• Print
  • Bookmark and Share

Løn, løn og atter løn

Årgang 2007, nr. 5

Ni ud af ti tillidsrepræsentanter foretrækker mere i grundløn frem for højere betaling for ulemper og en bedre pensionsordning.

Af: Anne-Marie Kjeldset

Kampen om hvor meget jordemødre, sygeplejersker og alle de andre medlemmer af Sundhedskartellet skal have i løn, blev officielt skudt i gang, da 900 tillidsrepræsentanter mødtes i Fredericia til en såkaldt kick-off konference.

At den løn, som de ansatte i landets sundhedsvæsen oppebærer i dag, er for lille, var der ikke nogen uenighed om blandt de mange deltagere. Det er straks sværere at overbevise politikerne om, at der skal flere penge til, hvis man ønsker at tiltrække ny arbejdskraft til opgaverne i sundhedssektoren. Og det kræver både mere i løn, større fleksibilitet og muligheder for uddannelse for at forhindre at personale på de travle sygehusafdelinger til ikke forlader faget eller går på efterløn lige så snart, det kan lade sig gøre.

Men næstformand i Sundhedskartellet, Anne Lise Madsen, mener, at også politikerne på Christiansborg er ved at indse den værdi, som Sundhedskartellets medlemmer har for samfundet. Sin optimistiske tro havde Anne Lise Madsen fra de forhandlinger, der finder sted i forbindelse med regeringens velfærdreform, som offentliggøres til juni. Connie Kruckow, der er formand for Dansk Sygeplejeråd og Sundhedskartellet, er medlem af det råd, der forbereder reformen.

- Kvalitetsreformen kan kun lykkes, hvis Sundhedskartellets medlemmer spiller med. Vi vil altid være med til at sikre en høj kvalitet til patienterne og borgerne. Det gør vi allerede i dag. Men vi kan godt forbedre os, sagde Anne Lise Madsen, der på vegne af Sundhedskartellet åbnede mødet. Resultatet på det private område, som netop nu er sendt til urafstemning, giver håb om mærkbare lønstigninger, sagde Anne Lise Madsen:
- Overenskomstresultatet på det private arbejdsmarked, sender nogle gode signaler for vores kommende forhandlinger. Resultatet her ligger på omkring 4 procent om året for de næste 3 år, og det skal selvfølgelig også være udgangspunktet på det offentlige område. Det meste af overenskomstresultatet bruges til lønstigninger, men der er også spændende nyskabelser omkring bl.a. efteruddannelse, frit valgordninger og forbedrede lønvilkår for mænd i forbindelse med barsel.

De mange tillidsrepræsentanter blev undervejs på konferencen spurgt om, hvordan de ville bruge pengene ved forhandlingsbordet. Ni ud af ti ville bruge pengene til at forbedre grundlønnen på bekostning af forbedring af honoreringen af ulemper og en højere pensionsindbetaling. To ud af tre mener, at lønnen skal fordeles lige til alle faggrupper i kartellet.

Tillæg - tak
En afstemning blandt konferencens deltagere viste, at halvdelen af tillidsrepræsentanterne mente, at en forhøjelse af tillæggene var det vigtigste for at sikre et bedre arbejdsliv. Hver femte fandt, at det vigtigste var at få større indflydelse på arbejdets tilrettelæggelse. Lidt færre fandt, at kravet om, at det skal være dyrt at kalde folk på arbejde i deres fritid, skulle prioriteres højest.

Johnny Kuhr, der er formand for Danske Fysioterapeuter, fremlagde Sundhedskartellets strategi for, hvordan man ved de kommende forhandlinger vil forbedre de ansattes arbejdsliv. Modsat tillidsrepræsentanterne prioriterede Kuhr ikke en bedre honorering af ulemper i sit oplæg, men talte om vigtigheden af et stort professionelt råderum, om motivation, faglige udvikling og god ledelse. Men fysioterapeuternes formand ser også problemerne i det store faglige engagement, som grupperne inden for Sundhedskartellet udviser:

- Den negative side af engagementet og den høje faglige standard er, at man har svært ved at sige fra – særligt når ens tilstedeværelse gør en forskel for kolleger og patienter. Når dette kombineres med vilkårene i sundhedsvæsenet, hvor kravene om produktivitet hele tiden sætter nye rekorder, så får man en uheldig cocktail af stort fravær, stress og nedslidning.

Lige løn
Hver tredje deltager på konferencen stemte for, at de generelle pensionssatser skal forhøjes for alle. Det kommer alle til gode, var argumentet. En tredjedel ville hellere tage hul på at gøre ulempeydelserne pensionsgivende. Det er på tide, at også denne del af lønnen giver pension, lød argumentet. Den sidste tredjedel vil både hæve de generelle satser og tage hul på at gøre ulempetillæg pensionsgivende.

Men det koster rigtig meget, hvis pensionen skal forhøjes og det er sandsynligvis baggrunden for, at kun 4 procent af tillidsrepræsentanterne ville sætte forhøjelse af pensionen på førstepladsen ved de kommende forhandlinger.

Foreløbig handler det om at hale ind lønmæssigt på grupper på det private område med sammenlignelige uddannelser.

Da Connie Kruckow, der både er formand for Sundhedskartellet og Dansk Sygeplejeråd, først over middag sluttede sig til tillidsrepræsentanternes møde, var det ikke fordi, hun pjækkede. Hun kom direkte fra trepartsforhandlinger i Statsministeriet med repræsentanter for regeringen, arbejdsgivere og fagbevægelsen. Der havde hun blandt andet talt for en ligelønsreform, der ligestiller offentligt og privat ansatte på lønnen.

 

Sideartikel: Mere skarphed, tak

 15 jordemødre fylder ikke meget i en sal med 900 andre deltagere.

- Vi havde faktisk svært ved at finde hinanden, fortæller Rikke Louise Kuhn, der er jordemoder og tillidsrepræsentant ved Sønderborg jordemodercenter. Dermed var et af konferencens formål nået: At tillidsrepræsentanterne fik mulighed for at tale sammen på tværs af fagene. Og det var også fint, vurderer Rikke Louise Kuhn, der imidlertid gerne ville have brugt noget mere tid i plenum, hvor der var mulighed for stille spørgsmål til formændene for organisationerne.

- Når man samler så mange tillidsrepræsentanter og politikere, så tror jeg, at mange helst vil høre, hvad vores forhandlere har at sige, siger Rikke Louise Kuhn. Hun er ikke imponeret over det ambitionsniveau, som Sundhedskartellets forhandlere lagde for dagen omkring lønnen.

- Jeg ved, at det også handler om ikke at stille for store forventninger til resultatet. Men jeg oplevede, at der er for meget flinkeskole over Sundhedskartellets udmeldinger. Vi skal være mere offensive og frække og turde kræve noget. Som tillidsrepræsentant gik jeg ikke opløftet hjem, som jeg havde håbet på. Det er svært at argumentere over for medlemmerne, når man fra podiet på konferencen får at vide, at ”vi jo ikke kan få det hele”. Sundhedskartellet skal være bedre til at sælge varen over for os, mener tillidsrepræsentanten.

Jordemoder Signe Landorph, der er tillidsrepræsentant på Glostrup Sygehus, kan godt se fordelene i at forhandle sammen med de andre og større grupper i Sundhedskartellet. Men efter at have været sammen med 900 tillidsrepræsentanter fra de andre fag, bliver det også tydeligt, at jordemodergruppen er meget lille.

- Vi står lidt alene i ønsket om, at der skal fokuseres mere på honoreringen af ulempevagterne, som vi har rigtig mange af, siger Signe Landorph. Signe er tilfreds med, at der på konferencen blev sendt et klart signal til forhandlerne om, at der skal gøres noget alvorligt ved lønnen.
- Jeg tror, at utilfredsheden er større end vores forhandlingsledere ved, så konferencen var en god anledning til at fortælle dem det, siger Signe Landorph.

Hun havde håbet på, at der blev løftet for lidt af sløret for nogle af de argumenter og strategier, der skal bane vejen for et godt resultat ved forhandlingerne. Signe ville blandt gerne have hørt mere om strategien bag, når Sundhedskartellet stræber efter at komme op på samme lønniveau som ”sammenlignelige grupper inden for det private”.

- Det er for uklart, at vi sammenligner os med grupper, som vi ikke rigtig ved, hvem er. Jeg kunne godt tænke mig, at vi argumenterede ud fra de kompetencer og belastninger, som faggrupperne i Sundhedskartellet har, siger Signe Landorph.