Leder: To procent

I mere end et tiår har sundhedsvæsenet været underlagt krav om to procent effektivisering hvert år. Det har ikke været de eneste besparelser eller krav om merproduktion, som afdelinger i alle hjørner af sundhedsvæsenet har været stillet over for. Men den ubønhørlighed, der har ligget i de to procent, har provokeret i stigende grad, efterhånden som – blandt mange andre afdelinger – også fødeafdelinger er nået til pinds ende med hensyn til, hvad man kan finde at skære i.

En graviditet kan ikke hastes hurtigere igennem (og i denne forbindelse ikke et ord om igangsættelser, der blot tager længere tid), man kan ikke føde hurtigere (når der er en fælles forståelse af, at veer skal have lov at arbejde uforstyrret, også hvis de tager lidt længere tid ind i mellem) og man kan ikke skynde sig gennem en amning. At graviditet og fødsel tager den tid, det tager, er der bred enighed om fra alle faggrupper på fødeafdelingerne.

Vi arbejder med fysiologi, med følelser, med tilknytning – og med sikkerhed og tryghed. Det kan ikke beskæres – år efter år.

Så det er dejligt, at det nu efter lange politiske debatter og efter vores og andre organisationers intense kampagne er besluttet at droppe automatikken. Men – for der er jo et men – der skal stadig arbejdes med at holde sig inden for givne rammer. Der skal udvikles nye metoder til at holde sig på den økonomiske dyds smalle sti …

Vi forsøger stadig på alle vores arbejdsområder at understrege, at en forebyggende og sundhedsfremmende indsats er det, der skal til, for at undgå, at udgifter til sygdomsbekæmpelse og behandling af komplikationer eksploderer. Men det virker ind imellem som om modet til at tage disse skridt mangler. Som om man foretrækker at blive ved med at levere en indsats, der ikke frigør det store sundhedsfremmende og forebyggende potentiale, som ligger i en velunderstøttet graviditet, en god fødselsoplevelse og en veletableret amning.

Vi glæder os til på hver arbejdsplads, tillidsrepræsentanter og kolleger i nært samarbejde med afdelingsledelser, at være med i arbejdet for at styre en fornuftig økonomi omkring jordemoderarbejdet.

Nej til nye gedulgte besparelser ad bagveje – ja til fornuftig anvendelse af økonomien.

Ja til at sikre, at der er tilstrækkelige tilbud til de gravide familier, samt arbejdsvilkår og aflønning, der er med til at fastholde dygtige jordemødre i en kvalitetsindsats 360 grader omkring de vordende og nyblevne familier. 

„Men – for der er jo et men – der skal stadig arbejdes med at holde sig inden for givne rammer. Der skal udvikles nye metoder til at holde sig på den økonomiske dyds smalle sti ...“
Lillian Bondo, formand