• Print
  • Bookmark and Share

Leder: Varme hænder

Årgang 2014, Nr. 10

Der er undren rundt omkring i det politiske landskab over, at der skal sættes flere penge af til “varme hænder” på fødeafdelingerne.

“Varme hænder” er efter min mening en nedladende betegnelse for det omsorgspleje- og behandlingsarbejde, der ydes af en stor gruppe ansatte i det offentlige sektor. Et arbejde som har med meget mere end varme hænder at gøre.

Det har med tid, lydhørhed og handlekompetence at gøre. Det har med evidensbasering af praksis at gøre. Det har med refleksion og udvikling at gøre.

De, som måtte reducere den store indsats, som vi yder som jordemødre til “varme hænder”, sætter blandt andet det stempel på indsatsen, at det er overflødigt i en travl tid. At det er luksus. At det vigtigste er at sørge for overlevelsen – overlevelse er jo den vigtigste parameter for succes inden for en række store behandlingsområder som kræft og organsygdomme.

Selvfølgelig er overlevelse er vigtig – det vigtigste. Men det gode resultat i svangreomsorgen består ikke alene af overlevelse. Det består i fundamentet for det bedste resultat på det lange sigt: at sikre barnets, kvindens og familiens bedste start, inden for deres egne forudsætninger.

Dette gøres ikke med overlevelse alene. Det gøres med evidens og bedste praksis, med empati, med tid, med følgeskab, med gode kontakter på tværs af fag. Det gøres med tillid fra den gravide kvinde og den fødende kvinde, familien på barsel. Med tillid til jordemoderen og til de andre professioner, der er med i omsorgen for hendes, for barnets og for faderens sundhed. Og lad os bare tage munden fuld: for deres lykke.

Vi taler så meget om lykke som et målbart begreb. Danmark skulle efter sigende være blandt verdens lykkeligste nationer. Jordemødre er i så fald med, hvor verdens bedste lykke skabes, forankres, får lov at udfolde sig. For det er noget af det, vi ser vokse ud af den gode fødsel. Den fødsel, hvor nødvendige indgreb har plads, men hvor det foregår i harmoni med kvindens ønsker og forståelse, hvor hun også finder egne kræfter og vokser i den formåen som mor, der er en af forudsætningerne for den vellykkede bonding mellem hende og barnet.

Evidensen bag kvalitetsindikatoren om fast tilstedeværelse hos en kvinde i fødsel er stærk. Den angiver ikke noget tidspunkt, der er bedst at påbegynde tilstedeværelsen, men at den gode virkning forstærkes, jo tidligere i fødslen den etableres.

Netop derfor giver det meget mening at tale om tilstedeværelse – og varme hænder – eller kolde, for den sags skyld, som mange fødende vil elske os for at lægge på en hed kind eller pande ...

Der er således tung evidens bag vores ord om, at travlhed stiller sig i vejen for at nå de mål, man sætter sig med svangreomsorgen. Varme hænder, ja. Og koldt overlæg, modige hjerter, raske ben og ro til at sidde stille – det skal alt sammen til ...

Der var en fødende for en del år siden, som tjekkede ind i en stald og fødte en lille dreng, fjernt fra sin hjemby. Om hendes jordemoderhjælp ved vi ikke så meget. Men middelalderlegender har tillagt hendes moder, den hellige Anna, rollen som jordemoder.

De kvinder og mænd, der har forfattet fortællingerne har haft en sikker viden om, at der skal være rolig og erfaren hjælp til en fødende.

Det holder i dag, mere end 2000 år efter denne historiske persons fødsel – om i en stald eller andetsteds.

God jul og godt nytår!




"Der er således tung evidens bag vores ord om, at travlhed stiller sig i vejen for at nå de mål, man sætter sig med svangreomsorgen. Varme hænder, ja. Og koldt overlæg, modige hjerter, raske ben og ro til at sidde stille - det skal alt sammen til ..."

Lillian Bondo, formand