Hovedbudskab: Jordemoderforeningen er ikke god nok til at sikre medlemmerne en ordentlig løn. Der er ikke tvivl om, hvor skoen trykker allerhårdest, når man læser resultaterne af Jordemoderforeningens undersøgelse af medlemmernes opfattelse af og forventninger til foreningen. Utilfredshed med løn- og arbejdsforhold er topscorer som begrundelse for overvejelser om at melde sig ud af foreningen og for helt at søge væk fra faget. Kun hvert fjerde medlem synes i nogen grad at foreningen opnår gode resultater til gavn for medlemmerne.
Utilfredsheden med foreningens evner til at forhandle en rimelig løn hjem er størst blandt de 30- til 39-årige. Arbejdspresset og manglende mulighed for at gøre arbejdet tilfredsstillende er to andre vigtige årsager til, at en tredjedel alvorligt har overvejet at droppe arbejdet som jordemoder.
1142 medlemmer – aktive, passive og studerende – besvarede det spørgeskema, som Jordemoderforeningen sendte til samtlige medlemmer i starten af august. 71 procent af de aktive medlemmer – hvor de studerende regnes med – har besvaret spørgeskemaet (993 ud af 1392 mulige), mens det er 43 procent af de passive (118 ud af 273 mulige).
I det følgende gengives en række af resultaterne fra undersøgelsen, som firmaet Resonans har gennemført for Jordemoderforeningen.
En fagforening skal sikre lønnen
Antallet af besvarelser hvor der er sat kryds i "meget tilfreds med lønnen" er så lille, at den statistiske analyse har vurderet det til et klart nul. De jordemødre, der angiver at være tilfredse med den kontante afregning af deres indsats, tæller færre end hver tiende. Til gengæld fylder utilfredsheden på dette område godt i statistikken – 78 procent er enten utilfredse eller meget utilfredse med den løn de får.
Mere end to tredjedele af besvarelserne peger på at Jordemoderforeningens vigtigste opgave er at sikre løn- og arbejdsforhold, der modsvarer ansvar og kompetence. Omvendt siger det samme antal, at en tredjedel ikke prioriterer løn- og overenskomstforhandlinger, som foreningens allervigtigste opgave, hvilket taler for, at mange medlemmer vægter Jordemoderforeningen som den professionsforening, den også er. På en klar andenplads over årsager til at være medlem af Jordemoderforeningen ligger da også ønsket om at være medlem af et fagligt fællesskab og derefter ønsket om at modtage Tidsskrift for Jordemødre.
Den usynlige forening
Jordemoderforeningen lever en skjult tilværelse og markerer ikke sine synspunkter skarpt nok i medierne, mener to tredjedele. Selv blandt de svarpersoner, der angiver, at de er meget tilfredse med Jordemoderforeningen mener hver anden, at foreningen kun i mindre grad eller slet ikke er synlig i medierne. Holdningen til Jordemoderforeningens evne til at trænge igennem i mediebilledet har ikke nogen sammenhæng med jordemødrenes forbrug af dagblade eller lokale aviser.
Blandt jordemoderlederne er der imidlertid flere, der finder at foreningen og faget er synligt i trykte og elektroniske medier.
Arbejdsmiljø og tilfredshed med jordemoderarbejdet
Det er både fysisk og psykisk hårdt at arbejde som jordemoder, viser medlemsundersøgelsen, hvor hver anden føler sig meget eller noget belastet af arbejdet. Lidt paradoksalt viser undersøgelsen også, at mere end to ud af tre jordemødre alligevel er enten tilfredse eller meget tilfredse med arbejdet. Kun 17 procent er direkte utilfredse eller endda meget utilfredse med at arbejde som jordemoder.
Både den psykiske og den fysiske belastning i arbejdslivet er omvendt proportional med størrelsen af det fødested, man arbejder ved. Mellem hver tredje og hver fjerde af de jordemødre, der arbejder på fødeafdelinger med færre end 500 fødsler årligt angiver at være meget eller noget belastet fysisk og psykisk. For deres kolleger på fødesteder med mere end 3000 fødsler årligt er det mere end hver anden. Det er særlig de relativt nyuddannede og de deltidsansatte jordemødre, der føler sig tynget psykisk af arbejdet.
Arbejdsstedets størrelse spiller også ind på tilfredsheden med at arbejde som jordemoder: På de helt store fødesteder er 59 procent tilfredse eller meget tilfredse med deres arbejde – på fødesteder med færre end 500 fødsler årligt er tilfredsheden med at arbejde som jordemoder helt oppe på 76 procent.
Undersøgelsen viser også, at jo mere jordemødrene arbejder, jo mere tilfredse er de med jobbet. Svarpersoner, der arbejder fuldtid scorer langt højere på tilfredshedsskalaen end jordemødre, der er på deltid. Hvis man yderligere vil sikre sig et tilfredsstillende arbejde skal man, ud over at sikre sig et job på fuld tid, søge en af de mange lederstillinger, der er slået op. Jordemødre ansat på lederoverenskomsten er nemlig i højere grad end øvrige tilfredse med jobbet.
Næst efter sikring af lønforbedringer og en mere brugervenlig organisering af de store fødeafdelinger er arbejdsmiljøet Jordemoderforeningens største udfordring i de kommende år, mener svarpersonerne.
Uddannelse på jobbet er en mangelvare
Jordemødre har lovmæssigt en pligt til at holde deres viden og uddannelse ved lige. Det er imidlertid ikke på arbejdspladsen, at de skal forvente, at der bliver delt kursustilbud ud. Fire ud af ti jordemødre deltager sjældent eller aldrig i efter- og videreuddannelsesaktiviteter. Hver anden jordemoder er således utilfreds eller meget utilfreds med de muligheder, som deres arbejdsplads giver dem for at deltage i eksterne kurser. Igen er det de unge, der i særlig grad hungrer efter ny viden. Kun lederne føler, at de er nogenlunde dækket ind med hensyn til uddannelse og læring i jobbet..
Mange jordemødre lader sig dog ikke bremse af de manglende uddannelsesmuligheder fra arbejdspladsens side. Lysten til at videreuddanne sig er for hver fjerde af de jordemødre, der besvarede spørgeskemaet så stor, at de er eller har været i gang med en diplom-, master-, ph.d.- eller anden uddannelse.
Accept af store fødesteder?
Danmarks små fødesteder lukker et efter et i disse år og resultater fra undersøgelsen peger måske på, at jordemødre er ved at acceptere tingenes tilstand med få og store fødeafdelinger. Svarpersonerne lægger samtidig vægt på, at en af Jordemoderforeningens største udfordringer de kommende fem til ti år er at arbejde for en omorganisering af de store fødesteder, så nærhed og kontakt mellem den fødende og jordemoderen bevares. Svarpersonerne finder det også væsentligt, at foreningen er med til at sikre den fødendes ret til at have en jordemoder hos sig kontinuerligt under fødslen.
Hver tredje jordemoder peger imidlertid på bevarelse af de små fødesteder som en af Jordemoderforeningens største udfordringer i de kommende år. Det er særligt blandt de yngre jordemødre, at man ønsker at kæmpe for de små fødesteder, mens jordemødre ansat på lederoverenskomsten i mindre grad end andre ønsker en bevaring af de små fødesteder.
De unge og de studerende
Tolv procent af de, der deltog i undersøgelsen, er jordemoderstuderende. 16 procent af alle medlemmer er under 30 år.
Jordemoderstuderende og medlemmerne under 30 år er markant mere tilfredse med at være medlem end øvrige grupper. Men samtidig er det sådan, at de, der har afsluttet deres uddannelse indenfor de sidste fem år, oftere end andre har tænkt på at melde sig ud af foreningen.
De jordemoderstuderende oplever i langt højere grad end øvrige medlemmer, at foreningen arbejder med de emner, der er vigtige for dem. De ønsker i højere grad end øvrige medlemmer, at der sættes fokus på, hvordan de store fødesteder kan organiseres, således at nærhed og kontakt mellem jordemoder og fødende bevares.
De studerende læser Tidsskrift for Jordemødre lige så hyppigt som øvrige medlemmer, men de angiver i højere grad end øvrige, at tidsskriftet har stor værdi for dem. Generelt er det i de unge aldersgrupper og blandt dem, der har afsluttet uddannelsen indenfor de sidste fem år, at man siger, at tidsskriftet har stor værdi.
Arbejdet som jordemoder kræver ekstra meget af de relativt nyuddannede, der i særlig grad angiver, at de føler sig psykisk belastet af jobbet. Samtidig er det de yngste, under 30 år, der er mest utilfredse med samarbejdet med ledelsen på arbejdsstedet. Yngre medlemmer, og de der lige har afsluttet deres uddannelse, synes i højere grad end andre, at jordemoderforeningen er en fremtidsorienteret forening.
Lederne
76 medlemmer på lederoverenskomsten har deltaget i undersøgelsen ud af ca. 100 mulige.Lederne ville gerne bruge mere tid på personalet og på den faglige og strategiske ledelse. Men i dagligdagen fylder det administrative arbejde for meget, hvilket muligvis kan være en af forklaringerne på, at hver fjerde jordemoder finder samarbejdet med ledelsen utilfredsstillende. Jo større et fødested er, jo større er utilfredsheden med ledelsen.
I selve udførelsen af lederjobbet fylder Jordemoderforeningen ikke meget for lederne, men ledere oplever i højere grad end andre medlemmer at foreningen opnår gode resultater til gavn for medlemmerne. De synes også i højere grad, at foreningen er synlig i medierne og har et godt ry.
Ansatte på lederoverenskomsten har langt oftere kontakt med Jordemoderforeningens sekretariat end andre medlemmer og de er markant mere tilfredse med den service, Jordemoderforeningen yder.
Det er svært at rekruttere til lederstillingerne. Det skyldes primært, at der bydes lederne meget vanskelige arbejdsvilkår, mener næsten 60 procent af deltagerne i undersøgelsen.
På et spørgsmål om, hvorvidt ledergruppen principielt hører hjemme i en fagforening som Jordemoderforeningen svarer fire ud af ti ‘ja’, og tilsvarende fire ud af ti ‘nej’.
Tre ud af fire ledere på lederoverenskomsten har endvidere det synspunkt, at alle på lederoverenskomsten bør være medlem af Lederkredsen. Kun seks procent er imod dette.
Tillidsrepræsentanter
Rigtig mange i undersøgelsen har en baggrund som tillidsrepræsentant. 22 procent, svarende til næsten 250 medlemmer, er eller har været tillidsrepræsentant.
Halvdelen af medlemmerne har indenfor de sidste to år brugt deres tillidsrepræsentant. Af dem føler to ud af tre, at de fik et tilfredsstillende svar og løst deres problem.
Medlemmer, der føler sig psykisk belastede af deres arbejde, henvender sig naturligt nok mere til tillidsrepræsentanten end andre. Sjovt nok angiver tillidsrepræsentanterne selv (eller dem der har været det), at de alt i alt er psykisk belastede i en grad, der overgår det gennemsnitlige i faget. Trods det er tillidsrepræsentanter (nuværende og tidligere) mere tilfredse end øvrige medlemmer med deres arbejde som jordemoder og med foreningen og dens service.
Serviceniveau i Jordemoderforeningen
Foreningens sekretariat bruges af mange medlemmer. Halvdelen af deltagerne i undersøgelsen har indenfor de sidste to år været i kontakt med sekretariatet.
Der er generelt stor tilfredshed med den service, man modtager. Hver tiende er dog direkte utilfreds med deres møde med foreningen.
Selv om kontoret ligger i København er der ingen geografiske forskelle at spore, når det drejer sig om at kontakte foreningens sekretariat.
Foreningens hjemmeside er dog ikke meget benyttet. Kun hver tiende er ofte inde på siden, hver fjerde en gang i mellem og mere end 60 procent er sjældent eller aldrig på besøg.
Passive medlemmer
82 passive medlemmer har deltaget i undersøgelsen.
Hver tredje finder, at det er tænkeligt, at de vender tilbage til faget på et tidspunkt. Halvdelen angiver, at deres afgang fra faget er relateret til arbejdsmiljøforhold. Disse resultater er identiske med dem, der blev fundet da foreningen i 2002 gennemførte en separat undersøgelse af de passive medlemmers forhold.
Tidsskrift for Jordemødre
Tidsskrift for Jordemødre er for mange medlemmer en af de vigtigste grunde til at være medlem af Jordemoderforeningen. Bladet bliver læst – og læst grundigt – og det bliver værdsat af medlemmerne.
Kun godt ti medlemmer angiver, at de sjældent læser Tidsskrift for Jordemødre. Over 80 procent læser bladet hver gang, det udkommer og resten læser det regelmæssigt. Typisk bruges der en times tid eller lidt mere på bladet, når det udkommer sine tolv gange om året; og der er ikke den store forskel mellem medlemsgrupperne. Almindelige jordemødre, passive, studerende, osv. – alle læser bladet nogenlunde lige flittigt og kun 8 procent angiver, at bladet kun har lidt værdi for dem. Mest værdsat er bladet dog hos de studerende og de, der er uddannet indenfor de seneste fem år. Ikke overraskende er det også sådan, at der er en sammenhæng mellem tilfredshed med Jordemoderforeningen og den tid, man bruger på tidsskriftet.
Spørges der til indholdet af Tidsskrift for Jordemødre, så er der tre stofområder der skiller sig ud, som i særligt grad relevante ifølge medlemmerne: Det er det jordemoderfaglige stof, det fagpolitiske stof (løn og ansættelsesforhold) og temaerne. Når der spørges til, hvad bladet skulle indeholde mere af, så vægter man netop det jordemoderfaglige stof og dernæst flere debatindlæg og mere arbejdsmiljøstof.
Endelig viser denne del af medlemsundersøgelsen, at jordemødre også læser andet end eget tidsskrift. Hvert tredje læser hver uge i andre faglige tidsskrifter og næsten halvdelen læser dagligt en landsdækkende avis.
Kommentarer til undersøgelsens resultater
Medieforskeren:
"Mediesociologisk set kan jordemødrenes efterlysning af synlighed ses som et ønske om flere hurra-historier, der bekræfter fagets selvopfattelse og jordemødrenes eget verdensbillede. Men det er naivt. Den eneste sikre vej til journalistisk opmærksomhed er konflikthistorier. Synlighed er ikke et mål i sig selv, så før foreningen laver en charmeoffensiv, er det klogt at vurdere, hvad synligheden skal bruges til."
Dr.phil. Anker Brink Lund, professor i journalistik ved Syddansk Universitet.
Nyuddannede mere psykisk belastede end andre
"Ældre jordemødre, der finder arbejdet meget psykisk belastende har muligvis allerede forladt faget og fremgår dermed ikke af denne undersøgelse. Endelig kunne et element heraf måske også være, at de yngre medlemmer i højere grad forventer og stiller krav til et godt arbejdsliv med ansvar, udfordringer og i det hele taget et godt arbejdsklima samt rimelige arbejdsvilkår.
At et overtal af de nyuddannede medlemmer har overvejet at melde sig ud, kunne hænge sammen med en overvejelse over, hvorvidt de vil blive indenfor faget. Og så viser det vel også, at de yngre medlemmer forholder sig til deres medlemskab og ikke bare tager det for givet."
Jens Christian Nielsen, Center for Ungdomsforskning på RUC.
Mange deltidsansatte
"Undersøgelsen viser, at der blandt de deltidsansatte er en overrepræsentation af jordemødre, der føler sig psykisk belastet af og utilfredse med deres job. Samtidig viser undersøgelsen, at 39 procent af de jordemødre, der deltog i undersøgelsen er deltidsansatte. Det er mange, selv i et kvindefag. Man kunne få mistanke om, at disse to fænomener hænger sammen, men hvordan?
Vælger mange at arbejde deltids pga. psykisk pres og utilfredshed medjobbet?
Vælger man deltidsansættelse, fordi man er et sted i sit liv, hvor andre ting prioriteres højere, og med deltidsansættelsen følger dermed evt. et mindre engagement, som kan resultere i utilfredshed? Ved man, at man alligevel ender med noget, der ligner en fuldtidsstilling, pga. ekstra vagter?
Hvad enten det er det ene eller det andet eller en kombination, så viser undersøgelsen i hvert fald, at det nok ikke er en tilfældighed, at vi har så mange deltidsansatte. Der ligger en utilfredshed bag."
Kit Dynnes Hansen, næstformand i Jordemoderforeningen og formand for foreningens arbejdsmiljøudvalg.
Ansvaret for efteruddannelsen
"Der er en hårfin grænse mellem det ansvar, som arbejdsgiveren har for at give medarbejderen mulighed for at holde sin viden ajour og jordemoderens egen indsats for leve op til autorisationens krav. Arbejdsgiveren har en pligt til at sørge for, at personalet kan leve op til de krav, arbejdsstedet stiller, og her er det oplagt at bruge medarbejderudviklingssamtalerne til at afdække behovene. Omvendt er jordemødrene nok også nødt til at indstille sig på i nogen udstrækning at bruge fritid på faglig efteruddannelse. Det er de ikke særlig indstillet på i dag. En del af løsningen på problemet kunne være, at jordemødrene overenskomstmæssigt bliver sikret fx en uges frihed om året til efteruddannelse."
Ellen Tobiassen, formand for Jordemoderforeningens Lederkreds.