• Print
  • Bookmark and Share

Mange hjemmefødsler - få indgreb

Årgang 2002, nr. 11

I Holland er der tradition for at føde hjemme. Kvinderne vælger selv jordemoder og fødested. Der er tilbud om rygmarvsbedøvelse, men kun få gør brug heraf. Brugen af vestimulation og kejsersnit er også lavere end i Danmark.

Af: Karen Ingversen

Når en kvinde bliver gravid vælger hun en jordemoderpraksis i sit lokalområde. De privatpraktiserende jordemødre er organiseret i praksis, hvortil der er knyttet fra en til seks jordemødre. Ca. 15 procent af de gravide har en anamnese, så de fra begyndelsen skal gå til kontrol hos en obstetriker. Undervejs i graviditeten henviser jordemødrene yderligere ca. 25 procent pga. patologi: gemelli, præeklampsi, gestationel diabetes osv.

Når de gravide nærmer sig fødslen, går således 40 procent hos obstetriker og 60 procent hos jordemoder.

Kvinder der primært visiteres til en obstetriker og til fødsel på hospital, bliver også assisteret ved fødslen af en læge. De hollandske sundhedsmyndigheder forsøger at ansætte jordemødre ved hospitalerne for at overtage fødslerne der. Baggrunden er en stigende utilfredshed med den omsorg, de modtager under fødslen. Jordemodermangel og dårlige lønninger for de hospitalsansatte jordemødre gør imidlertid, at det er svært at tiltrække jordemødre.

Graviditeten
Den gravide går til kontrol hos sine jordemødre 10 -12 gange i graviditeten, føder med een af dem hjemme eller på et hospital, hun selv har valgt. Kvinden lærer jordemødrene i praksis at kende ved at se dem på skift til kontrollerne. Af de gravide som går til kontrol hos en jordemoder, planlægger 70 procent en fødsel hjemme. Ca. 10 procent overflyttes under fødslen pga. grønt fostervand eller andre komplikationer.

Overflytninger foregår som regel udramatisk i parrets egen eller jordemoderens bil.

På fødestedet forestår den medfølgende jordemoder fødslen under ansvar af en obstetriker eller er til stede for at støtte psykisk og skabe kontinuitet.

Det er ikke kun i konsultationen, den gravide ser sine jordemødre. Hvis hun har problemer med blødning, præmature veer, mindre liv eller andet i graviditeten ringer den gravide også efter jordemoderen, som foretager hjemmebesøg og eventuelt visiterer videre.

Få indgreb og minimal smertelindring
Den samlede kejsersnitsprocent i Holland er på 11 heraf er de 5 procent elektive og de seks procent akutte. Forløsning med sugekop og tang ligger samlet på ca. 7 procent. Ca. 12 procent af fødslerne sættes i gang. Episiotomi frekvensen ligger på 20 procent hos gynækologerne og 10 procent hos jordemødrene.

Mortalitet og morbiditet for mødre og børn svarer til danske tal.

Hvad angår smertelindring får 5,8 procent af alle fødende pethidin og phenemal og 2,8 procent epiduralblokade. Lattergas og akupunkturer er på introduktionsstadiet og bruges meget lidt. Kvinderne har ret til epiduralblokade under fødslen, forstået på den måde at den gravide kan vælge at føde på et sygehus og få en blokade lagt i begyndelsen af fødslen. Det er primært gravide fra lande med meget høje epiduralblokadefrekvenser, der vælger denne mulighed.

Fødslen og vestimulation

Ca. 20 procent af alle fødende får ve-stimulerende drop. Det lave antal bunder uden tvivl i, at jordemødrene ikke selv ordinerer eller sætter s-drop og derfor skal overdrage ansvaret for fødslen til en obstetriker, hvis hun skønner det nødvendigt med vestimulation.

En anden årsag er naturligvis de mange hjemmefødsler.

Desuden venter mange kvinder, der skal føde på hospital med at komme ind på fødeafdelingen til de er relativt langt henne i fødslen. Normalt er orificium mere end fem centimeter, når kvinden melder sig på afdelingen. Under den første del af vearbejdet tilser jordemoderen kvinden i hjemmet hver fjerde time eller efter behov, lytter til barnet, undersøger kvinden og snakker. Det samme gælder, hvis kvinden har vandafgang. Ellers passes den vordende moder af mand, veninder og mor. Ofte har den fødende overgangsfaseveer, når hun kommer på sygehuset og føder kort tid derefter.

Der skelnes også nøje mellem veer og forveer, hvor forveer er al veaktivitet, som ikke fører til dilatation af orificium ud over tre cm. Kvinden bliver ikke indlagt på fødeafdelingen før hun er i aktiv fødsel og orificium er mere end fem cm.

Tilbud efter fødslen
Efter fødslen bliver kvinden tilset af jordemoderen i hjemmet hver anden dag i 8-10 dage og af en kraamverzorgster. En kraamverzorgster er en barselhjælper, som er en hybrid mellem en sundhedsplejerske og en hjemmehjælper. Hun hjælper med amning og badning af barnet, checker blødning, navle, ikterus m.m. foruden at hun vasker op, gør rent og serverer mad for barselkvinden. En kraamverzorgster arbejder under supervision fra en jordemoder.

Kvinderne vælger selv hvor mange timer dagligt, barselhjælpen skal være hos dem. Hos de fleste førstegangsfødende er det 6-8 timer dagligt og ved flergangsfødende 2-6 timer dagligt i de otte første dage efter fødslen. Også barselshjælpen betales af sygekassen.

De kvinder der føder på hospital går oftest hjem efter 6 -12 timer og passes i hjemmet af en kraamverzorgster.

Brugertilfredshed

Selv om de hollandske kvinder kun i ringe udstrækning får smertelindring under fødslen viser undersøgelser, at kvinderne er meget tilfredse med deres fødsler.

Tilliden til jordemoderen, dvs. ens egen kendte jordemoder, er stor. Som bruger kan man også skifte jordemoderpraksis, hvis man er utilfreds med den man går i.

De mange konsultationer i graviditeten, hvor kvinderne har mulighed for at snakke med jordemødre om både psykiske, fysiske og sociale forhold, er med til at styrke tilliden mellem kvinde og jordemoder og til at forberede kvinden på fødslen.

Det store antal hjemmefødsler medfører desuden, at jordemødrenes erfaring og kompetence på området bliver stor.


Kilder:

'De thuisbevalling in Nederland'

Af P.M. Offerhaus et al

Rapport fra TNO Preventie en Gezondheid (en landsorganisation for forebyggelse og sundhed) marts 2001.

'De Verloskunde, een zorgenkindje'

Af N.E van der Meulen et al

ZM magazine april 2002

Prismant (den centrale elektroniske fødsels registrering)

www.prismant.ne

Stor tak til M. Amelink, forsker i jordemoderkundskab, fra TNO (Preventie en Gezondheid) og overlæge ved Skt. Clara Hospital, J.J. Duvelkot for oplysninger

Hjemmefødsler
En tredjedel af Hollands 180.000 årlige fødsler finder sted i hjemmet. Tallet har ligget nogenlunde stabilt siden 1995. Langt de fleste hjemmefødsler varetages af en jordemoder, men i de tyndtbefolkede områder, der ikke kan brødføde en jordemoder, er det ofte den privatpraktiserende læge, der må rykke ud til fødslerne. I alt varetager praksislægerne ca. 12.000 fødsler i hjemmene årligt

Private jordemødre
Mere end 90 procent af Hollands jordemødre er privatpraktiserende. Befolkningen er tilmeldt en obligatorisk sygekasse gennem deres arbejde, de sociale myndigheder eller på privat basis og betalingen for fødslen kommer derfra. Hvis kvinden vælger at føde på sygehus, uden at der foreligger en medicinsk indikation derfor, må hun dog selv betale et beløb svarende til ca. 1.500 kroner