført forvirring og bekymring hos blandt andre sygeplejersker og jordemødre. Det var baggrunden for, at Kræftens Bekæmpelse, Danske Regioner og Dansk Sygeplejeråd i efteråret 2011 bad en række eksperter om at formulere de bedst underbyggede anbefalinger til tilrettelæggelse af arbejdet i forhold til at formindske risikoen for brystkræft. Anbefalingerne, der blev offentliggjort i starten af 2012 (se side 20), er de første af sin art, og det har derfor ikke været muligt at læne sig op af erfaringer fra andre lande.

Ikke eksakt viden
Danske Regioner har blandt andet orienteret HR-direktører og personalechefer i regionerne om de nye anbefalinger, fortæller Lotte Pedersen, kontorchef i Danske Regioner.

- Jeg ved, at flere regioner har haft det på dagsordenen i MED-udvalgene, men vi har centralt ikke det fulde overblik over, hvordan sygehusene og afdelingerne planlægger arbejdstiden. Vi har opfordret til størst mulig åbenhed om anbefalingerne og til lokalt at drøfte muligheder for hensigtsmæssig planlægning, siger Lotte Pedersen, der også advarer mod at opstille rigide regler for, hvor mange nattevagter en medarbejder kan have i træk.

- Det, forskerne er kommet frem til, er ikke eksakt viden, der kan dokumentere, at to nat tevagter er det maksimale, en medarbejder må arbejde. Forskerne har peget på, at hurtigt roterende vagtskift ifølge visse undersøgelser tilsyneladende medfører færre døgnrytmeforstyrrelser, end hvis man har tre eller flere vagter i træk. Selvfølgelig skal der være opmærksomhed på, at man ikke bliver syg af arbejdet, men vi hverken kan eller vil diktere, hvordan man tilrettelægger natarbejdet lokalt. Der skal også være mulighed for at tage individuelle hensyn, siger Lotte Pedersen.

Danske Regioner tog i forbindelse med udarbejdelsen af anbefalingerne initiativ til møder med organisationerne og her var der, i følge Lotte Pedersen, enighed om, at rapporten ikke giver anledning til de store ændringer i forhold til de anbefalinger, der allerede ligger.

- Danske Regioner synes, vi har en fælles interesse i ikke at skabe unødig ængstelse blandt det personale, der har nattevagter. Der er desuden et hensyn at tage til driften. Vi kan ikke afskaffe natarbejde, da sygehusene har opgaver døgnet rundt. Vi vil meget gerne stå på mål for gode initiativer, der mindsker risici og gener, men hvis en afdeling står og mangler en nattevagt og en afløser må tage sin vagt nummer tre, så skal det også være muligt, siger Lotte Pedersen.

Jordemoderforeningen og de øvrige organisationer havde gerne set en fælles udmelding med arbejdsgiversiden, men da Danske Regioner afviste dette, valgte organisationerne at sende de nye anbefalinger til de lokale tillidsrepræsentanter. Her blev blandt andre tillidsrepræsentanter på arbejdspladser for jordemødre, opfordret til at drøfte anbefalingerne i de lokale samarbejdsorganer og til at indarbejde dem i den lokale tilrettelæggelse af arbejdstiden.

Arbejdstilsynet ændrer anbefaling
Samtidig skrev de samme organisationer til beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) og opfordrede til, at Arbejdstilsynets vejledning på området blev tilrettet ud fra de nye anbefalinger.

Opfordringen er blevet hørt, fremgår det af et svarbrev fra beskæftigelsesministeren i slutningen af september, hvor der blandt andet står: “Jeg er enig med jer i, at Arbejdstilsynets information om natarbejde bør afspejle de nyeste videnskabeligt begrundede anbefalinger. Arbejdstilsynet vil derfor sørge for, at de relevante anbefalinger og ekspertudtalelser bliver tilknyttet vejledningen om helbredskontrol ved natarbejde via et link på Arbejdstilsynets hjemmeside”.

Vejledningen om helbredskontrol findes på www.at.dk, under “Arbejdsmiljøemner”, “Natarbejde og brystkræft”.

 

Læs også artiklen: Brystkræft efter natarbejde

På fødeafdelingen Århus Universitetshospital i Skejby har man på fødestue 11 som projekt fået installeret lys i forskellige farver og med mulighed for lysdæmpning og zonebelysning. Projektet skal undersøge hvilken betydning muligheden for forskellig lyssætning har for den fødendes og personalets velbefindende. Læs artiklen: Lyset på fødestuen

Anbefalinger til forebyggelse af døgnrytmeforstyrrelser

  •  Hurtigt roterende skift med blot 1-2 på hinanden følgende døgn med nattevagter. Det resulterer i en mindre grad af døgnrytmeforstyrrelse end langsomt roterende skift (3 eller flere på hinanden følgende nattevagter).
  • Fremadrullende skifteholdsarbejde (fra dag til aften, fra aften til nat, fra nat til dag etc.) giver mindre døgnrytmeforstyrrelse end baglænsrullende skift.
  • En reduktion af lysstyrken i arbejdslokalet kan muligvis reducere døgnrytmeforstyrrelserne, men eksperterne vurderer, at en sådan ordning næppe er praktisk gennemførlig blandt andet med henvisning til en samtidig reduceret sikkerhed i arbejdet.

Øvrige bud på, hvad der kan gøres, og hvad man skal lade være med at gøre, er

  • Ekspertgruppen fraråder på nuværende tidspunkt at indføre tidligere og mere intensiv mammografiscreening for kvinder med natarbejde. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at kvinder mellem 50 og 69 år deltager i tilbuddet om mammografiscreening hvert andet år.
  • Lys om natten hæmmer udskillelsen af søvnhormonet melatonin. En relativ mangel på melatonin formodes at spille en rolle for de negative helbredseffekter af natarbejde. Melatonintilskud i tabletform kan i fremtiden vise sig at få en plads i forebyggelsen af brystkræft hos kvinder med natarbejde, men mere forskning er nødvendig, før der på et oplyst grundlag kan tages en beslutning.
  • Kvinder, som har overstået brystkræftbehandling, rådes til at undgå natarbejde, fordi resultater fra dyreforsøg samstemmende viser, at melatoninmangel accelererer væksten af en svulst.

Melatonin

  • Melatonin er et hormon, der udskilles i koglekirtlen.
  • Malatonin spiller en stor rolle i reguleringen af menneskets døgnrytme, det vil sige, at det påvirker 'det indre ur', der regulerer legemstemperatur, hormonudskillelse, søvn og oplevelsen af træthed samtidig med, at melatonin også kan påvirke humør og koncentrationsevne.
  • Melatonin fungerer desuden som antioxidant.
  • Melatonin har tilsyneladende også en styrkende indflydelse på kroppens immunsystem og er med til at beskytte kroppens celler og væv mod bl.a. kræft.
  • Udskillelsen af melatonin sker normalt især om natten. Hvis man er udsat for lys gennem øjnene, for eksempel i forbindelse med natarbejde, hæmmer lyset udskillelsen af melatonin.
  • Man kan behandle forstyrrelser i 'det indre ur' med ekstra tilskud af melatonin og lys. Det gør man typisk i udlandet, hvis man har jetlag eller søvnbesvær i forbindelse med natarbejde.
  • Melatonin er i Danmark receptpligtigt og er kun registreret til brug mod søvnbesvær 
  • Produktionen af melatonin er på sit højeste omkring fem-ti års alderen og falder med årene.
  • Melatonin i tabletform kommer muligvis til at spille en rolle i forebyggelsen af brystkræft ved natarbejde. Der forskes på området.

Kilde: Kræftens Bekæmpelse Helbredskontrol ved natarbejde

Helbredskontrol ved natarbejde

Du har ret til helbredskontrol mindst hvert tredje år, hvis du har arbejder om natten.

  • Hvis du arbejder mere end 300 timer pr. år i tidsrummet 22-05 (i gennemsnit 4,2 nattevagter pr. måned) eller
  • Hvis du normalt udfører mindst tre timer af din daglige arbejdstid i tidsrummet 22-05.

Alle nyansatte, der skal arbejde om natten og ansatte, der overgår fra dagarbejde til også at have nattevagter, skal også tilbydes helbredskontrol.

Formålet med helbredskontrollen er at forebygge arbejdsbetingede lidelser eller forbedre arbejdsmiljøforholdene. Natarbejdere, som lider af helbredsproblemer, der påviseligt skyldes, at de udfører natarbejde, overføres, når det er muligt, til dagarbejde, som passer til dem.

Helbredskontrollen skal så vidt muligt foregå i den almindelige arbejdstid. Arbejdsgiveren skal dække udgifter eller indtægtstab, som den ansatte måtte have ved at deltage i helbredskontrollen.

Helbredskontrollen kan varetages af personer med en sundhedsfaglig uddannelse, men skal superviseres af en læge, der kan medvirke ved vurderingen af fx besvarelserne af spørgeskemaerne med henblik på eventuelt behov for lægeundersøgelser.

Den, der forestår undersøgelsen, skal indsende resultaterne til Arbejdstilsynet og orientere den undersøgte ansatte om resultatet.

Kilder: ’Helbredskontrol ved natarbejde’, At-vejledning D.7.5. ’Vejledning vedr. helbredskontrol’, Sundhedskartellet. Findes på www.jordemoderforeningen.dk.