• Print
  • Bookmark and Share

Leder: Giv os en lønreform

Årgang 2007, nr. 7
Af: Lillian Bondo, formand for Jordemoderforeningen

Først var der strukturreformen, så kom velfærdsreformen, som nu efterfølges af en kvalitetsreform. Hvornår ser regeringen det åbenlyse behov for en lønreform?
Jordemoderforeningen har nu modtaget krav fra landets jordemødre til overenskomstfornyelsen i 2008.

Kort fortalt viser listen over krav, at jordemødre vil have en løn, der afspejler vores betydning for samfundet. Det betyder, at vi ikke kan holde os inden for de kendte økonomiske rammer, hvor regioner og kommuner er bundet af eksisterende økonomiske aftaler med regeringen, og hvor imødekommelse af lønkrav derfor sker på bekostning af den offentlige service. Vi mener, at regeringen skal træde til med endnu en reform i kølvandet på de andre — nemlig en lønreform.

En lønreform hvor man gør op med, at fx ufaglært arbejde med produktion i den private sektor tilsyneladende skal værdisættes højere i vores samfund end det pleje- og omsorgsarbejde, som social- og sundhedsassistenten leverer. Der er heller ikke megen ræson i, at en ingeniør, der løser tekniske opgaver, skal lønnes væsentlig højere end en jordemoder, der arbejder med forebyggelse, behandling og rådgivning baseret på høje faglige kompetencer. Lønforskellene er uanstændigt store, selv om de uddannelsesmæssige forudsætninger er de samme på de to områder.

Vi havde et håb om, at de nyligt overståede trepartsforhandlinger kunne give det ekstra, der er brug for denne gang. Men der var ikke penge med til løn eller lønlignende forbedringer i statsministerens og finansministerens attachemapper. De tilbud, der blev fremsat, var regeringen under alle omstændigheder nødt til at sætte i værk — fx øget optag på visse uddannelser. Det er altså ikke resultater, som vores hovedorganisation, FTF, kunne præsentere som reelle nyvundne goder for blandt andre Jordemoderforeningens medlemmer. Det var derfor et konsekvent og rigtigt valg at forlade forhandlingerne til sidst og vælge at stå udenfor aftalen frem for at legitimere et sølle plaster på såret.

Nu vil vi i stedet for i Jordemoderforeningen og i Sundhedskartellet fokusere alle kræfter på en lønreform. Vi skal over de næste overenskomstforhandlinger — hvor 2008 er den første — ikke kun lige sikre en reallønsudvikling. Vi vil ikke nøjes med en lønudvikling, der lige akkurat matcher den lønudvikling, som fx en chauffør i transportsektoren fik ved de privates overenskomstforhandlinger her i foråret. Vi vil have løn som en privatansat (mand) med samme uddannelsesniveau, som vi har.

Jordemødre løser en væsentlig og samfundsnyttig opgave — en opgave som i lighed med andre sundhedsopgaver rent faktisk er så vigtig for vores samfund, at vi har valgt, at den skal være finansieret af fællesskabet og underlagt offentlig kontrol og kvalitetssikring. Regeringen skal og må stille op med en reform, hvor der ændres på værdisætningen af arbejdet i den offentlige sektor — eller også må vi jordemødre overveje, om vi skal fortsætte med at bo i den…