Leder: Spildtid

Minister for videnskab, teknologi og udvikling, Helge Sander, har valgt at udstede bekendtgørelse om suppleringsuddannelsen til den sundhedsfaglige kandidatuddannelse (cand.scient.san.). Det er sådan set ikke et problem. En del jordemødre og andre sundhedsprofessionelle vil givetvis med deres "gamle" uddannelse have brug for at supplere inden start på en kandidatuddannelse. Problemet er at denne suppleringsuddannelse skal gøres obligatorisk, også for professionsbachelorer.

Dette er i modstrid med både MVU-lovgivningen fra 2000, vedtaget af et enigt Folketing, og med Universitetsloven fra 2003.

Et vigtigt mål for denne lovgivning er at skabe sammenhæng i uddannelsessystemet.Fjernelse af blindgyder og barrierer mellem systemerneskal motivere flere til at videreuddanne sig og sikre en mere effektivudnyttelse af ressourcerne.Sammenhængen skal etableres på fagligt relevante områder. En sådan fagligt relevant sammenhæng er der netop mellem de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser og den sundhedsfaglige kandidatuddannelse.

At skabe bedre sammenhæng skal naturligvis også ske på et fagligtforsvarligt grundlag. Ingen – hverken samfundet eller den enkelte – hargavn af at starte på en uddannelse, som man ikke har forudsætningerfor at gennemføre. Derfor skal sammenhængen bl.a. sikres gennem etkvalitetsløft af de uddannelser, der giver adgang til videreuddannelse.De sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser har alle gennemgået et sådant kvalitetsløft i form af reformer og justeringer medhenblik på at opfylde de faglige og metodiske krav.

Et centralt element i dette kvalitetsløft er forskningstilknytningen afde enkelte uddannelser. Undervisningsministeren har på denne baggrund godkendt hver af de otte uddannelser til udbud på professionsbachelorniveauet,der, jf. lovgivningen, er på samme niveau som universitetsbacheloren.

Dette faglige og metodiske løft gør, at der efter vores opfattelse kan være direkte adgang til cand.scient.san. på et kvalitetsmæssigt forsvarligt grundlag, og i fuld overensstemmelse med lovgivningens mål om sammenhæng.Indførelsen af en obligatorisk suppleringsuddannelse sker tilmed uden at der er foretaget en faglig vurdering af sammenhængen mellem kandidatuddannelsen og den enkelte sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelse.

Det vil være et løftebrud, et umotiveret kursskifte og det vil opleves som spildtid.

I skrivende stund håber jeg stadig, at minister for videnskab tager sinviden ud af skabet og omgør sin beslutning.


Resultatet af urafstemningen om overenskomst2005-2008 blev offentliggjort den 31. marts. En aftale mellem organisationerne i Sundhedskartellet gør, at kartellets samlede resultat er afgørende for, hvorvidt overenskomstforslaget er vedtaget.Minister for videnskab, teknologi og udvikling, Helge Sander, har valgt at udstede bekendtgørelse om suppleringsuddannelsen til den sundhedsfaglige kandidatuddannelse (cand.scient.san.). Det er sådan set ikke et problem. En del jordemødre og andre sundhedsprofessionelle vil givetvis med deres "gamle" uddannelse have brug for at supplere inden start på en kandidatuddannelse. Problemet er at denne suppleringsuddannelse skal gøres obligatorisk, også for professionsbachelorer.

Dette er i modstrid med både MVU-lovgivningen fra 2000, vedtaget af et enigt Folketing, og med Universitetsloven fra 2003.

Et vigtigt mål for denne lovgivning er at skabe sammenhæng i uddannelsessystemet.Fjernelse af blindgyder og barrierer mellem systemerneskal motivere flere til at videreuddanne sig og sikre en mere effektivudnyttelse af ressourcerne.Sammenhængen skal etableres på fagligt relevante områder. En sådan fagligt relevant sammenhæng er der netop mellem de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser og den sundhedsfaglige kandidatuddannelse.

At skabe bedre sammenhæng skal naturligvis også ske på et fagligtforsvarligt grundlag. Ingen – hverken samfundet eller den enkelte – hargavn af at starte på en uddannelse, som man ikke har forudsætningerfor at gennemføre. Derfor skal sammenhængen bl.a. sikres gennem etkvalitetsløft af de uddannelser, der giver adgang til videreuddannelse. De sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser har alle gennemgået et sådant kvalitetsløft i form af reformer og justeringer medhenblik på at opfylde de faglige og metodiske krav.

Et centralt element i dette kvalitetsløft er forskningstilknytningen afde enkelte uddannelser. Undervisningsministeren har på denne baggrund godkendt hver af de otte uddannelser til udbud på professionsbachelorniveauet,der, jf. lovgivningen, er på samme niveau som universitetsbacheloren.

Dette faglige og metodiske løft gør, at der efter vores opfattelse kan være direkte adgang til cand.scient.san. på et kvalitetsmæssigt forsvarligt grundlag, og i fuld overensstemmelse med lovgivningens mål om sammenhæng.Indførelsen af en obligatorisk suppleringsuddannelse sker tilmed uden at der er foretaget en faglig vurdering af sammenhængen mellem kandidatuddannelsen og den enkelte sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelse.

Det vil være et løftebrud, et umotiveret kursskifte og det vil opleves som spildtid.

I skrivende stund håber jeg stadig, at minister for videnskab tager sinviden ud af skabet og omgør sin beslutning.
——————————————————————

Resultatet af urafstemningen om overenskomst2005-2008 blev offentliggjort den 31. marts. En aftale mellem organisationerne i Sundhedskartellet gør, at kartellets samlede resultat er afgørende for, hvorvidt overenskomstforslaget er vedtaget.